Vi har fået vækstfaktorer, peptider, stamceller….. og tro mig, der arbejdes på højtryk for at få vores hudceller i snak med nye snedige molekyler. For selv om vi gerne vil være coolagere, så vil vi også gerne være vores allerbedste til det sidste. Hvis man skulle vælge en ‘one and only’, en kongen af antiage ingrediens, så måtte det nok stadig blive vitamin A (retinol). Altså hvis vi ikke regner selvfølgerne fugt, fedt og SPF med.
Hvis man vender A’et om, så får man (næsten) et V. V for vækst. Faktisk er vitamin A fundamentalt for vækst og udvikling og vedligeholdelse. Det gælder selvfølgelig hele kroppen, men vitamin A er i høj grad født til at være hudvitamin og vi har naturlige receptorer til at tage imod. Mangler man vitaminet, så bliver huden tør og skællende, slimhinderne tørre og sarte og infektionerne melder sig. Og hvis overfladen ikke har det godt, så kan det som bekendt få konsekvenser for det, den beskytter indeni. Vitamin A har faktisk også stor betydning for immunforsvaret.
Vitamin A er altså født med erfaring i at holde gang i cellefornyelsen. Men vitaminet er også en antioxidant. Og som man næsten kan udlede, en cellekommunikations-ingrediens. Vitamin A gør huden bedre til det, den engang var bedst til. Der bliver bestilt bedre kollagen = strammere hud, mere ‘madras’ = bouncy hud og færre rynker og bedre overflade-sammenhængskraft = mindre porer, stærkere barriere og så bliver der ryddet op i pigmentkaos. Sagt helt enkelt, så er vitamin A en stabil hudfornyer, som enhver coolager bør overveje.
En af dem, der håndterer vitamin A bedst og har gjort det længst, det er ‘The-A-Man’, mesteren bag Environ-serien dr. Des Fernandez. Jeg tror, at de fleste af jer kender AVST step-up systemet, som ‘vækker’ de naturlige retinoid-receptorer i huden gradvist for at ende med at kunne give den optimale dosis, som er tilladt i kosmetik. Og dr. Fernandez har selvfølgelig forstået at give kongen en kompetent ledsager, vitamin C, dronningen af hudvitaminer. Og de har fuld opbakning fra rigeligt med antioxidanter plus peptider. Virkelig en cocktail, der kan snakke enhver hud i gang.
Det gælder også i Youth EssentiA serien, hurtigtoget til forbedret hud, der ligeledes har step-up-system (1-4). Da jeg var i konsultation hos hudlæge Michala Gammeltoft i forbindelse med mine hårproblemer snakkede vi også lidt hud, fordi jeg nu laver det, jeg har gjort i mange år, og hun nævnte netop Environ for deres step-up-system. Hun har ud over på Hårklinikken også konsultation hos CFR hospitaler i Lyngby, hvor jeg har bemærket, at de har Environ. Det siger noget om faglig respekt for det effektive indhold.
Environ er således en professionel serie, der kun forhandles steder, hvor man kan informere og instruere. Læs mere HER.
FAQ I sin syreudgave var vitamin A en anti-age firstmover. I 60’erne anvendte man således A-vitaminsyre, tretionin, til behandling af svær acne, og nogle kvikke hudlæger bemærkede en forbedring af huden generelt. Og i midt 80’erne begyndte man at behandle solskadet og ældet hud med A-vitaminsyre. Det er effektive sager, men også hidsige og vældig hudirriterende sager og jo altså ikke på tag-selv-bordet. Men det er retinol samt kusinen retinyl palmitate o.a., som er det, der anvendes i de effektive anti-age sera og cremer.
Rigtig gerne i forbindelse med AHA for at få optimal hudforyngende effekt. Eller i forbindelse med microneedling. Begge metoder baner vejen gennem huden og sikrer optimal optagelse og effekt. Det er aftenbehandling, som ledsages af effektiv solbeskyttelse om dagen. Faktisk vil det være en god idé at holde sig i skyggen, det vil være det værd. Og ellers vent til efter sommeren.
PS: Der er to slags vitamin A, retinol, som kun er i dyreriget, og karoten, som er i planter og omdannes til vitamin A i kroppen. Det er derfor hybenkerneolie, som indeholder karoten i store mængder, har hudfornyende vitamin A-effekt. Faktisk indeholder hybenkerneolie også tretionin, som kendes fra receptmidler. I det hele taget har produkter med vitamin A meget at gøre med at blive omdannet, fordi man i produkter anvender forskellige typer retinoider (retinol, retinyl palmitate, retinyl acetate, retinyl linoleate blandt andet), som omdannes i huden til A-vitaminsyre.
