til et af de kærligste mennesker, jeg er heldig at kende
IbByHeart fejrer 10 års jubilæum i dag. Kvinden bag går under flere navne, men her hedder hun Ibbe. Jeg tror aldrig, Nikko har glemt de mange pakker med lækkermums for hunde, som hun sendte ham. Eller måske er det mere rigtigt – ikke mindst i betragtning af, at Nikko har været i hundehimlen i fire år – at skrive, at JEG aldrig har glemt det. Og meget andet, Ibbe har delt. Allermest sit hjertes godhed.
Og i dag Zoom-deler hun kridhvide smil af den slags, der når øjnene og kommer fra hjertet, og jeg gætter på livlig dialog mellem blogvenner og blogmama Ibbe med overraskelser fra begge sider. Måske ved du det, fordi du er en af dem, der følger dette generøse menneske, og ellers er det kl. 8 PM, som hun skriver, for hun er jo så international og har endog arbejdet i USA og taler sproget som en indfødt. Jeg gætter på, at Ibbe linker fra sin Facebook-profil….
Ud over, at vores sjæle fandt hinanden, så er det jo også kærligheden til hunde og dyr i det hele taget, der forbinder os. Og der er ikke noget som vovser, der kan sende én gennem hele følelsesregisteret. Bare kig i ‘peanut butter dogs’, en af de bøger, jeg har fået af Ibbe. Jeg har slået op på siden med Harpo-hund, som ligner min Nikko, så det truer i tårekanalerne.
Og Rosamund Young’s ‘Hvad køer ved om livet’ er og vil altid være min yndlingsbog. Læs HER hvorfor og lån den på biblioteket – det er en anbefaling og ikke mindst, hvis du har børn du gerne vil lære respekt for dyr. Som Allan Bennett skriver i forordet, så ændrer den ens syn på verden, hvor umælende dyr slet ikke er så umælende som vi nogle gange foretrækker at tro. Og til skeptikere: Rosamund Young er ikke en eller anden storby-hobbylandmand, hun har drevet Kite’s Nest Farm i Worcestershire som hendes forældre før hende. Man kan altså have kvæg og respektere dem som liv i egen ret og altså også drive forretning. TAK Ibbe for denne fantastisk bog.
Og så var den HER tur. Den var nok for viderekomne, men Ibbe og jeg har hjertet åbent for slige tosserier. Så Ibbe læste højt for mig af ‘Nortons filosofiske memoirer’ – som angiveligt er skrevet af Håkan Nesser’s hund – mens vi drak kaffe og guffede hvedekiks i Østbanegade på Østerbro.
Og lige en sidste ting. Nylig var der en creme, som Ibbe syntes, jeg burde prøve, og den fik jeg ‘pakket ind i’ Summerbird sommerfugle-chokoer <3 -417 Time Control Night Recovery A-Cream er en luksuriøs creme både i udseende og indhold, og vi taler retinol i selskab med bl.a. hybenkerneolie plus salicyl- og glykolsyre til at sikre god adgang for de to udgaver af vækstvitaminet. Der er effektive fugtere herunder hydroliseret kollagen, mineraler fra bl.a. Det Døde Hav samt borago- og boragofrøolie og shea butter til at tætne barrieren. Læs mere HER
Tak og tillykke til et kærligt og indsigtsfuldt menneske ♥
Og I får læsefri i morgen. Tror jeg nok, man kan aldrig vide helt med mig, men hvis du er med HER (og det er højt værdsat), så opdager du det i indbakken. God solskinsdag og kærlig hilsen, Lise
Berit Rosenberg skriver
Kære Lise,
Tak for omtalen af Minus417, Acream.
Det er mig der står bag Minus417 i DK
Der sker ikke noget ved at bruge Acream på halsen, der kan blot være nogen der reagerer mere fordi huden er tyndere i det område.
De bedste hilsner Berit Rosenberg – Salt Touch
Lise Grosmann skriver
Berit Rosenberg: Kære Berit, dejligt at du skriver, for jeg havde tænkt at spørge Ibbe om hun kunne hjælpe os med at få lidt mere information om hvorfor. I mellemtiden har jeg testet på egen hals og jo altså heller ikke haft problemer. Mange hilsener, Lise
Liv Davids skriver
Din Ibbe er noget helt særligt, og jeg har med stor glæde fulgt hende i en del år.
Hun er meget generøs 💜
Lise Grosmann skriver
Liv Davids: Ja, Ibbe er et helt særligt menneske <3
Tina skriver
God aften og tak for et smukt skriv 😊
Ibbe er et dejligt menneske og har fulgt hende i mange år, næsten alle 10😊
En god vinter ønskes med de små vintergækker med flere😊
Lise Grosmann skriver
Tina: Det er jeg glad for, at du synes og tak for at skrive det <3
Og ja, Ibbe er dejlig både til grin og de dybere drøftelser, jeg sætter meget stor pris på at hun er i mit liv omend med mange kilometer imellem os rent fysisk.
Åh ja, de små hvide og gule hoveder varsler forår og lige om lidt sker underet igen (:
Charlotte skriver
Vigtigt Ps.
Jeg under dig af hele mit hjerte en skrive fri dag imorgen 🌞
Charlotte skriver
Det lyder som en rigtig hyggelig dag i har haft Lise☺️ Jeg elsker også når Øjnene kommer fra hjertet 💓
Jeg er spændt på når du har testet den creme hvad du har at fortælle
Jeg håber nu alligevel på lidt læsning fra dig i morgen ellers ses vi i overmorgen her 🤗
Kh Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte: Ibbe og jeg har haft dejligt mange hyggelige dage, men den med højtlæsning var nu særlig (; Og ja, øjne er sjælens spejl, den gamle talemåde passer.
Anne-Sofie spurgte meget relevant, hvorfor det var frarådet at bruge cremen på halsen, og det havde jeg ikke fået med i min læsning. Nu har jeg foreløbig smurt den på min hals her for lidt siden for at se, om der kommer reaktion og endnu er der ikke noget at se/føle.
En egentlig test af en creme som denne med A-vitamin, vil jo altid tage flere uger, fordi formålet er mere end fugt og barriere, hvor man får en straksfølelse og kan se, at huden bliver blødere.
Tak for dit søde PS <3 Vi får se. God aften kære...
Anne - Sofie A skriver
Hej
Hvorfor må den natcreme 417 ikke bruges på halsen, forstår at man skal undgå at komme op til øjnene men halsen?
Ha’ en dejlig dag.
Lise Grosmann skriver
Anne-Sofie A: Det må jeg indrømme, at jeg ikke bemærkede, for så ville jeg også have undret mig. Der er jo kun at teste det, og jeg vil gøre det i aften. Halshud ER anderledes end huden i ansigtet men andre retinolcremer går jo an. Jeg melder tilbage….Dejlig aften til dig <3
Lise Grosmann skriver
Anne-Sofie A: Kære Anne-Sofie, Salttouch og kvinden bag -417 skriver som svar:
“Tak for omtalen af Minus417, Acream.
Det er mig der står bag Minus417 i DK
Der sker ikke noget ved at bruge Acream på halsen, der kan blot være nogen der reagerer mere fordi huden er tyndere i det område.
De bedste hilsner Berit Rosenberg – Salt Touch”
Og jeg har siden jeg svarede dig sidst testet på min hals uden problemer. Mange hilsener, Lise