Det her glæder mit æteriske hjerte (smil).
Og inden noget misforstås, så gælder det selvfølgelig min holdning til, at vi både indvortes i form af krydderurter, sansemæssigt og på vores hud har stor glæde og gavn af æteriske olier. For hudens vedkommende i kyndig formulering. For æteriske olier er potente og deres molekyler er så små, at de faktisk kan gennemtrænge hudbarrieren. Deraf den terapeutiske effekt, som aromaterapeuter har udnyttet i generationer. Og som det danske firma JemoPharm nu i samarbejde med to eksperter har sat fokus på.
Smuuk Skin er udviklet med dyb respekt for hud og kyndig indsigt i olierne og den korrekte anvendelse og koncentration. Hvis I allerede har læst lidt om produkterne og kan kende flakonerne, så ved I, at Zarko Ahlmann Pavlov (ja, DEN Zarko) er involveret med sin ekspertise. Og i øvrigt er olierne produceret hos ham i Nordsjælland.
Den anden ekspert er Henrik Toft Simonsen, der har mange års researcherfaring i celle-bioteknologi på forskellig vis. Han har blandt andet en PhD i naturprodukters kemi fra Københavns Universitet og er forskerleder. Og så har han/de i øvrigt lavet duftstoffer til Zarko, deraf bekendtskabet. Og så førte en samtale om døtre med uren hud dem ind på æteriske olier, for dem har Zarko en fascination af.
Man kan næppe forestille sig kyndigere hjerner bag de to olier. Basen – for æteriske olier skal jo i en oliebase og ikke anvendes koncentreret – er den bedst tænkelige. Nemlig hampekerneolie med et unikt højt indhold af hudidentiske fedtsyrer, som gør barrieren til en tæt og robust membran.
Herfra er de to olier så skræddersyet det problem, de skal lindre og måske løse. Og ikke mindst i forhold til æteriske oliers antibakterielle egenskaber ligger der rigtig mange studier. Derfor anvendes de jo også i mange produkter for deres konserverende virkning.
HydroBalance Oil Complex er sammensat med fokus på fugt og anti-inflammatoriske egenskaber. Hampeolien er suppleret med abrikoskerneolie samt hybenkerne, kæmpenatlys, og Boswelliaolie, der netop har speciale i hudhys. Dæmpe rødme og lægge et skjold af antioxidanter. De æteriske problemløsere er sandeltræ, citrongræs, geranium og lavendel. Én gang daglig eller både morgen og aften. Et par dråber på ren hud før creme.
PureSkin Oil Complex arbejder på at rense, hæmme bakterier, berolige. Hampekerneolien har her selskab af salvie og geranium, der netop er bakteriehæmmende samt hybenkerneolie, lavendel og enebær, som virker beroligende. De æteriske olier er basilikum og oregano, der lindrer en øm og irriteret hud. Én eller to gange daglig på ren hud før creme.
Begge olier koster 549 kr. for 30 ml og forhandles på udvalgte apoteker, skønhedsklinikker og webshops (opl. på tlf. 20 85 21 11).
Men olierne skal ikke stå alene, for Smuuk Skin er en holistisk serie, hvor man også finder en række kosttilskud. Udviklet af danske JemoPharm med mere end 30 års erfaring i det speciale og i samarbejde med Lars Lindmark, Dr.Med.Sc (PhD). Lars Lindmark er ikke hr. hvem-som-helst, for han har arbejdet med udvikling af kosttilskud i 40 år. Blandt andet Imedeen i samarbejde med Ferrosan. Så også her lægger man hud og helbred i kyndige hænder. Jeg vender tilbage til de fem kosttilskud.
Rikke skriver
Jeg går og tænker på at min hudpleje ud: Ole Henriksen, bauty Pacific elle måske Andrea Rudolph Care, måske seido jeg er meget loyal over for mine produkter de bruger. Jeg har kombineret hud, ingen rynker, men kunne godt bruge noget som kan give mig en pænere kæbelinie, samt løfte det pludder omkring munden. Jeg lever sundt og aktiv udenfor flere gange om dagen. Mvh Rikke
Lise Grosmann skriver
Rikke: Det er fine mærker, du bruger. Men med de ønsker, du har til lift og stram, så skal du over på A-vitamin. Jeg foreslår Environ eller Beaute Pacifique. Og tålmodighed og daglig brug. For sådan er det jo, hudpleje skal huskes hver dag, og når vi stopper, så stopper den positive effekt jo også.
God jul kære
Ellen Marie skriver
De olier lyder vildt lækre. Som jeg forstår det, skal dråberne på før al anden smøre, altså også før evt. serum og niacinamid??
Heldigvis lyder prisen også meget ræsonnabel. Det bliver vist et must have.
Rigtig glædelig jul, Lise og tak for formidabel information.
De bedste hilsener
Ellen Marie
Lise Grosmann skriver
Ellen Marie: Jeg har endnu ikke selv haft dem på huden, men jeg er overbevist ud fra indholdet. Og ja de æteriske olier skal i kontakt, men en toner kan du jo godt fugte med først og så creme efter olien.
Så meget glædelig jul også til dig og mange <3 hilsener, Lise