Men overvej at skrue ned for noget. Og hold øje med din datter!
I går var jeg til fødselsdag hos lille Hugo, familiens yngste charmetrold. Vi var mange glade gæster til ‘dejlig chokolade med kager til’, men vi var ikke nok til at det kunne forklare, at der var ekstremt varmt. Men ingen kender sin lille ballademager som hans mor, og ganske rigtigt, Hugo havde skruet på radiatorerne. Op på fire alle sammen, for fire er hans lykketal, fortalte hun. Så vi måtte have havedøren åben et øjeblik og nyde den næsten forårsagtige luft, der var i går. Og i dag også ♥
Nu nåede ingen af os at tørre ud i den heftige varme, men ellers kan varme stuer lige så vel som kulden udendørs være årsag til tør hud og irriterede slimhinder om vinteren. Fordi varm luft kan indeholde mere vand end kold luft, og det er jo den vandfattige kolde luft, vi må nøjes med også indendøre.
Nu håber jeg ikke, at Hugo skifter lykketal og begynder at skrue ned for radiatorerne. Temperaturen inde bør ikke være under 17-18 grader, for så dannes der kondens med risiko for skimmelsvamp. Og SÅ skal ikke bare døren men også alle vinduer slås op. Læs om luftfugtighed HER.
Foto 1: Barriere-optimering, når det er bedst. Læs om produkter nederst.
I det miljø, vi lever i og den livsstil, vi har, er det få af os, der har hud, der kan undvære barriereassistance – fugt og for huden passende fedt. Den opskrift, huden selv bruger. Produkter som de fire på foto herover mestrer den vigtige basale opgave.
Men tør hud får mange til at tænke i eksfoliering, så man kan komme ned til de dewy hudceller. Spørger man mange i kosmetikbranchen og også mange af min slags, så er det anbefalingen. VÆK med de døde hudceller, så vi kan komme tæt på de levende med vores kosmetikkemi! Og det smitter nedad aldersmæssigt. Børn ned til 6-årsalderen eksfolierer , de vil have glaced donut skin. Lyt HER
Desværre lytter de mere til TikTok end at hudlæger. For de holder igen med igen med den anbefaling. Det er jo dem, der ser, hvor galt det kan gå. Og som Johan Milling Holk Poulsen sagde ved mødet HER, så taler vi ikke bare sart/sensibel hyshud, som snart er det almindelige, for han ser i sin konsultation langt flere kombinerede hudsygdomme i ansigtet end tidligere.
Foto 2: Ny alsidig serie til sart hud – læs om produkterne nederst.
For hudbarriere med mangel på protein og ubalance i hudens fedtstoffer kan faktisk også drille med selv akne. I overhuden ligger mange immunaktive celler. Langerhans celler f.eks., og intet går ubemærket hen. Det er derfor, man i al sin misforståede renseomsorg kan starte en inflammation og ende med hysset hud eller altså problemer med hudsygdom, fortalte Milling. Vores hud er first line of defense.
Og HER er der enighed – eksfoliering er sædvanligvis unødvendigt og de fleste overdriver det, siger dermatologen, og nævner, at en af de største myter er, at man skal eksfoliere tør hud. Men bruger man en eksfolierende syre, så vil den nedbryde den binding, der er mellem cellerne og som er nødvendig for en stærk barriere.
Læg mærke til ikke mindst det, dermatologen Tiffany Clay siger om den manuelle skrubbeudgave, som kan lave små huller i huden. Jeg plejer at skrive, at netop hvis hudoverfladen pga. tørhed er uensartet, så vil eventuelle partikler skrubbe mest ned i de revner, der kan være i huden mellem de tørre hudflager. Og det er i sagens natur noget skidt. Men det er jo også noget med energien, man bruger produktet med, hvor hårdt man skrubber.
Des vigtigere er dit produktvalg, når du vælger at lette din hud for et lag celler, det skrev jeg bl.a. om HER. Og jeg eksfolierer selv – bare ikke flere gange om ugen, for det respekterer og værdsætter jeg min hud for meget til. Og husk, hvad hudlæge Peter Bjerring sagde: Hvis du virkelig vil aktivere en fornyelses/helingsproces, så skal der professionel styrke til i, og for eksempel har en glykolpeeling i lægehænder en koncentration mellem 40% og 70%.
Foto 3: Specialister i eksfoliering – læs om produkterne nederst
Jeg har valgt fire eksfolierende produkter med anbefaling herfra, men der er selvfølgelig flere. Sådan helt syre-generelt, så er glykolsyre (AHA) det mindste molekyle og fin til ældre og pigmenteret hud og til ‘normal’ hud, mælkesyre (AHA) har vi selv, og den er samtidig fugtende. Mandelsyre (AHA), der er lidt fedtopløsende, er mild lige som polyhydroxysyre (PHA), som har et større molekyle og er fin til sart hud lige som enzympeeling er. BHA=salicylsyre er fedtopløsende og god til den fedtede hud med tilstoppede porer.
MEN eksfoliering er altså ikke en nødvendig del af ens hudpleje, som rens er det. Også det at smide opbrugte celler af, det kan huden selv, og vi drysser millioner af dem hver dag.
Og pst! når nogen taler om, at eksfoliering giver deres hud det der glass-skin-glow, så er det billedet på sårbarhed. At man har blottet celler, som ikke er var klar til det og ikke har en barriere. Se på barnehud, den er ikke blank men mat. Vores hud – og dermed os indeni – har brug for et dække af robuste keratinceller (dem, man kalder døde), for her ligger, som Milling siger, de immunaktive celler. OG mikrobiomet, den ‘flora’ af mikroorganismer, der ikke bare gør livet svært for de problemskabende men også laver fugt og vigtige stoffer til huden.
