Jeg ved ikke, om de har charme, vores tarme, som en bog hævder, men noget tyder på, at de kan rigtig meget mere end bare lige at snuppe lidt næring fra maden og så sende den videre. Mikrobiomet – vores andet sæt gener, som man kalder det – er jo en af de ting, der optager videnskaben rigtig meget i disse år. Det meste af vores immunforsvar er afhængigt af en tarm med det gode mikroliv. Men tarmens slimhinde har også – ud over smagsreceptorer – lugtreceptorer. Lige som andre organer og væv. Vores hud husker I måske og ellers genlæs HER
Og det synes jeg er utrolig spændende, det giver et helt nyt perspektiv på, hvorfor lægeurter/krydderurter virker som de gør. Og andet, vi spiser, selvfølgelig. Husker I den danske kok Kille Enna, som jeg skrev om HER, der laver duft, man drikker. Man sprayer et glas med en udvalgt duft lavet af ekstrakt fra blomster, rødder, urter, bark….og der fyldes op med vand. Herefter har man en aromatisk apéritif eller en velduftende drik, der kan hjælpe fordøjelsen. For det gør de jo mange af urterne.
Jeg ved selvfølgelig ikke, om Kille Enna var vidende om det med lugt-og smagsreceptorer i tarmen, da hun fik ideen, men i hvert fald må det jo også gælde urtete. Og derfor foto med en kop skøn Refres Me , en af teerne i sortimentet hos English Tea Shop. De har masser af økologiske teer, som er fremstillet manuelt af hensyn til miljøet. Men læs mere HER og se de mange fine gaveæsker. Nu kan du give dem med en ekstra kommentarsløjfe.
Gaveæsken med 36 tebreve koster 99 kr.
Lige en krølle mere på det med lugtceller i tarmen (og i andre organer og væv), for det er ikke noget, jeg griber ud af luften, og det er vel, som dr. Jennifer Pluznick, assisterende professor ved John Hopkins School of Medicin, siger ‘jo ikke for sjov’. Kroppen har en mening med alt, og hun forsker i det her. Lyt med her….
GOD WEEKEND alle sammen <3
Ja der sker også gode ting i verden! Masser ❤ Et citat af Einstein jeg har på køleskabet: : ”Den vigtigste beslutning, et menneske kan træffe, er, om han lever i et venligt eller uvenligt univers”.
Jeg har bevidst undgået at læse om den sag med ubåden for jeg bliver SÅ dårlig af det. Desuden synes jeg aviserne sku tænke på ikke at klaske det op i børnehøjde. Det er ikke engang film eller fiktion, hvor man lige kan advare om at der vil forekomme ubehagelige billeder.
Dét med små huse Eva:) Har du læst om Tiny Houses. Der er så mange fine! Jeg forestiller mig om 200år at det er lidt som “De overlevende” hvis nogle husker den serie fra 70’erne. Og at de mennesker der er tilbage er vise og respektfulde overfor jorden, som indianerne og andre oprindelige stamnefolk.
Anneka: Sikke nogle dejlige og livsbekræftende inputs. Jeg så denne historie på time.com forleden, og det er altså nutid, så måske er det begyndt <3 http://time.com/hashtag-van-life-people-live-in-vans/
Og nej – af alle grunde burde man tænke sig om med, hvad man skriver på forsider i børnehøjde. Tænk, hvis man mistede en pårørende sådan og skulle møde de spisesedler og forsider alle steder næsten hver dag.
God weekend, artiklen minder mig om når jeg læste et sted at vi tager lys op gennem huden også, fx når man har får meget tændt omkring sig om aftenen, og nogle bruger solbriller foran computeren, men glemmer at kroppen/huden også optager lyset så man ska også huske at dæmpe lyset i det hele taget. Hurtigt skrevet, men det ligner da lidt? Det er så spændende er det, ser video i aften!
HeLene: Der er jo en vis logik i det hele, for vi har hud over det hele, hvor den sidder og kan sanse alt og lade op som solceller. Det ville være spild, hvis den bare var hylster – hvad den jo altså heller ikke bare er. Det er så utrolig spændende.
