It’s that simple ♥
NÆSTEN så enkelt. For selvfølgelig rummer livet en del flere udfordringer end god søvn, et positivt livssyn og mad med høj vandfaktor kan løse. Nøjes vi med at tale hud, så er vi noget tættere på. For det gælder om at fylde ud og ikke stramme ud. Og om at formidle god cellesnak, og det kræver ‘vand i bassinet’. Derfor skal det at spise mad med høj vandfaktor stå øverst på alles hudpleje-to-do-liste.
Som dr. Howard Murad så klogt har sagt i årevis, så skal man spise sit vand for at holde det der, hvor vi ønsker det – inde i cellerne. Cellulært vand. Det er der, vi har to tredjedele af kroppens vand mens resten er mellem cellerne, extracellulært. Behovet øges med alderen, for vi bliver ikke ved at nyde et babybassin fuld af vand i vores krop. Vi tørrer hud med alderen.
Når vi fødes består vi af 70-80 procent vand og når vi nærmer os tilbagetrækningen, så er der næppe mere end 50 procent tilbage. Mindre hos overvægtige, som jo har mere fedt, end hos slanke, siger dr. Murad. Han siger også, at allerede før vi føler tørst – og det gør vi, når vi har mistet 2-3 procent vand – så daler både vores mentale og fysiske formåen. Har du lyst til at nørde lidt på emnet, så læs HER, hvor meget vand, der er hvor i vores krop og hvad det betyder.
Og som kroppen ikke kan nøjes med at vi bæller vand, så kan huden heller ikke nøjes med to daglige påsmøringer af fugtcreme, hvis man stræber efter bounce og fylde og en modstandsdygtig hud. Den skal sit vand indefra. Vand, der optages langsomt, som det bliver fra fiberrig frugt og grønt, der også indeholder vitaminer, mineraler, mikronæringsstoffer, antioxidanter og cellemembran-tætnende fedtsyrer.
Det er altså en bedre idé at have et æble ved hånden end at handicappe sin bevægelsesfrihed ved at rende rundt med en flaske vand. Men hvis man er på tørkost, så har man behov for at drikke mere, og selvfølgelig skal man drikke mere, hvis man dyrker hård motion eller steger i solen. Men ellers løber det vand vi drikker ud over det nødvendige lige igennem’, siger dr. Murad.
Foto: pixabay.com
Jeg skal ud og købe vandmelon i dag, for det er så lækkert nu, hvor det er blevet varmt. Og selv om den indeholder virkelig meget vand (omkring 90%), så er der også plads til ikke mindst nogle af de stærke antioxidanter herunder lycopen, som vi som regel forbinder med tomater. Lycopen har ry for at styrke huden i solen og mindske risiko for at blive rød og samtidig øge effekten af solcreme. Brug den også endelig på huden, når du har været i solen.
Dr. Murad har faktisk skrevet en bog om at spise sit vand, og som du kan se på forsiden herunder, så lover han, at man vil komme til at føle sig og se 10 år yngre ud. For en gangs skyld er jeg enig i et sådant løfte (hvis man altså hører til dem, der bæller vand i stedet for at spise frugt og grønt).
nanna skriver
Jeg har også købt bogen for mange år siden. Jeg fik ikke læse den hele, måske burde jeg virkelig gøre det her til sommer. Købt en dejlig vandmelon i dag:)
smager godt og meget smart, at spise sit vand (;
Lise Grosmann skriver
nanna: Du kan jo altid skrålæse lidt og se, om du bliver fanget af budskabet i dag. Klog er han og som jeg skriver til Karin, så er elderly doktorer som Murad og Weil jo guldgruber af viden og har været langt foran. Weil jo bl.a. på inflammation og ligeså meditation og åndedrætsøvelser, som er vældig hypet i dag.
Jeg har også guffet vandmelon i dag, jeg fik en stor flot og saftig en uden så mange kerner (:
Karin winther skriver
Det er en fantastisk bog! Fik den da jeg fyldte 60. Af min datter! Jeg sidder lige nu med en tallerken agurk og tomat med citronsaft ! Har ikke set vandmelon på hylden i butikken endnu!
Det gør SÅ meget godt at spise sit vand ! Også selvom det ikke længere kan fylde huden ud som før ! Trods alt!
Tak for reminder ❤️
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Murad er jo langt forud for sin tid – også med al sin snak og skriven om kulturel stress. Jeg ved ikke, hvor meget, det spænder ben for budskabet, at han er en temmelig elderly mand. Lige som Weil, der jo for pokker talte om inflammation før andre, og nu er ordet her og der og alle steder. Eller måske irriteres jeg kun, fordi jeg selv er elderly (((;
Du brændenældespiser du er jo for længst på vandspiseholdet i avanceret udgave. Og ja, du har ret – også her må man afpasse forventningerne. Men på den anden side, hvordan ville vi se ud og fungere, hvis vi ikke fyldte vores celler med vand <3
Karin winther skriver
Det er jo netop det ! Det tænker jeg også, hver gang jeg køber lækre farvestrålende frugter og sprøde gulerødder eller bestiller nye dyre kollagener . Haha ! From another “elderly” ❤️
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Lige nu er det jo ikke rigtig sæson til simremad, men i fredags fik jeg svinekæber i italiensk udgave, og selv om jeg var lidt øh-jeg-ved-ikke-rigtig agtig i starten, så må jeg sige, at det var fantastisk. Og det jeg vil frem til er jo, at al den gammeldags mad med sener, brusk, marv, knogler osv. har kollagenet. Så hvis man ikke er vegetar, så var det måske noget at arbejde på til vinter. Der er masser af opskrifter i Jerk W. Langer kollagenbogen, hvis du ikke har købt den.
Og så lige det med vandmelon, jeg købt en stor flot økofyr i Brugsen i går <3
Karin winther skriver
Jeg vil blæse på om det er sommer Lise . Jeg elsker simremad og skal da bestemt tjekke den Jerk’er bog ud ! Det havde jeg slet ikke set at han havde udgivet !!
Spiser nemli stadig godt kød med måde ❤️
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Den er rigtig god, bogen, både på info/læringsniveau og med sine mange fine opskrifter, hvor der jo altså også er fisk. Du kan se lidt mere her https://www.lisegrosmann.dk/kollagentilskud-hjaelper-det/