Foto 1: Evolve Blue Velvet Ceramide Serum er 100% naturlige ingredienser og med barrieretætneren squalane øverst på listen samt havreceramider. Men der er andet, der gør den fin til sart hud, nemlig Blue Velvet=blå rejnfan, der sammen med kamille og gurkemeje m.fl. dæmper rødme og inflammation * Grown Alchemist Instant Smoothing Serum Tri-Hyaluronic Acid er fugt XL med hele pakken af høj,lav,medium hyaluron-hudfugt * Paula’s Choice Resist Barrier Repair Advanced Moisturizer with tripeptides + ceramides leverer foruden de vigtige ceramider i flere udgaver også fugt, antioxidanter samt Tripeptide-5 til assistance for opstramning. Klik på link og se alle ingredienser forklaret ♥ * CeraVe Hydrating Hyaluronic Acid Serum er ny i serien og foruden de berømte ceramider i tre udgaver indeholder den som navnet siger hyaluron og også B5/panthenol, der både fugter og er en hudhys-dæmper.
Foto 2: Sorted Skin er en rigtig fin ny præbiotisk og dermed mikrobiom-styrkende serie til tør/udtørret og sart hud. Alsidig må man sige, for der er både til den daglige pleje af den plagede hud plus en anti-rødme creme med SPF 50 til at neutralisere det synlige tegn. Og så er der også pH-stabiliserende præbiotisk pleje til intimområdet. Både til ansigt og intimområde er der en spray til øjeblikkelig lindring af ubehagelig kløe og følsomhed. Rigtig god idé! Klik på linket ovenover og få virkelig seriøs information om alle produkter og fuld ingrediensliste! Sådan vejleder man sine kunder ♥
Foto 3: Evolve Enzyme + Vitamin C Cleanser Powder er en lille beautyoplevelse alene i sit farveskift fra pink pulver til orange creme i kontakt med vand. Den har således ikke skrubbekorn men majsstivelse og papaya-enzymer samt præbiotiske ingredienser til at beskytte den gode bakterieflora på huden * Dermalogica Liquid Peelfoliant 15% AHA ? BHA + PHA 10% fruit enzymes 5% phytic + tranexamic acids er, som det ses af fulde navn, et utrolig alsidigt produkt med de mest effektive eksfolierende ingredienser pakket ind i masser af fugt og ingredienser, der støtter hudens mikroflora * Paula’s Choice Skin Perfection 6% Mandelic Acid + 2% Lactic Acid Liquid Exfoliant er ny fra en, der er passioneret med eksfoliering – nemlig kvinden bag serien Paula Begoun. Og man må sige, at få mestrer genren som de gør. Man behøver ikke være i tvivl om at også pH-værdien arbejder med nogle af de mest effektive OG hudhensyntagende frugtsyrer. I formlen er også flere post-biotiske ekstrakter som stabiliserer hudens mikrobiom og forebygger irritation * Grown Alchemist Skin Renewal Mask indeholder kaolin/ler en af de ældste og mest nænsomt effektive ‘hudopklarere’ samt frugtsyrer i selskab med snesvampe-ekstrakt, Echinacea og flere planteolier, som gør den cremet. Se ingredienser HER.
Carina C skriver
Tak for at huske os på at peeling skal gøres med måde og forsigtighed!
Jeg har også forsøgt mig med Karmandjus tørbørste, – den var skrap for en tynd hud. Der var i hvert fald ikke noget hud på næsen bagefter :o)
Måske trykkede jeg for hårdt, men jeg tror, jeg bruger den på hasl o.lig, og holder mig til enzymer el. mælke/mandelsyre, men vi er jo alle forskellige.
God søndag!
Lise Grosmann skriver
Carina C: Det er i hvert fald min holdning, at man skal pleje og ikke pine og plage sin hud. Og hvis en erfaren hudlæge som Peter Bjerring siger, at man ikke opnår nogen egentlig fornyelse, fordi det kræver mere skade, så er der jo ingen grund til at holde sin hud i en stadig irritations-inflammation.
Ja, brug tørbørstning med nænsom hånd og nyd velværet uden at mishandle huden (:
God aften kære <3
Pernille S skriver
Sød Hugo historie – kan levende se for mig, hvordan I har siddet og stønnet og ønsket I var ude i det forårsagtige 😂🌿🌼🌞😅
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det var en enorm lettelse, da Hugo’s mor slog havedøren op (; Og jep, jeg foreslog, at vi satte os udenfor, men kun min brors vovse fulgte med…. Men sikke et vejr, Bernstorffsparken var populær kunne jeg se, da vi kørte forbi.
Karin Winther skriver
Jeg laver en kaffegrums scrub meget sjældent nu, hvor jeg er blevet klogere . Og tørbørster med Karmameju børsten i ny og næ. Særlig hvis jeg skal selvbrune, har du lært mig ! Så er det bedst, så man bruner jævnt 😃😇
Spændt på tekst om de oplagte serums !
❤️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Huden klarer det jo nok, hvis man hygger sig med noget kaffeskrub i ny og næ – eller tørbørster, fordi det føles aktiverende. Det er mere de daglige eller flere-gang-om-ugen vaner, der kan blive en udfordring. Skal man selvbrune er det helt rigtigt fornuftigt at støve huden af, så man får brunet de celler, der hænger på lidt længere end til næste morgen ((;
Og undskyld tekstsvigt, det kommer <3
Karin Winther skriver
Jeg er også spændt på hvad du finder på at lave med Hugo når han kommer op i alderen 😀☺️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Det er jeg også – og her mangler jeg en emojii med opspilede øjne. Han er ret meget fremme i de små sko på alle områder. Og så elsker han fodboldtøj, men jeg går IKKE til fodboldkamp (;
Karin Winther skriver
😂