Og en lille snak om naturens mirakler og gamle elefanter
Udsnit af opslag på IG-story i går
Måske læste du Pernille’s relevante spørgsmål i går, om EGF, når det nu er en cellekommunikerende vækstfaktor, også vil få eventuel hudkræft til at celleformere sig og vokse?
Det er et spørgsmål, der hyppigt stilles og som vi også har haft oppe her, men jeg valgte at sende det videre til Bioeffect. I går aftes modtog jeg dette svar:
“No clinical studies have shown that topical EGF application on pre-cancerous or cancerous skin results in negative effect on the development of the cancer. Also, drugs that specifically block the EGF-pathway in the skin have been shown to have no clinical benefits to patients with eg metastatic melanoma, further demonstrating that topical application of EGF can be considered safe.”
Altså SAFE!
Egentlig skulle temaet i dag have været hyperpigmentering, og selv om årsagerne kan være flere og der stadig er mange ubekendte, så er de jo ofte selvforskyldte. Solsynder i fortiden. Men jeg ved, at I ved, hvordan og hvornår man bruger solcreme. For det er vigtigt også at få sol især nu, hvor den så småt er ved at miste D-energi her på vores breddegrader. D-vitamin dannes jo i huden ud fra UVB-stråler. Og selv om diskussionen raser, så tror jeg på, at naturen ordner den sag bedst. Så sørg for at få lidt sol i dagens tidlige timer nogle dage om ugen og på så meget hud som muligt. Så får du din D-vitamin.
Og så et andet eksempel på naturens geni:
For nylig blev en ven imponeret af nogle kæmpe solsikker, og jeg fortalte hende, at de stammede fra frø, der var drysset fra en mejsebold ned i pottejorden omkring det lille træ, de var hængt op i. Da de spirede og blev små planter, tog jeg dem op, satte dem i potte og plantede ud, da de blev lidt større.
Og det blev de skal jeg love for, og nu er de fleste af dem afblomstret og står og laver solsikkekerner, som fuglene om lidt kommer og hakker i. Det er da cirkulær-hvad-ved-jeg. Men tænk, at frøet, der jo er blevet opvarmet under fremstilling af mejseboldene, har bevaret sin spiringsevne ♥
Lad os lige snuppe valmuen med, for det har altid imponeret mig, at de mikrosmå sorte frø kan blive til ikke bare helt vidunderlige blomster men også meget lange blomster. Jeg har haft nogle, der var halvanden meter høje. Det er et uskarpt billede af den røde her, men det er så sødt med de to blade, der lidt genert dækker for det indre. Konen er tosset….
Det er vist godt, at jeg skal i børneselskab på søndag. Da skal jeg nemlig med nevøens to drenge (11 og 6 år) og deres farmor til Knuthenborg Safaripark og overnatte i safaritelt i Camp Ruaha hos de pensionerede cirkuselefanter. Jamen, jeg glæder mig fuldstændig vildt.
Hvis jeg ikke bliver ædt af en tiger, så kommer der helt sikkert en del dyr på min IG-story, som du kan følge HER, hvis du ikke er på ♥
God weekend til jer, og mandag har I læsefri, for da er jeg stadig i safaripark.
PS: Jeg fjols glemte at ‘dutte’ udgiv inden kl. 14 i fredags, så I får først teksten med nyhedsbrev mandag!
Pernille S skriver
Tusind tak for at tage mit spørgsmål hele vejen til Island! Jeg føler mig beriget og safe! 🥰
Solsikker er en fantastisk blomst. Har altid været betaget af deres forunderlige spiraler, som ud over at give associationer til matematiktimerne, også er god fuglefoder.
Håber du har nydt dit Safari ophold! Skønt du har din barnlige begejstring i behold! Kh Pernille S
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Jeg skal have rykket for det med SPF!
Og ja solsikker er jo et af de naturfænomener, man kan blive ved at undres over – at et lille frø kan give kæmpevækst og at en blomst kan få så mange blomsterbørn. Jo jo den barnlige begejstring er intakt men på Knuthenborg var det allermest taknemlighed over, at se dyr, der omend indespærrede så dog havde en mulighed for at udfolde naturlig adfærd. Og jeg må indrømme, at jeg nød det ekstra, da daggæsterne kørte ud, og der pludselig kun var os og dyrene og en total stilhed. Dyrene må også nyde det (: Kh lise
Anneka skriver
Hihi …” står og laver solsikkefrø” den er genial den natur. Så går man her og køber dem i sække 🙄
Bare du kan sove for junglelyde.. og jeg er enig med Karin, bliv endelig ved med at være tosset – og skøn! Det normale er f…. uhyggeligt
🧡
Lise Grosmann skriver
Anneka: Er jeg bare heldig med tosse-opbakning her <3 Og som vi ved begge to, så er vi helt enige om den geniale natur derude og i os selv.
Karin winther skriver
Generte valmueblade er så søde og hvor lyder det dejligt med den tur til Camp Rusha ! Og bliv endelig ved med at være tosset 😁🙌 kære kone Lise ❤️
Lise Grosmann skriver
Karin winther: TAK kære Karin, jeg tror også tiden er overskredet for at ændre det. I øvrigt tror jeg aldrig man kan blive ensom, hvis man hele tiden SER alt omkring sig. Jeg ved, at du er en mester OG læremester i det <3