Christina Hansen skriver
Kan hun da aldrig få nok, tænker du..
Nej, lyder det korte svar. Og da slet ikke når der er hud-juveler i spil.
Ej, men altså.. Hvad kan man forlange af en hudnørd, der har regnorm til rygrad, når det gælder de ypperste produkter?
Nogle hører til i en kategori fuldstændigt for sig selv. Et lukket selskab uden chance for invitation. Sådan er det bare.
Du har så evigt ret, kære blogmutter. Så mange fristelser derude.
Når jeg netop havde Environ’s C-quence i tankerne, var det på en måde pga Esse.
For her må man vælge. Vælge til og vælge fra. Lidt ligesom med Bioeffect.
Jeg har efterhånden fået testet en del forskellige A-vitamin produkter. Senest Advanced Retinoid 2% fra The Ordinary. Mit problem med dem er, at jeg får problemer med milier. Jeg fatter ikke selv hvorfor.. Hvad det er, der gør det.. Det eneste mærke, der ikke giver mig de irriterende små hvide djævle, er Environ.
Når jeg efter sommeren atter skal i gang med hudfornyende power A, ved jeg godt, hvilket mærke jeg vender tilbage til.
Om det bliver Avst eller Youth EssentiA, det må pengepungen afgøre til den tid.
Sønnike startede jo rigtig godt ud med hele arsenalet fra Environ. Men han blev utålmodig, selvom vi kunne se tydelige forbedringer. Aknen rykkede ned på kæben og halsen og tog overhånd. Måske fordi, han begyndte at få skæg (i en ret tidlig alder). Han insisterede på, at vi gik til hudlæge igen, denne gang med Isotretinoin som den nye ‘ven’.
Hudlægen vurderede, at aknen hørte til i den næstværste kategori.. At vi skulle være kommet langt tidligere.
Efter de 6 (nervepirrende) måneder med
massive medikamenter og alverdens mulige bivirkninger var hans hud tilbage på rette spor. Han er dog ikke kommet i gang med Environ igen, efter at Vitamin A atter er tilladt. Han drømmer om noget lidt mere effektivt, såsom slibninger. Eller hvad det nu hedder.
Lise skriver
Christina Hansen: Næ, det tænker jeg ikke, jeg smiler bare…fordi jeg kender til, at blikket hele tiden rettes nysgerrigt mod nyt. Og dog, så er der jo dem, der altid virker – ingredienser som brands.
Jeg husker godt det med din søn nu, at I måtte gå lægevejen. Og jeg vil afholde mig fra at gøre mig klog, men alligevel skulle han måske give det en chance med A-vitamin. Hvis der er ar måske sammen med microneedling. Jeg ved, at du har haft kontakt med Mette Bang (danske agent for Environ, red.), så hvorfor ikke søge råd her først.
Forleden så jeg, at Anita Falslund havde lagt de fineste før/efter needling m.m. fotos på sin insta-profil, hende kunne du også tage en snak med https://www.instagram.com/anitafalslund/
Jeg har ingen forklaring på, hvorfor du får milia/milier af alt andet end Environ. Det er indkapslet keratin. En kosmetolog kan prikke dem for dig og peeling nogle gange om ugen burde holde dem væk.
God himmelfartsferie <3
Malene Cecilie skriver
Super god artikel 🙂 Ja environs produkter er virkelig gode – har brugt dem i lidt over et år. Desværre er der ikke nogen af deres produkter, som kunne fugtmætte min hud, prøvede ellers en del forskellige. Det var først da jeg fik fat i et serum, som virkelig kunne fugtmætte, at jeg for alvor kunne mærke effekten af a-vitaminen. Kører på avst 3 nu – og synes mine lettere mørke pletter i panden er blevet reduceret. Gad vide hvornår den snupper rynkerne 😀 😀 Efter at have tilbragt 10 år af min ungdom i solarie (hvor dum var man lige?) har jeg store forventninger til a-vitamin 😉
Lise Grosmann skriver
Malene Cecilie: Jeg synes, at Youth EssentiA, som jeg lige er begyndt at bruge, gør det godt. Jeg er ikke tør i huden om morgenen. Det var jeg heller ikke med Beauté Pacifique Clinical. Men modsat Bioeffect, så kan du jo bruge nogle dråber olie over. A-vitaminet er fedtopløseligt og olien laver samtidig barriere, der holder på fugten.
