Jeg er ikke den store fan af farvede øjenskygger. I dag er det selvfølgelig noget med alder, for selv om der er 80-90 årige ikondamer, der giver den pang, så synes jeg, at det gør sig smukkere med liner og flotte vipper og så pang på læberne, fordi det giver glød til huden. Iris Apfel, måske den mest ikoniske, der lige har rundet 96 år, hun nøjes faktisk med sine ret bemærkelsesværdige briller og så pang på munden og i den grad tøjet. Klog taktik, som sikkert også har noget at gøre med stærke glas i brillen. Men men men….det, jeg vil frem til er, at YSLs sommerpalette (limited) er lige nøjagtig så farvediskret og elegant, at den godt kunne finde vej til mine låg. Men som altid med YSL, så er alene det at eje compacten jo en fryd….denne i gråblå ruskindslook. Couture Palette Collector no 7 Gris Désinvolte, 450 kr.
Og når du nu skal kigge og måske prøve ved testeren, så kast også lige et blik på de her to – ah, de er smukke (195 kr.). Og her er inspiration…..
Enig – YSL sommerpalette lige min smag mht farver. Får se om der også skal investeres i den.
Bente G: Ja, der er som regel kun et problem med YSL makeup, og det er prisen (; MEN den bliver ikke bakterie’smittet’, så hvis man er sikker på farverne, så har man øjenskygge til lang tid.
OH, den GRÅ farve dér er så flot. Smart detalje med halv-farved negle 😉
Nyder endnu en skøn varm og solrig aften.
Helle Rick: Ja, de kan det med farver hos YSL. Bare i gang med at halvfarve negle (; Og god aften <3