Pink og rosa er de mest feminine farver på paletten med pink som den pjattede og rosa som den pigede. Det er perfekte ‘love’farver. Og det signal havde jeg brug for forleden, hvor jeg skulle sende noget til nogen, der fortjente lidt ‘love’. Jeg var selvfølgelig omkring Summerbird, men lakridsmester Bülow vandt med ‘Raspberry Choc Coated Chili Liquorice’. Budskabet går rent ind. Den perfekte Valentine-gave. Lakridsernes rødviolette farve signalerer oven i købet noget ædelt og ophøjet.
Samme dag landede der en mail i min indbakke med omtale af to af de Pukka-pink enhver kvinde bør have på hylden. ‘Heart-warming’ Love te, som urtemester Sebastian Pole har sammensat kærlighedsfremmende. Det har han i endnu højere grad med det ayurvediske kosttilskud Womankind Cranberry, der bl.a. indeholder Shatavari, som er blevet synonym med ‘she who have hundred husbands’. Ren female power. Se denne video, hvor Sebastian Pole fortæller om planten med de hundrede rødder, der kan bringe én hundrede ægtemænd.
Shatavari ‘nærer kvindens hormonale og reproduktive system’, som det hedder. Virker regulerende på menstruationscyklus, fremmer frugtbarhed (skulle være afrodisisk) og mindsker menopause-symptomer. Shatavari er et adaptogen, som vi kender det fra bl.a. rosenrod. Altså planter med særligt styrkende egenskaber, som kan give os bedre modstandskraft og mere energi.
Tranebær kender de fleste nok, som naturens nyttige lille bær til alle, der døjer med blærebetændelser, og det gør rigtig mange kvinder desværre. Aloe vera ‘ligger godt i maven’ og er en af mine egne favoritter både indvortes og udvortes. Jeg går aldrig ud for Avivir’s Aloe Vera Gel.
Og mig, jeg venter med de hundrede ægtemænd, jeg skal have gang i den her, for jeg slap ikke – vinterens første – og forhåbentlig eneste – forkølelse har indtaget mine bihuler og bryst .
Anneka skriver
kære Lise!
Jeg plejer at skrive til forkølede “Husk endelig Ingefær, timian, kamillete, hvidløg, gurkemeje..”osv meeeeen det behøver man ikke fortælle dig, det ved du jo alt om.
Kh Anneka
Ps. Varm havremælk med stødt gurkemeje smager vildt godt, har jeg fundet ud af. Begyndt at drikke det om aftenen.
Pps. Du behøver ikke at svare. Rigtig god bedring 🙂
Kirsten V skriver
Rigtig god bedring søde Lise. 🙂
Lise Grosmann skriver
Kirsten V: Tusind tak kære.
Carina C skriver
Mange ønsker om rigtig god bedring til Lise!.? – Og tak til alle på BeautyBlog for alle jeres gode råd.?
Lise Grosmann skriver
Carina C: Tak for gode ønsker <3
Lisbeth M. skriver
Årh Lise, jeg føler med dig! Som jeg tidligere har nævnt, så døjer jeg med det samme problem. Mandlerne fik jeg fjernet i en alder af 37, men bihulerne orker jeg altså ikke at pillet ved. Jeg er også ‘nede’ med vinterens første influenza og det er egentlig billigt sluppet. Min læge siger altid, at kroppen skal have masser af god næring, når vi taler infektioner og hvile!! Ud over det, så gi’r jeg den gas med ansigtsmassage. Det løsner lidt. Og så er womankind bare virkelig lækker. Jeg må indrømme at jeg var lidt skeptisk da jeg købte den første gang. Det er noget med, at der er en slags asparges i ikke? Og rødbede. Jeg spiser det gladeligt i salater og lignende, men det fungerer altså vildt godt i te også. Og når min kæreste laver en kop til mig, så sipper han gerne lige til den. Vi har en hel tehylde kun med Pukka-te og de fleste af dem går fint med rå ingefærstykker i 🙂 god bedring søde og bliv nu i sengen, til du er ovre det værste 😉
Lise Grosmann skriver
Lisbeth M: Ja, jeg husker, du fortalte det med mandlerne og jeg hørt andre fortælle, at det er ikke spor rart, når man er voksen. Min læge har været ude efter dem, men her takkede jeg også nej.
Du har helt sikkert ret med ansigtsmassage og det allerbedste er jo lymfedrænage, som relativt få mestrer på den rigtige måde. I øvrigt en massage, der er udviklet af en dansker, Emil Vodder.
Shatavari er ganske rigtigt i asparagus-familien. Mht. Womankind og alle de andre kosttilskud og teer fra Pukka, så har jeg – efter at have mødt ham flere gange – stor tillid til Sebastian Pole og hans viden og engagement. Three Ginger drikker jeg flere kopper af med frisk ingefær.