Det tog tid at lave pletterne og rynkerne, og det tager tid at viske dem ud. Og ellers synes jeg, at hyaluron er god til at plumpe, så de ikke ses så dybt (; Her har de en hyaluronserum til rimelige penge….https://soulandscent.com/shop/produkt/evolve-hyaluronic-serum-200-10-ml/
Malene Cecilie skriver
Tro mig jeg har prøvet mange forskellige produkter med hyaluron syre, uden andet end en kortvarig effekt mens produktet er på huden, når jeg så vasker huden er den tør igen. Beauté Pacifique kan jeg desværre ikke tåle. Men fik for nyligt en prøve på Purely Proffessionals serum – det kan et eller andet med min hud. Uden at fedte – for det er mit næste problem; en fedtet t-zone. Og den virker også fantastisk på mine altid tørre og tyndhudede hænder. Især sammen med deres Night creme. Så apropos et tidligere opslag om hænder, så er disse de bedste produkter jeg har prøvet på mine hænder 😀 Så de har fået fast plads på min hylde til flere forskellige formål 🙂 Hav en dejlig weekend.
Lise Grosmann skriver
Malene Cecilie: Nu fik jeg lige svaret dig, at med hyaluron og hybenkerneolie, så er man godt hudsikret. Og det er man. Hyaluron er hverken i vores hud eller tilført med serum noget langtidsholdbart stof. Men hvis huden ikke selv holder produktionen, så er det nu ikke så ringe endda at have følelsen til låns.
Purely’s serum indeholder også hyaluron og masser af glycerin, som også er et fantastisk ‘plump’stof og så er der et par peptider, som optimerer hudens kollagen. De laver i det hele taget fantastisk produkter både til hud og hår.
Malene Cecilie skriver
Glemte lige: Ja hybenkerne olie er fast inventar – især om vinteren 🙂
Lise Grosmann skriver
Malene Cecilie: Hyaluron og hybenkerneolie, så er man hudsikret ganske godt <3
Christina Hansen skriver
Jeg blev lige lidt forvirret og måtte google lidt.
Troede lige, det var en ny linje eller C-quence, der havde skiftet navn. Jeg kunne selvfølgelig også bare have zoomet ind.
…???? Så gik lyset omsider op for mig og jeg udbrød: Det ér da den, jeg har haft!
Kunne ikke lige huske, at den også hed Youth EssentiA.
Vita Peptide C-quence er det mest effektive og luksuriøse A-vitamin serum, jeg til dato har haft huden i.
Jeg fik dog aldrig fornyet det eller steppet op. Måske mest pga prisen..
Ej heller steppet ned, men måske nærmere steppet lidt sidelæns, idet jeg overtog sønnikes Avst 1.
Ret pudsigt at du lige skriver om den serie idag, da jeg lige har haft den i tankerne forleden.
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: De har fornyet, så vidt jeg husker, så du er ikke helt galt på den.
Nu bliver jeg jo nysgerrig – du har måske nævnt det – men hvorfor droppede sønnike ud?
Jeg smiler lidt, når du nævner, at du lige har haft den i tankerne, for med de syv tonere, Esse og ønskeseddel på Bioeffect, så har du jo forklaringen på, hvorfor. Det er af samme årsag, at jeg aldrig nåede længere end trin 2, der er hele tiden noget nyt, man er nysgerrig på.
HeLene skriver
Åh, hvor spændende skriv. Jeg fik en helt ny forståelse for A-vitamin og forskelle mellem de aktive typer som bruges. At der var a-vitamin syre i hybenkerneolie anede jeg heller ikke. Undrer om det er lidt som med kost, at når den er i sit naturlige tilstand så tages den også op ekstra godt af huden?
Jeg har i øvrig lige brugt BP 3booster med hyaloron syre under fra deciem, jeg synes det virker fint, først rens, så mist og så et tyndt lag af den vandige serum, venter noget minut og så bruger jeg boosteren som masseres ind, kun til nat i denne omgang. Jeg får ikke fornemmelsen at effekten skulle bremses af det, da det serum er så tyndt et gele, næsten vandigt, men jeg ved at BP ikke selv anbefaler noget under deres creme. Men så har jeg heller ikke blevet så tør af a-vitamincremen og ikke behøvet noget federe ovenpå.
Environ har nogle rigtig fine produkter i fine emballager, det var lidt tid siden jeg prøvede et par af dem og var begejstret, men nu kommer de du nævner bestemt på excelarket!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Hov, jeg missede din kommentar, for der triller jo mange ind lige nu. Men hvor er jeg glad over, at jeg har kunnet bibringe en så erfaren hudnørd som dig noget viden.
Med hensyn til hyben/karoten kontra vitamin A, så er begge jo i vores kost og som sådan lige naturlige.
Dit fugtserum er sikkert ikke i vejen for effekten af Super3, for en fugtig hud er mere villig til at optage. Men generelt er det sådan, at det, man gerne vil se effekt af og dermed gerne vil have ned i huden, det skal på først.
Environ hører til på enhver hudnørds excelark <3