En kærlig påmindelse tilført nogle facts!
Måske kan nogle af jer huske, at bloggens logo engang så sådan ud, og den er vist ikke trods navneskift blevet mindre holistisk. Jeg mener, hvor mange beautyblogs skriver om elefanter og deres velgørende virkning. Jeg må indrømme, at jeg ikke sad og tænkte, at nu rynkede min hud af, jeg lod mig blot føre ind i en meditativ nydelse af øjeblikket. Men der er stor hudbonus i at gøre det.
For år tilbage var jeg så heldig at interviewe dr. Paolo Giacomoni, der bl.a. kan skrive Ph.D i biokemi på sit CV og en hel del forskning i ældningens biologi. Dengang tog han sig netop af forskning og udvikling af produkter hos Clinique. Det havde de stor gavn af, og han delte ivrigt ud af sin viden for at få alle til at forstå, at ikke kun eksterne påvirkninger og den mad, vi spiser, men også det, der foregår i hjernen har effekt i kroppen.
Solen og smøger er slemt, men psykologisk stress på bare lavt niveau kan faktisk frarøve huden 45% af dens energi til at reparere og forny celler. Hvordan i alverden kan noget, der foregår i hovedet, lave ravage i huden?
Foto: Lidt akuthjælp til hud og sanser ♥ Den vidunderlige [Comfort Zone] Tranquillity Oil til bad og krop * Fleurs de Bach er en rigtig fin serie at søge stress-aflastning, her er det 2 x elixir: Letting Go og Urgency, som tages i lidt vand samt Stress Roll-On med flere afslappende blomster og urter * Og Masque Me Up Free Energizing Sheet Mask med fugt og anti-inflammatoriske ingredienser. Men uden parfume og med AllergyCertified certificering som den bedst mulige garanti for at undgå hudirritanter.
– Man arbejder i den biomedicinske videnskab på at forstå, hvilken effekt hjernen har på kroppen. Mange sygdomme diskuteres som værende en interaktion mellem hjernen og kroppen. Vores hud er ingen undtagelse, da den er et levende organ, svarede dr. Giacomoni og forklarede med et eksempel:
Hvis f.eks. din mand volder dig problemer, så siger hjernen: av, det gør ondt og spytter neuropeptider ud fra nerveenderne. Huden har receptorer for disse neuropeptider, som er nogle biologisk aktive stoffer, og når de kommer ud i huden begynder de at lave ulykker – det man i fagsproget kalder ”neurogen inflammation”. Inflammation er den djævelske cyklus, som provokerer ældning af huden, det ved vi fra undersøgelser af, hvad der sker med huden ved udefra kommende stresspåvirkning.
Dr. Giacomoni forklarede, at når celler skades, så udsender de signaler, der tilkalder ”politiet”, som er immuncellerne. Og for at komme frem gennem huden til skadestedet, udskiller immuncellerne nogle stoffer, der virker som små sakse og klipper i de fibre, der skal holde huden elastisk. Så bliver også de celler stressede og udsender signaler, og så er den onde inflammations-cirkel i fuld gang.
– Alt, hvad der kan provokere en inflammatorisk cyklus er en ældningsfaktor. Det er en kendsgerning. Forskere inden for andre områder – f.eks. sygdomme i leveren eller endda visse sygdomme i hjernen – bruger også teorien om mikro-inflammation for at forstå, hvad det er, der sker.
Det nye er, at stress fremkalder denne mikro-inflammation. Og på baggrund af disse data mener vi altså, at neuropeptiderne spiller en rolle for ældningen af huden. Især fordi, hvis man måler, så finder man en masse frie neuropeptider i huden, og det betyder, at der er en interaktion mellem hjernen og huden.
Foto: De er på hylderne derude og er hver især healere og forebyggere, når hud hysser af den ene eller anden årsag – som altså kan være stress.
Samspillet mellem stress og hudproblemer gælder uanset om det er en studerende under eksamenspres eller kvinder, der er ved at gennemgå en skilsmisse eller f.eks. hjemmearbejdende kvinder med børn, som ikke følte, de har tid nok til sig selv.
I studiet, som dr. Giacomoni omtalte, så man, at kvinder på 28 år, der var under stress, kunne have lige så mange rynker som kvinder på 40 år, der ikke var under stærk stress. Acne var et andet hudproblem, der tilsyneladende blev fremprovokeret af stress.
– Vi har set, at mennesker under høj stress viser store forskelle i den hastighed, hvormed cellerne reparerer sig i forhold til mennesker under mindre stress. Stress blokerer simpelt hen reparationsprocesserne i huden.
Dr. Giacomoni var en pionér og i dag optager epigenetik, eksposom OG mikrobiom hudplejebranchen som topprioritet. Og hvis man scanner kosmetikhylderne, så står der redness relief, calm, sensitive og tilsvarende danske ord for kløe, rødme og irritation på emballagerne.
Det kunne være, fordi vi er mere mig-bevidste i dag, og det spurgte jeg hudlæge Søren Frankild om på et tidspunkt, og han svarede, at vi generelt er mere opmærksom på at gøre noget ved hudgener, men der ses også en udvikling i retning af, at flere står med udfordringer.