Tak for søde ønsker om bedring, det er så sødt af dig og jer andre <3
HeLene skriver
Også mig blev interesseret i womankind, jeg tager en masse tilskud lige nu, aronia, matcha the med mere, men womankind skal op på listen for næste tur i tilskudskarrusellen 🙂 Jeg har ellers haft øje med agnus cactus (stavning??) i det stykke tid, men womankind lyder lidt lignende og så stoler jeg på Pukka i den grad. Kender du agnus cactus?
Ked af at høre at du fået bihulebetændelse, det har jeg også tit i perioder (af stress eller som følge af forkølelse) pga smalle gange derinde… Det er slet ikke sjov 🙁 Stakkels dig!!!
Har du prøvet næseskylle kande (også godt forebyggende)? Et andet tip er at sove halvt siddende (proppet op på puder så man kan holde det ud) ved første tegn på betændelse, så bliver det ikke værre i lige så høj grad IME. Og så ingefær, som jeg ved du vet…. Men ginger-det magic det. Juice det gerne så du får det råt og ikke kun (men også) i the.
God bedring! Mange tanker herfra!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg kender ikke Acnus cactus, men du har ret ifølge beskrivelser er det noget de samme områder. For andre, der ikke kender den, fandt jeg dette link hos sund-forskning, som altid er en pålidelig kilde http://sund-forskning.dk/artikler/vitex-agnus-castus/
Bihulebetændelse kender jeg derimod og jeg er inderligt træt af det bekendtskab, som plager mig hele vinteren. Jeg tror, jeg skal hives i ørerne, så mit hoved får mere plads indeni. Og det er jo et reelt problem, som du også nævner det….smalle gange.
Og ja, jeg har næseskyllet uden effekt. Og jeg, der egentlig er lidt forbeholden over for alt for mange kosttilskud, jeg tager lige nu forskelligt – bl.a. Pukka’s Vitalise, som jeg går og venter på at blive vitaliseret af.
Lige p.t. har vi faktisk en ingefærjuice med gurkemeje, som nogen har været sød at lave. Men helt realistisk tror jeg bare, at jeg skal affinde mig med, at det er så sådan, det er for mig om vinteren. Jeg kender én, der er opereret tre gange, det har afholdt mig fra at sige ja tak til den løsning.
Tak tak tak for din – og I andres – søde omsorg <3 Men som jeg skrev til Stine, så skal man jo være taknemlig over i øvrigt at være hel og god.
Stine Nygaard skriver
Åh jeg ønsker mig nu ikke hundrede ægtemænd, så jeg fortsætter med mine Pukka favoritter Relax, Night Time og Womankind ;). Og så vil jeg prøve deres Blackcurrant Beauty te, som jeg lige opdagede på Matas’ hjemmeside. Rigtig god bedring, Lise. Håber du snart er frisk igen 🙂 Og ve du hvad? På fredag kommer mit eksemplar af Lisa Eldridges Facepaint. Ih jeg glæder mig så meget 🙂
Lise Grosmann skriver
Stine Nygaard: Nej, vi er nok nogle, der kunne frygte den effekt, men Shatavari og ayurveda er jo indisk, og man har altid hævdet, at de har et heftigt lovelife (; Åh, glæd dig til den smukke og lærerige bog. Og jeg vil glæde mig til forår og varme, jeg gids ikke bihulebøvl m.m. – og skynder mig at sige tak for, at det ikke er værre ting at slås med.
Stine Nygaard skriver
Haha kom da lige til at se at en af mine favorit teer netop ER Womankind med den der rod i. Altså jeg har drukket den i laaaang tid, og i al den tid har jeg end ikke haft een ægtemand. Det er ved at være nogle år siden, at ham jeg havde blev til eks… 😉 Men han er heldigvis stadigvæk min gode ven 🙂
Lise Grosmann skriver
Stine Nygaard: You made my day….smil, den var sød!
M. Christensen skriver
Vi drikker Love-the hver aften hos os. Tænker, at min mand er så meget mand at han godt kan drikke dame-the. 🙂 Men womankind pulveret kendte jeg ikke. Det skal prøves! 🙂 Rigtig god bedring med forkølelsen.
Lise Grosmann skriver
M.Christensen: Vist så (; Da vi havde vores lille gårdbutik, hvor vi bl.a. havde Pukka teer, var Love-teen den mest solgte, og det var ofte mænd, der købte den…..deres koner/kærester var så glad for den, sagde de. Farver og navne på ting siger ofte det, man(d) ikke altid får fortalt.
Tak for gode bedringsønsker, jeg skal hilse på min årlige bronkitis kan jeg mærke….hvis ikke sirup’en kan spænde ben sammen med ingefær og ‘alt det andet’ (;