Det var da vildt spændende og næsten ufatteligt! Har aldrig tænkt over at diverse receptorer jo også må have en form for sanseapparat for overhovedet at kunne tiltrække de rigtige stoffer / kemikalier. De kan jo ikke bare bumpe rundt inde i kroppen indtil de rammer det rigtige 😉 Men duftreceptorer ligefrem! Altså!
Rigtig god weekend med den smukkeste sol her ????
Anneka: Ja, man må da hele tiden tænke ‘what the bleep do we know’. Tænk, hvis man nu ville koncentrere sig om at forstå, hvordan vi selv fungerer, før man kommer ud i noget skidt med kunstig intelligens. Der er kloge hoveder – Hawkings blandt andet – der mener at det vil udgøre en trussel mod vores eksistens. Og jeg synes helt ærligt, at vores netværk lyder mere charmerende – så måske har vi tarme med charme (;
God dag med gråvejr og blæst, men sol i morgen (om vejret kan man ski også sige ‘what the bleep do we know’) <3
Ja det er også ufatteligt som grænsen for hvad vi mener vi må “pille ved” har flyttet sig de senere år. Men fatter heller ikke at nogle tør! På vegne af menneskeheden jo faktisk.
Her regner nu… god weekend ja kære Lise og I andre kære damer ♡
Anneka: Ja, jeg tror, at de etiske råd, der måtte findes andre steder end herhjemme taler for døve ører. Dels vil videnskaben hele tiden flytte grænser og dels er der penge i det. Stephen Hawking nyder selv godt af det, som han anfører, for ‘nogen/noget’ taler jo for ham og disse teknologier gør det i det hele taget muligt for ham at eksistere.
Han anfører, at risikoen er, at kunstig intelligens bliver så intelligent om man så kan sige, at den selv optimerer sig og handler. Og når det kommer fra ham, så er det nok værd for mindre kloge kolleger at tænke dybt over, hvad de har gang i. Og netop på vegne af menneskeheden, som du skriver, og dem, der aldrig blev spurgt – end ikke er født. Krigsrobotter er formentlig nært forestående. Og nej, man fatter ikke, at nogen tør, for de kan jo heller ikke flygte fra ragnarok.
Pyha, sikke en omgang, jeg fik fyret af der – det må være hidsigheden efter støvsugningen, som jeg hader…..måske skal jeg ønske mig en robot (; God weekend <3
Hørt!
Ja det er et skrækscenarie virkelig. Det må være en masse-fortrængning egentlig at vi ikke vågner og gør noget. Et eller andet!
❤
Jeg kommer også altid op at slåes med støvsugeren
Anneka: Jeg læste lige, at Adidas har indgået samarbejde med organisationen Parley, der har gjort det til deres mission at rydde verdenshavene for plastik, som Adidas så bruger til sko. Lidt positivt sker der da også <3
Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om han er meget fantasifuld, den gode Hawkings, eller vitterligt ser noget andre ikke ser med hans overlegne IQ. De andre er i den kategori er sikkert også godt ved muffen, men spændende er han.
Han havde for nylig produceret en udsendelse om hvorvidt vi kommer til at kunne rejse tilbage i tiden, og det troede alle de andre medvirkende på ville blive muligt en dag. Ikke pragmatiske mig, jo altså.
Men spændende var det, og han præsenterede noget m forskellige dimensioner i tid og rum, og det var topsvær rumfysik jeg lykkeligt har glemt…men han viste sig også at være pragmatisk og beviste, at rejse tilbage i tiden…det kommer vi trods alt aldrig nogensinde til at kunne gøre.
Kunstig intelligens der gør oprør og overtager jorden? Tanken er faktisk relativ logisk og ekstrem skræmmende, for maskiner er ikke styret af følelser, vel. Og ubåde var også svære at forestille sig engang – hvilket minder mig om den psykopat til Peter Madsen, som mere og mere synes at være et menneske m et meget mørkt sind. Den stakkels piges familie, altså.
