Det sker, at de er for hurtige på aftrækkeren og må tage en ‘anmeldelse’ tilbage med en undskyldning, når de hører sagen fra modpartens side. Og sådan er det jo her i livet, det er god strategi at høre en sag fra begge sider.
@esteelaundry – beauty watchdog af mission – har fået mange op i det røde felt og endnu flere til at skælve, og det i sig selv kan forebygge, at nogen lover og ikke holder eller køber sig til noget, de ikke har gjort sig fortjent til. Så længe magten ikke stiger laundryerne til hovedet og gør dem onde, så er større transparens jo en god mission.
Læs mere HER om Estée Laundry, hvor man i indledningen omtaler et angreb på Rihanna’s Fenty Beauty for copycat. At de selv er sluppet af sted med deres navneleg i forhold til Estée Lauder kan jo undre. Har du tid og lyst til mere læsning om det og hvem, der står bag, så læs HER
Forleden faldt jeg over deres håndtering af Olaplex. Jeg sad netop og tænkte på at skrive om serien, fordi vi havde haft et hårtema, og her var deres metode jo bare så meget bedre. For de havde spurgt deres Instagram-følgere om de oplevelser, de havde haft med produkterne. Jeg har ikke læst alle anmeldelser, for der er godt nok mange, men jeg læste rigtig mange positive. Kig selv med HER
Jeg kender jo godt til Olaplex men måtte ind på deres internationale site og genopfriske. Som I måske også ved, så er det et par ‘garage kemikere’, som de selv kalder sig, der står bag. Men Dr. Eric Pressly og Dr. Craig Hawker har godt nok fine papirer på deres kemikeruddannelser.
Det, de har udviklet, er en formel, der ikke bare reparerer hårstrået midlertidigt men rent faktisk på molekylær vis genopbygger den brudte struktur. Der ligger en video HER, hvor de selv forklarer. Og det bekræftes faktisk at mange af kommentarerne på @esteelaundry, at produkterne virker som lovet.
Jul og nytår nærmer sig som bekendt og på wwd.com så jeg lige denne inspiration til egen-indpakning (;
GOD WEEKEND allesammen ♥
Jeg var der igen i går, i Annebjerg skov, og jeg stod længe og lyttede til det strømmende vand, og havde det ikke været så vådt i skovbunden, så havde jeg lagt mig i de smukke visne blade. Jeg har også en video, som jeg forsøgte at lægge på, så I kunne lytte med, men det lykkedes ikke.
Jer, der følger på Instagram vil vide fra mine mange fotos, at ikke mindst hav betyder meget for mig i mit liv og altid har gjort det. Hvis I også følger @mikrobiomforum, så så I i forbindelse med dette indlæg måske vores kommentarsnak, hvori også deltog @completeme alias Daniela Fraser.
Daniela kunne helt utroligt huske det HER indlæg, hvor jeg skriver om Masaru Emoto* og hans usædvanlige forskning i vand. Jeg omtaler også den homøopatiske behandling, som en hund, jeg havde, fik. Og da det er et dyr, kan effekten næppe tilskrives placebo.
Så er tiden inde til at genoverveje homøopatien? Til at se virkningen i lyset af moderne informationsteori – at et billede eller et informationsmønster kan overføres fra et medium til et andet, uden at miste informationsværdi. For måske kan vi også overføre god energi til vand.
Hvor der i forvejen er masser af den. Naturen er jo klog, og hvorfor ellers fylde os med 60 procent vand og dække kloden med 70 procent. Tænk også på de utallige vandterapi-healinger, som mennesket har betjent sig af igennem alle tider.
PS: Helle Forum omtaler også Masaru Emoto og filmen ‘Water The Great Mystery’, og den er der link til HER (den varer over en time, så sæt dig godt til rette).
*Det er fra Emoto-bevægelsen, jeg arvede mit ofte gentagne ‘valgsprog’ What The Bleep Do We Know ♥
Daniela Fraser skriver
Jeg fik mit ‘valgsprog’ fra filmen ‘what the bleep do we know’:
nemlig udsagnet:
‘Where the focus go, the energy flow’
-som jeg har brugt i alle sammenhængen siden 😉
Lise skriver
Daniela Fraser: Den har jeg ikke nået at fange – SÅ fint og sandt netop i alle sammenhænge <3
Pernille S skriver
God weekend kære Lise! Dit indlæg bliver weekend læsning, for efter en laaaaang arbejdsdag, er hjernen mentalt sat på stand by 😉 kh Pernille S
Lise skriver
Pernille S: Jeg håber, du fik en laaaaang god søvn og måske ligger der endnu og venter på, at det skal blive rigtig dag. Jeg og mine tekster løber ingen steder, og de er også altid alt for lange (; Kh Lise