Foto: Her et af de nye eksempler til sensitive hud herunder rosacea og huden, der rammes af allergi. I finder to ingredienser, som vi skal kigge nærmere på, nemlig tang og svampe, som begge er ældre end menneskeheden men bliver nødvendige for vores fremtid. Adaptology er et dobbelttydigt navn, fordi det både relaterer til de adaptogene ingrediener og til at produkterne ‘adapt’, er tilpasset forskellige hudproblemer – Sentitiv Hud, Moden Hud, Tør Hud og et fugtserum til alle hudtyper. Læs mere HER.
Lad mig minde om, at ud over det store udbud af produkter til pleje og lindring, så spiller den indre faktor en kolossal rolle. Husk, at dr. Giacomoni nævnte, at stress på bare lavt niveau frarøver huden 45% af dens energi til at reparere og forny celler.
SÅ ud i den vidunderlige sensommer vi er forundt lige nu. Bare være. Bare bruge sanserne. Lad budskabet ‘jeg er i ro og balance’ sprede sig til hvert eneste stressmolekyle og celler.
Når nu der ikke er elefanter, så dur det også at kigge på bier og blomster ♥
Pernille S skriver
Nu har jeg lagt over 100 tulipanløg. I sig selv en meditativ handling. Tænker på hvor afstressende det bliver til foråret at lade mig henføre til tulipanernes skønhed, mens bierne summer… I min have mindskes ethvert anløb til stress til et absolut minimum. Alene dufte fra jord og planter beroliger mit nervesystem. Andet som beruser min duftesans er Tranquility Bath & Body Oil. Jeg er vild med noterne af grape. Et par dråber på håndled og bag ørene – så svæver jeg!
Ps. Fortsætt du blot din elefantsnak Lise. Så befriende med en alternativ blog🙋🏻♀️💞
Lise Grosmann skriver
Pernille: ØJ….100 tulipanløg, det bliver vildt. Vildt fantastisk <3 Også fordi der er noget særligt ved dem, der stikker hovedet op før alle de andre bloomer. Man går der og piller lidt i jorden for at se, om der er en lille grøn spids, der fortæller, at de er på vej.
Jo, have og natur er healende. Oppe på Nykøbing Sindsygehospitalet havde de jo også en stor køkkenhave, det har nok været velgørende for de syge. Og nu går vi ind i en tid, hvor det hele eksploderer i farver og falder af og ned og formulder og dufter. Maj og oktober tror jeg nok må høre til de vildeste i naturaktivitet.
Og yes, Tranquility-duften er helt særlig. God dag kære, jeg snakker videre i dag om andre væsenvenner derude (;
Karin winther skriver
🐘
Skønhed kommer bestemt indefra, og så er det skønt, at der også kan tilføjes hjælp udefra.
Sikke en dejlig tur du har haft med dine kære og elefanterne, der har inspireret dig til at skrive om hjerne og hud.
Jeg har ingen elefanter hernede på Kreta, men fryder mig i topklasse over duften af knastørre fyrrenåle i bjergene, bjergformationer og udsigter, isfugle der fiskejager fra klipperne og alle de små og store fisk der svømmer med mig i vandet.
“Jeg er i ro og ballance” spreder sig bestemt helt ud i i hver en lille celle for øjeblikket . 😁☺️😇
Og tak for dig. For jeg har ikke læst om elefanter hos nogen anden beautyblogger ☺️😁 og jeg elsker det.
🐘
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Det har såmænd nok været naturens mening – omend i en mindre omfangsrig udgave end vi praktiserer og har tilgængelig (;
Ja, de sidder stadig i mig, elefanterne, i min følehjernes hukommelse. Jeg kan ind imellem sidde og tænke på, hvordan de går roligt rundt dernede på deres pensionistslette og er sluppet for cirkus og bur <3
Jeg forstår uden at have været på Kreta din nydelse og glæde. Jeg har kun været i Athen, og det var en trafikhidsig oplevelse husker jeg men dejlig mad, fik vi.
TAK for dine fine ord om mig elefantskriveri, og hvad man ellers kan sige om denne beautyblogindehaver, så er det nok sjældent, at emnet på en sådan er elefanter (;
God dag dernede varmen, som vi låner en del af i øjeblikket.
Tina skriver
Ja den hjerne kan styre meget mere end vi først tror 🙂
Louise L Hay har skrevet en bog om hvad forskellig slags sygdom kan skyldes – ret spændende!
Sikke et sødt billede med en lille veltilfreds summegøj 🙂
Tak for altid gode indlæg og en smuk varm sensommer til du og dine 🙂
Lise Grosmann skriver
Tina: Summegøj <3 Ja, de er vist ret tilfredse i de hawaibomster, de er fuldstændig (blomster)støvede over det hele og iler fra den ene til den næste, som var det en rus, de jagtede.
Der er så meget sammenhæng mellem hjernen og resten af os og jeg håber, at den viden snart får kraft til at slå igennem og hjælpe mange mennesker.
Varm sensommer ønskes også dig, men denne skønne morgen tyder på, at vores ønsker opfyldes.