En af mit køkkens bibler – og haves mest elskede hjørner – handler om krydderurter. Bogen er Kille Enna’s ”Kille’s Krydderier” med forord af Camilla Plum – en anden krydderinørd, som i bedste sendetid på TV sagde disse uforglemmelige ord, som kommentar til tidens kosthysteri: ….vi skal bare have en ordentlig røvfuld krydderurter! Sådan! Og så sandt! For som jeg skrev HER, så er krydderier aromaterapi for maven.
Det er også dem, der kan gøre madlavning – og spisning til en sanselig oplevelse. Men deres duft giver meget mere end smags- og duftoplevelse, for disse æteriske olier har også evnen til at justere på ubalancer. De er lægeurter. Et meget enkelt eksempel er myntete, hvis duft virker sinds-opkvikkende mens den nede i maven køler og skaber ro og god fordøjelse.
interview i OAK, The Nordic Journal, læs HER
En dygtig kok ved selvfølgelig, at krydderurter og krydderier er køkkenets dronning. Kille Enna, som er udlært kok, ved alt om krydderurter. Hun har forfinet det og specialiseret sig. Hun er simpelt hen passioneret og laver mad som ingen anden. Og så kom hun til at læse The Perfume af Patrick Süskind om manden uden personlig duft, der forfølger og myrder unge kvinder i jagten på den perfekte duft.
Og ideen, drømmen om at lave duften af det, hun elsker, krydderierne og krydderurterne, tog form og blev til noget så fantastisk som en duft, du kan drikke. Organic Aroma The taste Of A Scent, som hun kalder det. Der har været pop-up-shop hos Nørgaard på Strøget i formiddag, men fortvivl ikke, du kan købe HER og læse om den utrolige fremstillingsproces, som selvfølgelig er håndkraft fra frø til den drikkelige duft.
PS: Man sprayer aromaerne i et glas og snuser godt ind. Herefter tilsættes vand og man kan drikke duften. Og dermed får man, som det har været fra tidernes morgen, både en terapeutisk effekt gennem sin lugtesans og aromaterapi for maven.
Kille Enna er jo fra min hjemby Augustenborg. Hun er dog en del år yngre end jeg, men vi gik i samme folkeskole. Kan godt huske hende som lille pige. Hendes mor er en dygtig maler og hende har jeg gået på kursus ved. Sådan lige at lære lidt om farveblanding og penselstrøg. Jeg mangler dog en del endnu før jeg kan kalde mig kunstmaler 😉
Jeg kender ikke til hendes bøger, men ovenstående har da bestemt vakt min interesse. Jeg ELSKER myntete.
Nej, hvor sjovt Helle – og også, at hendes mor var en dygtig maler. Kille maler bare mad og nu dufte. Og du ‘maler’ tøj og have. Kreativitet har mange ansigter. Jeg tror, det ville være sundt, hvis flere mennesker fandt netop deres kreative åre, for selvfølgelig har vi alle noget skabende i os.
Mynteteen er nok en Mellemøsten ting, men jeg er sikker på, at Kille ville godkende (;
Ja, Anneka, det er så fint, hvad Kille siger. Nu er billederne af hende selv jo ikke selfies, men ellers fotograferer hun selv og i “Kille’s krydderier” er det også de skønneste fotos. Det lyder som om, du skulle ønske den/købe den, hvis du ikke allerede har den (: God søndag også til dig og andre, der læser med….Kh Lise
Ja men den bog er vist ikke til at støve op. Udsolgt fra forlaget så jeg et sted. Men godt vi har biblioteker ; )
Jeg tror ikke jeg kunne lade være med at prøve om de var gode som parfume. Måske den med lakrids..eller Damask Rose.
Apropos dufte jeg forvildede mig på helsemesse i weekenden. (Nok 2000 kvinder og 3 mænd blandt de besøgende)
Nå men der var en kvinde der solgte æteriske, hovedsagligt økologiske olier. Men det spændende var at hun er den ENESTE her i landet, der selv dyrker (og det er altså flere blå marker vi taler om – som i det sydfranske ) OG selv udvinder / fremstiller 100% æterisk lavendelolie. …Den dufter virkelig fint.
Hun havde andre gode. Bla ægte rose. Ahh ( 3% i jojoba. Ellers er den jo rivedyr) ..købte fire forskellige. Men mener de andre dufte var importerede. Men bla Ylang Ylang var fra første presning og også meget fin!
Er i tvivl om jeg må linke. Men ellers google lavendel og Hjallerup 😉 der er online shop og rundvisninger.
Kh Anneka
Ja, det vidste jeg jo så ikke Anneka, da jeg lokkede. Men som du skriver, så står den helt sikkert på biblioteket.
Vi kan godt reklamere lidt, så vidt jeg kan se, så er det lavendelbo.dk du har købt dine æteriske olier af. Og rosenolien er jo ganske rigtigt ubetalelig og derfor altid blandet.
Det lyder som en hyggelig oplevelse – og hvorfor også medbringe mænd til noget, de ikke har sans for (;
Ska ihvertfald have hendes nye bog. Er vel bare i Ikea man køber den 🙂
Jeg har haft købt 1.5ml hel ren æterisk rosenolie til 149,- på tilbud :/ men en flad fornemmelse at stå med sådan en miniatureflaske!
Næ hi hi …jeg vil også nødig til bil- eller traktortræf 🙂
Anneka, selv om den er blandet, så er de 1,5 ml jo altså ret så koncentreret duft.
Traktortræf…..joe, måske kunne jeg godt tænke mig at køre en, men jeg kan jo forhøre mig hos naboen (;
…Det var en sanselig og rørende oplevelse at læse det interview. Og at se de billeder! Jeg gad godt både sniffe dybt i de dufte hun har lavet og i de svenske smukke skove 🙂
God søndag. Kh Anneka