®BilledBladet – som forhåbentlig lader os låne den lille film <3
Jeg vil tro, at denne lovestory kommer til at fylde medierne i dag, og vi kan konstatere, at ingen er forskånet for kærlighedens smerte, men hvor må det være svært at skulle dele den med mange. Som denne familie nu også skal dele deres sorg.
Jeg tror, at vi alle er klar på, at vi skriver Valentine’s Day på dansk i dag, selv om det ifølge en Gallupundersøgelse foretaget for Berlingske kun er 6,4 procent, der svarer, at de har i sinde at fejre valentinsdag og i den gruppe bliver hver fjerde skuffet, hvis deres partner ikke markerer dagen. 87,7 procent har ikke tænkt sig at markere valentinsdag. Jeg melder mig i sidste gruppe.
Jeg fik godt nok blomster af mig i går, men det var fordi Brugsen solgte tulipaner, der havde set friskere ud, for 15 kr. for et bundt. Jeg købte to, klippede stilken og her står de på morgenbordet i dagens fotoanledning dækket med sommerdug. Tænk, lige om lidt er det virkelighed – det bliver grønt, det blomstrer, der kommer superbær (; og solen vil give os D-vitamin fra huden og glæde fra hjernen og helt ned i hjertet.
Egentlig havde jeg planlagt sådan lidt romantik på bloggen og så lade jer holde fri for læsning, HVIS nu I skal fejre kærligheden. Og den bør vi fejre hver dag og ikke mindst den til livet. Nu får I så tip til kysseklare bløde røde læber alligevel. Og samtidig en lille præsentation af de_CURE, en svensk serie og endnu en serie – har jeg lyst til at sige – hvor baggrunden er skuffelse over al den dyre kosmetik, der åbenbart ikke virker.
Eller ikke virkede for Ola Öquist og Niclas Engström. Jeg kunne jo godt remse nogle stykker op, som I sikkert også godt gad have på hylden. På sitet HER læser man, at filosofien er “What if?”. Altså what if man kan minimere rynker uden kirurgi! Det kan man, og det har man kunne længe. Men de_CURE har så fyldt på ampullignende emballager for at tydeliggøre fillereffekt.
Jamen, det er smart, det er lækkert og produkterne indeholder masser af gode ingredienser af dem, både de og andre ved virker. I NoLIP5 finder vi f.eks. det effektive peptid Palmitoyl oligopeptide, der bestiller bedre bindevæv (kollagen og hyaluron). Der er høj-og lavmolekylær hyaluron, squalane, jojoba-frøolie, rosenrodekstrakt, Superfruit (; og et ‘svulmekompleks’ eller på ordentlig beautysprog Lip-Volumizer-Complex samt Hyaluronic Filling Spheres.
Og jo, jeg kan se og mærke (prikker i huden), at det virker, men efter få påsmøringer kan man jo ikke forvente, at godt etablerede læberynker forsvinder. Så måske. deCURE NoLIP5 kan jeg ikke finde dansk pris på, men på sitet står den til $53….det er da dyrt, eller? Jeg mener, når man nu er ude efter den dyre kosmetik.
Den smukke læbecompact er YSL Lip Palette Collector med 5 farver (inkl. to nude), og den skulle du ønske i dag. Eller hvad med at give dig selv den <3
Jeg håber, at I alle har det vidunderlige solskinsvejr (uden blæst), som vi oplever her. Og nu går jeg dæleme ud og laver mig noget D-vitamin. God dag alle sammen <3
Karina Kamille skriver
Sidste gruppe, der finder du også mig 😉
Flotte tulipaner! Bare fordi de var på tilbud, så betyder det ikke at de ikke er smukke! <3
Lise Grosmann skriver
Karina Kamille: Smil (: Ja, de er da så fine og de står strunke og flotte, og de holder helt sikkert mindst ugen ud. Og minder om, at foråret er nær <3
HeLene skriver
God og <3 Valentin alligevel så, til dig Lise <3<3<3
Var du ikke også glad for akademiklinikkens læbepomade, fordi den har jeg ønsket til i dag! Sig den stadig er god en?
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg har svært ved at sige, at Akademiklinikkens produkter ikke er gode – i det hele taget. Godt ønske og god V<3aften