Hawkings bøger kan iøvrigt anbefales. Jeg har en om the big bang, som er genlæst flere gange.
Tænker i aldrig på hvordan livet ser ud om 200 år? Det er ganske underholdende at læse fremtidsforskernes bud. Vi kommer fx til at bo på meget mindre plads – det skulle blive mega-utrendy at bo i m store huse, der udleder mere i naturen af diverse spildprodukter. Nøjsomhed bliver en trend.
Forresten, OMG, sikke nogle effektive ansigtscremer de må have om 200 år!
Eva B: Det er han formentlig også. Jeg tror, at god forskning/videnskab kræver fantasi, forestillingsevne. Hawkings kan jo ikke så meget andet end tænke og udtænke, meeen om han slipper grebet i faget, det tror jeg ikke. I så fald beskytter kollegerne ham godt for han samler jo salen fuld, når han holder foredrag/forelæsninger. Jeg må på biblio og låne big bang, for jeg har ikke læst den.
Kunstig intelligens, som Hawkings advarer mod den, er totalt skræmmende, og det burde være no go. Alt for sjældent synes jeg, at man styrer nysgerrigheden og bevæger sig ud i noget, som nye generationer risikerer at skulle lide med. Men om så Bohr og andre dengang var stoppet, så var atombomben jo kommet alligevel, og nu står de der, de to, og truer. Galninge er der nok af – og ja også PM.
Med hensyn til fremtidsudsigter, er der så ikke også noget med, at vi går under jorden selv om det er skyen, man interesserer sig meget for lige nu. Hvis noget af det eksisterende er der om 200 år, så må det jo blive som mangefamilieboliger med al den plads alle vil have i dag. Og JA sikke cremer – hvis man ikke har afskaffet dem for….ja for hvad?
SIKKE en skønhedsblog, vi driver her…..det er skønt <3
Så dejligt vejr i forhold til i går. Var tæt på at mærke kulden og mørket inde under sindet lige hurtigt, men så skinnede solen og så blev alt bedre 🙂 god weekend<3
Nanna: Jeg havde det på samme måde, jeg frøs og blev trist over, at snart kom vinteren. Men nix, vi fik sol <3
Valgte kaffen istedet, men nyder den i de tiltrængte solstråler (med spf)
Tini Tina: Åh, det er så fantastisk, jeg føler mig så meget i solunderskud, og det er vi nok mange, der gør.
God weekend 🙂 x
LeahSephira: Så meget i lige måde <3
Vejret er dejligt, det er fredag, og der kommer interessant (som altid) skriv fra dig senere….jo tak, jeg tror lige det går 😉
(Og i mellemtiden har jeg stadig HeLenes fantastiske longskriv-anmelderi af Deciem-produkterne til gode 🙂 )
Rigtig god weekend til alle 🙂
Sidsel: Åh ja, er det ikke vidunderligt at mærke solens varme og se alt i et lyst og varmt skær.
Jeg blev hægtet af tastaturet af en mand med hold i ryggen, så der skulle ringes til doktormand og hentes hestemedicin (; shhh! Men jeg synes, at mænd jamrer meget….
Ja, tænk et arbejde, HeLene har lagt i det og så interessant at læse noget selvoplevet.
God weekend kære
Glucosamin til hold i ryggen? Det virker mod let til moderat leddegigt, men det har da ikke nogen akut-effekt? Jaja, vi gør det jo forskelligt ???? Men logikken bag blev jeg lige nysgerrig på.
Ja, de kan da slet ikke multitaske når de er (små)syge…
Eva B: Det har han taget i årevis. Jeg tager også et par stykker hver dag og leger, at det er Imedeen, men i øvrigt er det jo samme stof. ‘Vi’ er oppegående igen, det blev for kedeligt at ligge alene deroppe i sengen. Nu skal jeg være sød, for det gør pokkers ondt at have hold i ryggen, jeg jamrer bare mindre ((;