Det vil for evigt blive ved drømmen, men jeg arbejder på at holde på det hår, der er…..foto: Reed-Karkoff
Vores hår – og negle, sved-og talgkirtler i øvrigt også – har samme oprindelse som hudens yderste lag. Hårsækken er en nedvækst af disse yderste lag og hårets vækstproces svarer til den forhorning, der sker af hudcellerne efterhånden som de skubbes opad af nye celler nedefra. Hår skal behandles som hud alene fordi det gror fra huden i det, der hedder hårbunden og ikke hovedbunden!
Det ved de hos Purely-familien, som jeg kalder Purely Professional af den indlysende årsag, at stort set hele familien deltager i udviklingen af nogle af de bedste hud/hårplejeprodukter på markedet Jeg har, som jeg ofte nok har beskrevet, problemer med min hårbund og deraf følgende hårtab. Så jeg arbejder virkelig seriøst på netop at få balance og lidt mere velvære i den hud deroppe på knolden.
I går aftes stod den på oliekur. Men efter at have børstet håret mistede jeg først ned i hårbunden med Avivir Aloe Vera Spray, for at bløde den tørre hud lidt op – fuldstændig som jeg forfugter huden i ansigtet. Masserede den dulmende fugt ned i huden og fulgte efter med massage* med Oil 1, som fik lov at sidde natten over.
Andre gange har jeg brugt Hair Repair 2 som kurehandling (også efter aloe-mist) mens jeg så TV og så vasket hår inden sengetid. Der er i det hele taget ikke noget så afslappende og søvnbefordrende som sådan et lille spa-øjeblik med varme vandstråler på ømme skuldre og bagefter en lille selvmassage med bodylotion – eller mere Oil 1. I øvrigt er overskriften tyvlånt fra Purely, der netop kalder deres Hair Repair 2 for ‘slow food for your hair’. Få Purely’s tekniske forklaring på den styrkende effekt af den HER og forstå, hvorfor tid er en vigtig faktor.
*) Husk, når du skal masserer hårbunden at fordele olie/hårmaske ved at bruge fingerspidserne som en kam (børst håret først, så der ikke er knuder). Herefter sættes fingerspidserne på ét sted, hvor man masserer ved at rokke med huden. Hvis man masserer rundt på håret risikerer det at knække.
VIDSTE DU?
# At vi kan mærke berøring af vores hår, fordi der er nerveender slynget omkring hårsækken, og de registrerer den mindste påvirkning af håret.
# At hårets vækst sker fra celler nede i bunden af hårsækken. Hårstrået skydes opad af nye celler, og når celledelingen ophører er håret ikke bare forhornet undervejs, det har også nået sin maksimale længde. Vores hårlængde er genetisk bestemt, men vi kan gøre meget for, at det ikke knækker før længden er nået.
# At håret efter en hvilefase falder af og en ny cyklus starter i bunden af hårsækken. Også her kan vi gøre meget for at det er et sundt og stærkt hår, der dannes.
Cecilia skriver
Købte flere af deres juletilbud. Nu har jeg deres to treatment, shampoo 1, balsam 2 og deres mouse. De tre sidste har jeg ikke prøvet endnu, men er blevet ret glad for de to treatment 🙂 Det er så fedt når danske mærker laver kvalitetsprodukter, og det er ekstra hyggeligt når det er et familiefirma.
Mit hår fælder også rigtig meget, men heldigvis kommer der hele tiden nye frem. Ville dog helst være det foruden 😉
Mit største problem er hvor hurtigt mit hår fedter! Det er virkelig træls, men hænger nok sammen med at min hud gør det samme.
Lise Grosmann skriver
cecilia: Det er lige nøjagtig det, det gør….hænger sammen. Fedtet hud og fedtet hårbund. Men lad være med at affedte hidsigt, det vil udtørre huden i overfladen og ikke gøre talgkirtlerne mindre produktive.
HeLene skriver
Jeg er især glad for faktaboksen. Og det med slow food, slow overhoved me likee. Det er jo en perfekt tid på året til at slowe ned på alt.
Jeg bruger kokosolie til håret, men er meget nysgerrig på at prøve de smukke lilla produkter sammen. Leave in kuren har jeg haft og den er herre god.
Faktisk tog jeg en pille kur med nail strong fra new nordic, og så opdagede jeg at mit hår fik et boost, det er vel hvad man kalder en heldig bivirkning? De har også et tilskud til håret, men nu tør jeg ikke skifte når jeg kan se det virker så kør jeg lige en æske eller to mere…
God mandag!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Egentlig burde vi vel gå i hi på denne tid af året, men i hvert fald forsøge at tilpasse os, at vi bliver langsommere i alt og til alt.
New Nordic er en ret fantastisk kostilskuds-serie – og så er pakningerne oven i købet flotte med de stærke farver. Men når man tænker på, at hår, hud og negle er samme stof, så drypper det jo naturligt nok lidt at fodre den ene.
God mandag også til dig