Overskriften er det råd, dr. Des Fernandes giver alle, der vil hudforbedring med hans Environ AVST-step-up, som flere af jer har spurgt til de seneste dage. Vi tager den hurtige ‘akutte’ udgave, og så vender jeg tilbage med mere. Også om C-Quence.
Man starter med laveste dosis, altså AVST1, og når man gradvist er steppet op til no 5, så er koncentrationen den maksimale, der må anvendes i kosmetik. En koncentration, der aldrig ville være mulig med retinol.
Jeg tror, at dr. Des Fernandes ville foreslå de produkter, jeg viser på foto. Rens og toner, Revival Masque, AVST1 og så en gang om ugen needling med Roll-Cit. I øvrigt er det dr. Fernandes, der har opfundet metoden. Needling laver som bekendt bittesmå huller i huden mens peeling fjerner de øverste døde hudlag og derved banes der maksimal adgang for hudfornyeren par excellence vitamin A.
Sådan gør du: Revival Masque anvendes om aftenen efter rens efterfulgt af toner. Når masken efter 20 minutter er vasket af, følger man efter med det A-vitaminprodukt, man er nået til. Men, som jeg tidligere har skrevet, så kan Revival Masque også anvendes som overnight maske. I så fald lægger man sin AVST efter rens og toner, venter 20 minutter og lægger så et tyndt lag maske og lader denne cocktail arbejde i huden, mens man sover.
Environ AVST1 er begynderproduktet i Environ’s basislinje med A-vitamin-step-up-system, som går helt op til 5. Moisturizeren indeholder foruden A-vitamin også C-og E-vitamin samt antioxidanter som resveratrol og betakaroten plus peptider, glycerin og planteolier.
I læren om vitaminer står vitamin A for fornyelse, udglatning og opstramning, heling af skader i huden, bedre hudtone, mere celleenergi og forøget forsvar. Vi har af samme årsag mange receptorer for netop dette vitamin, som det er en god strategi også at satse på i kosten især i form af betakaroten for at undgå overdosering.
AVST produkterne – og C-Quence – er godkendt af Swiss Vitamin Institute i Lusanne, og Environ sender årligt produkter til instituttet, så det kan kontrolleres, at de indeholder den mængde, man hævder, og samtidig at der er den fornødne stabilitet.
Revival Masque indeholder AHAs, mandel-og mælkesyre samt den særlige asiatisk syre afledt af Centella asiatica. En uhyre effektiv og velprøvet cocktail. Lige som man ikke stikker fingrene i sin creme, så er det også her vigtigt at anvende vedlagte spatel og holde den ren. Anvender man Revival som maske, skal den ligge i tyve minutter og herefter fjernes med ren vaskeklud eller svamp.
HeLene skriver
Tak for et informativt indlæg og mere information om produkterne fra Environ.
Cecilia skriver
Jeg har lidt blandede følelser over for deres produkter.
I maj måned købte jeg tre produkter, nemlig deres første step A-vitamin, og 2 serum (Sebugel A og antioxidant gel). Har næsten lige smidt gelen ud, da jeg simpelthen ikke kunne tåle den til sidst. Det var den der drillede mine læber, og selvom jeg næsten havde opbrugt den, måtte den i skraldespanden. Mine læber var bedre så snart jeg stoppede. Sebugel sluttede jeg med i august, den brød jeg mig ikke om. Den eneste jeg har noget tilbage af er A-vitamin cremen. Har ikke set nogle forandring desværre, og selvom jeg ved jeg ikke kan forvente ny hud, havde jeg håbet de kunne hjælpe bare en smule på især mine urenheder. Kan godt lide cremen med A-vitamin (som det eneste af de tre produkter) og den overvejer jeg at få opgraderet. Men det betyder selvfølgelig ikke det har noget med produkterne at gøre, for de har sikkert en masse godt i sig, det har bare ikke hjulpet mig. Havde ellers læst flere, som var blevet godt hjulpet af Environ, hvilket jo er super dejligt 😉 Det er jo også komplekst med den hud, for der kan jo spille mange ting indover.
Masken lyder dog meget lækker og jeg glæder mig også til at læse mere om C-quence.
Lise skriver
Cecilia: Det lyder som om, der har været noget i den antioxidant gel, som du er overfølsom over for, og det kan jo ske med alle produkter.
At du ikke har set effekt efter knapt en flakon AVST1 er forventeligt, hvis du havde regnet med, at urenhederne forsvandt og med at få ‘ny hud’, som du skriver. Ny hud har du jo fået selv om den ikke er så forynget, som du havde håbet på (;
Du må nok regne med at skulle lidt højere op i numre og koncentration af A-vitamin, før det for alvor rykker.
Hvad med at behandle urenheder/porer/hudorme med en salisylsyre-lotion. Pudderdåserne har en T-Zone Peel, der ikke er ruinerende i pris (195 kr.), den fås hos Matas, i Magasin og på nettet.
Cecilia skriver
Tak for svar, du har helt ret 😉
Jeg kan nok godt være en smule utålmodig (selvom jeg godt ved produkter kræver tid), men tror mere det er på grund af min urene hud, for det er jo tydeligt og kan syntes umuligt at finde en “kur” mod. Det kan godt gå lidt ud over selvtilliden, men heldigvis ved jeg også det kunne være værre.
Har for noget tid siden opbrugt min T-Zone peeling, men desværre kunne jeg ikke se en smule forbedring efter alt den tid jeg havde brugt den. Har ellers læst en masse der har nydt godt af salicylsyre-lotion.
