Jeg har ofte fået spørgsmålet, om man kan regne med SPF i dagcremer, foundations og denne type solbeskyttelse med farve. Svaret er som i overskriften: SPF er SPF. Filtrene, der er anvendt kan være forskellige, men tallet skal svare til den beskyttelse, produktet giver over for UVB, når man anvender den nødvendige mængde. Altså en mængde svarende til cirka en mandel i størrelse til ansigtet.
Om man kan komme op på en mandel i mængde med et farvet produkt – så transparent farven end er – det er en anden sag. Men immervæk et rigtig godt bud på UV-beskyttelse, når man ikke skal solbage. Og bemærk, at alle tre produkter har UVA-beskyttelse, Pudderdåserne endda PA++++, som er højest mulig. Deres Alt i en beskyttelse med SPF 40 indeholder kun mineralske UV-filtre, det samme gør SkinCeuticals mens pHformula C.C. Cream foruden titanium dioxid også indeholder såkaldt kemiske filtre. Alle tre indeholder de desuden antioxidanter. Og det skal vi snakke mere om i næste post.
Alt i en Beskyttelse (245 kr.) kan du bl.a. købe HER. Der er forhandlerliste på SkinCeuticals, som er ret lys, (325 kr.) HER . Og på pHformula (319 kr.) HER. (fås i tre nuancer).
Christina Hansen skriver
Jeg var ret fascineret af det røgeri!
Ikke bare røgvarerne, men også de friske fisk, der lå lige der, så man rigtigt kunne nyde synet. Jeg gik rundt med julelys i øjnene og glemte helt at komme, da maden var klar.
Faktisk var vi på ‘dobbelt’ røgeri. For først kørte vi op til den hvide hal til venstre og troede, at det var det. Den flinke mand i hvid kittel havde dog kun fiskedeller og koldtrøget laks. Ingen varmrøget. Jeg panikkede og købte en ordentlig stykke laks. De andre hoppede på 10 deller.
Da vi så satte os ind for at køre, fik vi øje på det rigtige røgeri. Og så skulle der smovses!
Jeg var ikke selv oppe og se den berømte udsigt over bugten, men sønnike og kæreste var på romantisk udflugt deroppe og nyde synet i solnedgangen. Det var såå smukt, fortalte de.
Burgerhjørnet var der bestemt ikke noget smukt over.. Men det var meget godt placeret, når man skulle til og fra stranden og lige trængte til et eller andet at styrke sig på. Et stort virvar af legende børn og isspisende voksne og bestemt ikke et sted, hvor man rigtigt nyder stemningen. Men populært var det åbenbart.
Søndag var vi allerede strøget hjemad, så du kan nu trygt handle i Brugsen igen uden at elefantpasseren står på lur med
børste og pensler ???? Tvivler nu på, at det var så slemt et syn. Velplejet hud skinner altid igennem ✨ Jeg var nu så heldig, at jeg kun var med ude og handle 1 sølle gang. Så dejligt at slippe for det, når det ellers er mig 365.
Jeg vil lige melde ud, at min kære gamle mor har det rigtig skidt og skal opereres…
Skal til forundersøgelse fredag. Jeg har derfor en del at spekulere på og bekymringer, der hober sig op.. Derfor må jeg have dine nyttige indlæg lidt til gode og tager det hele i små bidder. Har svært ved at koncentrere mig for tiden.
Jeg kigger selvfølgelig forbi i ny og næ, for jeg har virkelig også brug for lidt afledning. Og huden skal jo plejes og passes uanset hvad.
Rigtig god dag <3
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Ja, der er masser af frisk fisk på is, sådan som det skal se ud, og der er altid friske røgvarer på stativerne, de kører ind.
Og der er dæleme smukt at kigge ud over den blå bugt med nogle af Danmarks bedste badestrande. Jeg håber, at jeres var en af de gode, men det var den vel, når I var der hver dag. Der er også nogle steder, hvor man skal gå langt over noget fladvand for at komme ud til stranden.
Burgerhjørnet og minigolfbanen med tilhørene længere ud, kunne jeg godt undvære sådan rent visuelt. Men populære er de begge, som du også har konstateret.
Det gør mig ondt med din mor, og altså Christina…..livet er vigtigere end beautyblogs også når det er selveste BeautyBlog (; Jeg ønsker alt det bedste for din mor og god dag – trods alt – til dig <3
Christina Hansen skriver
Jeg vil bare lige give lyd fra mig.
En uge i Odsherred var magisk – dog endte det hele i hat og briller..
Det var nu ikke destinationens skyld – bare familie-fnidder… Så ærgerligt.
