Men der er noget, der er lige så vigtigt. I hvert fald vigtigt!
Som de af jer, der følger @lisegrosmann og så mine stories i går, kunne se, så var jeg i København. Dybblå var himlen og jeg var lidt euforisk i min stadig højt elskede fødeby. Anledningen var perfekt til vejret og i øvrigt også til solskrivet HER, og SkinCeuticals dygtige superspecialist Mads Mikkelsen understregede gang på gang en af de vigtige strategier for at undgå karamelliseret kollagen og det, der er værre: SPF SPF SPF!
Sandt nok, for brændt hud er nok en af de dårligste skønhedsstier at følge. Det ER skørt at skolde, men skal man sige noget godt om UVB, så er det, at de advarer. Og dem er det, SPF fortæller noget om. Når man fastsætter SPF gøres det ud fra tests af, hvor hurtigt rødme udvikler sig på testpersoners hud med og uden solcreme. Jo højere SPF, jo flere UVB-stråler filtreres der fra.
Det har en lille – eller måske en slem – ulempe. For når huden ikke bliver rød, så føler man sig tryg, men UVA-strålerne arbejder videre uden rødmeadvarsel. De bruner huden men A’et kan man også oversætte til ‘aldring’ og så spiller de en rolle i udvikling af modermærkekræft.
Du kunne selvfølgelig ikke finde på at bruge en solcreme uden UVA-cirkel eller en PA-angivelse (med +’er), som fortæller, at beskyttelsen mod disse stråler, som der er gevaldig mange flere af end UVB, den er garanteret at være mindst en tredjedel af SPF. Hvis man husker at bruge nok solcreme. For ellers har man jo betalt dobbelt dyrt for falsk tryghed. HER er masser af information om solcremer og solbeskyttelse fra Sundhedsstyrelsen.
Men så var der det, der måske er endnu vigtigere. I hvert fald meget vigtigt. Såmænd også, når man ikke er ude i solen. Og jeg gætter på, at de piller, som professor Bjerring i podcasten HER fortalte, at Videnscenter for Hudkræft arbejder på at udvikle, så huden kan tåle mere stråling, det har en hel del med antioxidanter at gøre.
Det bygger jeg dels på den viden, der ligger på området, og så det faktum, at en af de førende aldringsforskere, professor David Sinclair, netop arbejder med en antioxidant-strategi i sine længeleverplaner for menneskeheden. Han nævner dem HER (resveratrol, quercetin og fisetin). Og desuden på, at det, vi kalder antioxidanter er vidt udbredt i det planterige, vi skal spise meget mere fra. Lige som vi i øvrigt selv har stærke kampfeller som bl.a. SOD (superoxid dismutase), en radikalgokker, som vi er heldige at have i alle celler.
Alt i alt er vi egentlig ganske godt rustet til det meste herunder omgang med solen, vi skal bare huske logikken. Lidt er godt, meget er skidt. Og hvad pigment angår, så er det langt mere kompliceret end sol og UV-stråler, så det tager vi en anden gang.
NU til spørgsmålet om, hvad der både føles godt og må regnes for nødvendigt under solcremen. Og Karin, jeg har hudtestet fugt m.m. base hele formiddagen, og selv om jeg normalt ville bruge noget barriere=creme/solcreme over, så holder velværet. Huden føles god. Here we go….
Efter min mist med Avène kildevand og let dupning af huden, gik jeg videre til La Roche-Posay Hyalu B5 Serum, fordi den foruden rigtig god hyaluron/glycerin-fugt netop indeholder B5/panthenol, som også fugter men desuden er en en dulme-ingrediens. Og så er der madecassoside, som er ekstrakt fra Centella asiatica og ligeledes er dulmende og også antioxidant.
Og da spørgsmålet nu gælder græsk sol og ikke dansk april-sol, så valgte jeg at teste ekstra antioxidanter over B5’eren, nemlig The Ordinary resveratrol-ferulic acid. Den er oliebaseret og føles lige i første omgang lidt fedtet, men det fortager sig. Og nu efter tre timer er min hud fin. Så den double-base skulle nok kunne holde hudvelværet under solcreme.
Forleden testede jeg på hånden (altså ovennævnte to produkter) med Vichy Capital Soleil UV-Clear SPF 50+ Anti-Imperfection Water Fluid over. Den har den fineste matte finish, da den er lavet til huden med rigeligt talg (og tendens til akne). Den indeholder niacinamid/B3, som bestemt er en nyttig ingrediens i forhold til sol.
Solcremen kan jo også være en med farve, så slipper man for et yderligere lag af foundation, hvis man vil have makeup på. Min egen favorit er jo Avène ß Protect SPF 50+. Vælger man dagcremer med farve og SPF og foundations med SPF, så siger det kun noget om UVB-beskyttelse, så derfor skal man kigge efter UVA-cirklen eller PA, for at få fuld solcreme-beskyttelse.
