…..lille bi omkring. Jeg er vild med bier og er så heldig at have dem i haven, små tykke lodne flittige og totalt uundværlige for denne klode. Lene Stiil, den ene af de brave kvinder bag Allergy Certified, har foræret mig sin bog ‘Bier og honning’ og det eneste problem er, at jeg ikke kan have den i fred. For manden i huset er også vild med bier, som vækker en gammel drøm om bistader og hat med slør.
Jeg ved, I vil elske den….køb den, lån den men læs den. Den er fuld af smukke billeder taget af fotograf Jens Astrup og her affotograferet af mig. Masser af viden formidlet hyggeligt og lærerigt, det er spændende som en roman. Og ud over at dele sin bividen, så har Lene Stiil også bedt flere af landets dygtigste kokke om opskrifter.
Den del af bogen er jeg ekstra glad for, for så meget jeg end elsker bier, så har jeg aldrig været god til at finde ud af det med honning. Honning er jo i øvrigt også et formidabelt fugtmiddel for huden og med antibakterielle egenskaber. Og så er der gelé royale og propolis, som ikke er mindre interessant. Men kig nu billeder og lov mig at overveje at købe eller låne bogen. Jeg indsætter lige link HER, hvis det-sku-være (;
Eva B skriver
I dont get it! Jeg forstår ikke jeres interesse. Næh, en god krimi. Men jeg nyder dog billederne, omend jeg ikke gider læse om bierne. Og Stine Sommers aften-stundberetning skaber minder i mit hoved om aftener med hybenplukning & -klargøring, bagning, myg og bier i min mormor sommerhus for 35 år siden.
Lise Grosmann skriver
Eva B: Bier lever skam et spændende liv (; Og jo, jeg storsluger også krimier, men det er faktisk interessant at blive klogere på, hvad det er, de små lodne fyre har så travlt med. Sikke et samfund, lige som myrer….de imponerer mig også. OG NU skal jeg vist stoppe ((;
…..men du blev da lidt indfanget i gode barndomsminder af Stines biskriv.
Stine Sommer skriver
Den kommer på listen over bøger, som jeg vil læse til vinter. Er sikker på at den kan gøre mig godt i mørket. Jeg elsker at sidde og betragte dem – når de fylder deres bagben med pollen til de næsten ikke kan flyve hjem med det 🙂 Jeg synes da bare I skal få de bier – nu din mand også er hooked 😉
Lise Grosmann skriver
Stine: Joe, sandt nok, men ingen af os er jo 20 år, huset er gammelt, haven er stor, skidtet vokser ude og inde (; og bier skal også passes, men sådan i livskvalitetshenseende har du ret, man bør gøre den slags. Men så vil jeg også have høns (;
Jeg er sikker på, at du – og I andre – vil elske den bog. Hun fortæller så dejligt Lene Stiil, har lært det af sin far….det er lidt som en lærerig roman. Og billederne er så smukke!
Stine Sommer skriver
Åh ja, dyrene skal passes, selvom de er små 🙂 Høns er jeg også fan af. Jeg læste sammen med en, som boede på landet, og at sidde i gården og glo på at de gik og pillede i jorden var ret meditativt. Og at samle æg, som var lune, var så hyggeligt 🙂
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Og så sidder de i træer, hvis de kan hoppe derop, for deres vinger er jo som regel flyvehandicappet af menneskehånd. Det var så sjovt at se dem, de gik også ind i huset, og det måtte de såmænd godt, hvis det ikke var fordi de klattede.
Hanen, vi havde, var en stor aggressiv fyr, som selv vores irske terrier frygtede. Man skulle altid se bagud, for man kunne risikere, at han for på én. Men så en dag ‘lossede’ min mand ham en, hvilket vil sige, at han førte en godt gummistøvlearmeret fod/ben ind under ham og løftede ham op og gav ham et fur. SÅ blev han venlig og omgængelig.
Men heller ingen høns mere, jeg havde endda dyrlæge, fordi én af dem fik dårlig mave og så skulle alle medicinbehandles….den slags koster, så det er kan blive dyre lune æg, man henter. Men hyggeligt er det, og tænk, hvis man også havde en grisebasse…..STOOOOP Lise!
Anja Svendsen skriver
Jeg har også reserveret den. Kan altid bruge nye opskrifter og billederne er smukke.
Tak.
HeLene skriver
De der bars på billedet, yum, de kunne jeg tænke mig lige nu med min matcha latte. Dreamy! Honning er fantastisk og så er bier!
Susanne Mikkelsen skriver
Har straks reserveret bogen på biblioteket.