Strækstreger eller strækmærker kan være genetisk bestemt. Det er bristninger i bindevævet, dermis, og kommer bl.a. når kroppen vokser meget på kort tid, som det ofte er tilfældet i puberteten. Det sker hyppigst hos piger, men kan også forekomme hos drenge. Samt hos personer, der bodybuilder eller på anden vis “svulmer” meget hurtigt. Altså ved øget vægt- og volumen – og vækst i det hele taget (altså også i højden). Graviditet er en kendt årsag og her er kroppen – som i puberteten – også påvirket af hormoner. Det samme gælder ved hormon-behandling og også ved brug af kortisoncreme (og formentlig medicinering indvortes).
De kan i realitet komme alle steder, men ses hyppigst på hofter/lår, mave, bryster. Behandling med receptpligtig A-vitamin har en vis effekt, men jo altså også bivirkninger. Effektive A-vitamincremer vil også have en vis effekt. Og så er der jo kultcremen Strivectin. Microneedling, altså de forskellige nåleruller- og penne, har en udbedrende effekt på ar – og strækmærker – men man skal nok regne med størst effekt ved professionel behandling. Når nåle rulles/skydes ned i huden sker der efterfølgende en opheling af de mikrokanaler, der dannes, som får kollagenet til at stramme op. Og endelig nævnes fraktioneret laser som en effektiv behandling.
Skriv et svar