PS: Min foundation over hele herligheden er Lancôme Teint Idole Ultra Wear Care & Glow.
Et ekstra PS: Jeg blev lige opmærksom på et spændende NIOD produkt med SOD og en lang række andre antioxidanter. Det er en mist, som vil være behagelig for de fleste at bruge under solcreme og så er den som nævnt et powerhouse af ekstra beskyttelse. Tjek den HER.
I morgen er der igen søde mennesker, der har inviteret mig til spændende produktsnak. Jubiii….Aveda er tilbage, og der er hairloss på programmet, det kan jo næsten ikke være mere værd at rejse langt for. Og I har vist også læst langt nok her for flere dage, så der er fri for mig i morgen ♥
Karen Marie skriver
Lise for pres ❤️🫶🏻
Lise Grosmann skriver
Karen Marie: Og du står til et stort kram næste gang vi PR-mødes <3
PS: Karen Marie Groth er den ene af de to dygtige kvinder bag podcasten @skincommunity, som jeg omtaler og linker til i teksten i dag.....følg dem, for der sker meget spændende, som jeg ikke byder på!
Karen Marie skriver
Kæreste Lise ❤️
Jeg glæder mig til snarligt gensyn ☀️🙏🏼
Lise Grosmann skriver
Karen Marie: <3 <3 <3
Karin Winther skriver
Lise du er den vildeste! ❤️❤️ Tak for det hele. Og så havde du en skøn tur til byen. Og altså……Karameliseret kollagen …. 🫣 det er grimt at tænke på.
Og du skal afsted igen i morgen 😃 og det regner hele dagen, har jeg hørt ☂️
Jeg glæder mig til at sidde herhjemme og gå på “indkøb”.
Avene 50 er allerede også min yndlings Solcreme ( alle Vichy’er jeg har prøvet, generer mig med parfumeduft ), men alt det, der skal nedenunder, er jo det spændende. Det vigtige. Det skal jeg nu ikke engang selv lede efter, men bare læse mere om og bestille . Det er skønt, at det også er produkter i den gode ende, prismæssigt, du anbefaler. The Ordinary
er tit på min hylde om sommeren, men lige den du nævner, har jeg ikke prøvet.
Wow altså, Lise. ❤️🙏🏼 Kreta kan komme an 🐬
🤿🩴🧢👟
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Det vil jeg nu sætte spørgsmålstegn ved, for i så fald er det da for vildt, at jeg kunne overse en så dekorativ og dejlig kommentar. Jeg vil OSSE HA alle de emojis. Tak kære Karin <3 Og ja, det siledes ned i går og togene var forsinkede, men jeg fik riiideligt med basser og kollegakram <3
Med hensyn til solcreme-forslaget, så glemmer jeg jo at tænke over, at du har det skidt med parfume. Dens matte finish var ellers fin, hvis man ville have yderligere ovenpå i form af en foundation. Solcremer har jo et lille problem med at være 'tætte' i det, så de virker lidt klæbrige. Jeg er ret sikker på, at man er bevidst om det og arbejder ihærdigt på formlerne, for det får jo folk til at droppe dem eller bruge for lidt.
Hvad underlaget angår, så har Ordinary stort set det hele i vitaminer og antioxidanter. Jeg var også ved at foreslå dig Rebiome ReEnforce Face Cream som jeg ligeledes under-solcreme-testede. Fantastisk produkt på indhold og fin ufedtet på huden, så hvis der er 650 kr., så er den en stor anbefaling med pre/postbiotisk samt antioxidant-beskyttelse.
Kreta, påske og i første omgang weekend kan komme an. Kærlig hilsen, lise
Karin Winther skriver
Læste kollagengram 😂 men kollegakram er da meget skønnere!! Og pytpyt med parfumer det navigerer jeg udenom.
Bestillingerne er allerede i hus og jeg er meget glad. Og ja, solcremer føles klæbrige og tætte, men jeg synes Avene er i den gode ende! Jeg klapper lidt L’Oreal true match nude ovenpå hvis jeg skal være festlig. På tur må jeg glinse frit ! Det fungerer !
❤️❤️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Hihi…kollagenkram er nu også tiltrængt, hvis det betyder opstramning (; Men i hvert fald hejser et glad smil for et øjeblik <3
Jeg læste for nylig noget branchefagnørd om, hvilke udfordringer solcremer er. Ud over formel og folks oplevelse er der jo alle de krav til filtre i sig selv og i produkter i sameksistens med øvrige ingredienser.
Dejligt, at du har fundet alle dine true matches og er klar til Kreta <3 <3 <3
Karin Winther skriver
❤️