Jeg nåede da på røgeri – et overdrevet godt et, som du havde lovet ✨???? Mums!
Isene blev indtaget på Burgerhjørnet og var så store, at jeg ikke bare én gang kunne spise op ???? Der kunne jeg godt have brugt Nikko som hjælper! ????
Stranden var vi på hver eneste dag. Mændene havde lavet væddemål om, at de skulle af med 1000 kr, hvis de ikke kom under med hovedet. Så alle var i og under – hver dag.
Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg har været der. Næste gang bliver det nu kun mine børn og jeg. Så kan det ikke gå helt galt.
Jeg er håbløst bagud her på bloggen, men glæder mig til at indhente det forsømte. Jeg kan jo se, at der er op til flere indlæg, der er skrevet på bl.a. min opfordring, efter jeg spurgte til Vitamin C og Niacinamide.
Tak, fordi du altid gider, kære blogmutter <3
God mandag ????
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Der kunne godt være lidt fiksere på Odden, men fiske’butikken’ og røgeriet fejler bestemt ikke noget. Jeg foretrækker det for Rørvig, fordi det er mere autentisk og der stadig landes fisk deroppe.
Burgerhjørnet er heller ikke særlig fikst, der er faktisk ret forfærdeligt, men hold da magle, hvor deres is er store. Jeg kan heller ikke spise dem op. De kunne lære noget i Rørvig, for de er så celebre deroppe, at de sælger hule isklumper for en formue.
Jeg er glad for, at du har set lidt af det gode her i Odsherred, jeg glemte at fortælle dig, at I skulle køre op til Høve og nyde udsigten over den bugt, hvor I har badet. Det er fuldstændig breathtaking smukt.
Jeg var der selv i fredags, hvor jeg kørte min yndlingsrute over Veddinge bakker og Kaarup skov til endnu en fantastisk udsigt over Nekselø (foto ligger på Insta) og så til Skamlebæk og gå med Nikko i barndommens lykkeland. Jeg bliver aldrig træt af Odsherred.
Jeg håber, du finder nyttigt på bloggen – og selvfølgelig gider jeg opfylde ønsker, det er jo logisk at skrive om noget, som I gerne vil læse. God dag <3
PS: I øvrigt tænkte jeg på dig i går, hvor jeg med strittende tjavser og mangelfuld makeup var i Brugsen, det skulle lige passe, at hunelefantpasseren klappede mig på skulderen og sagde hej du gamle (;
Pernille S. skriver
Når jeg skal “gå-light”, bruger jeg Vita Zing fra Orgions. Smukkeste naturlige farve på huden. Den har ganske vist kun faktor 15, men så bruger jeg en mist med faktor 30 som supplement i løbet af dagen. 🙂
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det lyder fint. Bare man husker, at til solbadning er solcreme mest sikkert, fordi man bedre kan vurdere mængden. God dag kære
HeLene skriver
BIG flueben her, mange tak, suger til mig facts om spf, har sat den midterste på excelarket og så skal jeg se om jag kan komme forbi et sted og prøve den til venstre. Den midterste har jeg nemlig hørt godt om i kommentarfeltet herinde, det plejer at vise dig være gode tip og jeg har fundet mange gode produkter den vejen. I dag blev jeg træt af svien i øjnene og brugte en ikke nano, ikke silikone, spøgelse hvid klistret solcreme i ansigtet og rundt øjnene. Smukt, nej, men effektivt, jo sikkert. Lidt mineralpudder tog det værste hvide (man vil jo ikke skræmme livet af små børn og hunde) men så skulle jeg heller ikke ‘bruges’ idag, som blogmutter plejer at sige…
Lise Grosmann skriver
HeLene: Der sker rigtig meget inden for filtre, der skal beskytte mod både sollysets bølgelængder og nu også forurening, så inden længe skal vi måske definere på en anden måde. I øvrigt vil UVB-filtrering altid medføre nogen UVA-filtrering selv om det ikke er bredspektret. Nogle filtre virker også på ‘radikalerne’
SkinCeuticals er ret lys, som jeg skrev, men til gengæld fin mat, hvis det er den finish, man foretrækker. pHformula er også forholdsvis mat. Og vil man have glow, så er Pudderdåserne et godt valg også til det.
Det er et irriterende problem, som mange af jer har – inklusive fru pudderdåse Katja – at solcremen svier i øjnene. Jeg har det heldigvis ikke sådan, men jeg kommer altså heller ikke helt op til øjenlåget og lægger kun på partiet under brynene og ikke på øjenlåget.
Hjælp mor er blevet et spøgelse (; nej, så galt er det forhåbentlig ikke <3