Lise Grosmann skriver
Cecilia: Når det kommer til A-vitamin, så er det på sin vis et mirakel, men selv mirakler tager som bekendt lidt længere tid. Jeg kan ikke sige andet end at du må trappe op og kombinere med peeling.
Eller du må kontakte en hudlæge, hvis du er klar til mere aggressiv behandling. Det er jo svært at sige så meget mere, når jeg ikke kan se dig.
Hvordan renser du? Konjac svampen kunne være noget for dig og ikke mindst Clarisonic, men det er lidt en anden pris.
På den anden side skal du også være forsigtig og ikke være for aggressiv i din hudpleje.
Cecilia skriver
Føler ikke jeg er der endnu, hvor jeg vil prøve de aggressive piller (har prøvet antibiotika). Det er egentlig mest på kinderne og især omkring munden/på hagen hvor jeg døjer med urenheder.
Har overvejet konjac svampen. Renser om aftenen med Plaisir renseolien og om morgenen er jeg begyndt at bruge Garnier Micellar rensevand. Ellers bruger jeg rønsbøl mist om morgenen sammen med Plaisir serum og om aftenen de to lækre produkter jeg var så heldige at vinde fra the organic pharmacy sammen med Environs A-vitamin.
Men jeg må endnu et step op med A-vitamin og eventuelt give T-Zone peelingen en chance mere eller finde et andet alternativ.
Tak for hjælpen og de gode svar 😉
Eva B skriver
Se her kan jeg være med. Jeg har brugt AVST produkter et par mdr.
Faktisk har jeg brugt
A-vitamin produkter i et par år; fra serier som Akademikliniken, Peter Thomas Roth, Beaute Pacifiques m.fl., hvorfor jeg fik overtalt søde Mette fra mbh Derma Supply til at sælge mig AVST3, som jo så er nr 3 i serien.
Det er en moisturizer, og den dækker fint mit fugtbehov og giver en rar, velfugtet fornemmelse i huden før nattetid. Dufter af klinik og diskretion, og har en medium tyk konsistens, som ret hurtigt penetreres ned i huden.
Jeg bruger moisturizeren flittigt, også i ny & næ i området ved ydersiden af begge øjne, for at holde et par begyndende overfladiske linier i skak, og har een gang fået anvendt cremen lidt for ofte omkring øjnene, hvilket resulterede i let sviende og ømfintlig hud i dette område et døgns tid.
Ellers har det fungeret fint, og jeg får komplimenter for min flotte hud ( ja ! ), som i
…”Eva, din hud er rigtig flot for tiden. Den gløder, og man kan godt se, du bruger gode produkter”…
m.m…( søstrene uafhængigt af hinanden )
Manden min…”din hud ser så ung ud”…
Revival Masque bruger jeg overnight een gang om ugen, og den mærkes bare rigtig fugtgivende og lækker. Absorberes hurtigt, alligevel fornemmes en ganske tynd “hinde” om morgenen, som jeg så afvasker m varmt vand.
Effekten skulle være tydelig efter 3 mdr; min hud ser klar, ren og jævn ud i farven efter en nat i seng med Revival Masque.
AVST1 gelen har jeg netop fået ind af døren, har tænkt mig at bruge den forsigtigt i øjenområdet, dog kun i sideområdet; der hvor de fine linier først præsenterer sig.
Sammen med AVST produkterne bruger jeg en del serums og cremer fra Filorga. Hver morgen er det serums som Estee Lauders Night Repair ( som her har fået en dag-rolle ), Lancomes Genidique eller Codage. Efterfulgt af Filorgas cremer.
Måske en rodekasse, men det virker for mig og jeg finder det logisk med peeling om natten, og hudvitalitets rettede produkter om dagen.
Og jeg er så glad for at have opdaget Environs produkter, som er let tilgængelige og endda ikke har et umanerligt højt prisniveau.
Jeg kan godt selv have svært ved at se nogen effekt af de produkter, jeg investerer i, og så er omgivelsernes reaktion jo supergodt at have som evalueringsresultat.
Det var bare lige et resume af mine erfaringer af Environs AVST-serie, som er en effektiv og resultatholdbar serie i min optik.
God søndag derude 🙂
Lise Grosmann skriver
Eva B: STOR tak for de erfaringer. Det er jo trods alt det bedste….at høre fra nogen, der rent faktisk har prøvet tingene. Og tillykke med at du fik lov at gå til no 3. Jeg plagede Mette om no 2 og fik den, men kun fordi jeg fortalte, at jeg havde no 1 og nok skulle bruge den først.
Problemet med mig – og mine kolleger – er, at der hele tiden er nyt, der bør testes og fortælles om. Så efter første omgang AVST1 stoppede jeg, for at kunne vurdere, om de nye produkter, jeg gik i gang med, nu virkede forbedrende i deres egen formåen og ikke fordi A-vitamine stadig arbejdede. Men jeg kan se, at du også går ind for cocktail-effekt ((;
Nu glæder jeg mig til at teste C-quence, og det kan jo gøres samtidig med AVST om aftenen. Jeg ender med at få flot hud lige som dig Eva. Endnu en gang tak og god aften!
Lise skriver
Nanna F: Jo 380 kr. (50 ml) er penge, der udmærket kan være brug for andre steder, men i cosmeceutical-verdenen er det faktisk billigt! Environ er helt afgjort nogle af de mest effektive A-vitamin produkter….hvis man har brug for hudfornyelse.
nanna f skriver
Det mærke har jeg læst så meget om:) er det bare ikke lidt halvdyrt Lise. Jeg tror i hvert fald jeg skal prøve. A-vitaminen sværger man også til synes jeg, at jeg kan læse:).