Han ligger på mit natbord og prøver hver aften at gøre mig spontant lykkelig. Det lykkedes i januar. Og haha….vi taler selvfølgelig om Spontaneous Happiness, dr. Andrew Weil’s seneste bog, og mit interview med ham i København i januar. Du kan læse det på torsdag i Femina. Her er et smugkig….
Når man endelig sidder over for en hel verdens idol af en doktor, så sørger man selvfølgelig for at have mange spørgsmål på blokken, og der blev ikke plads til det hele i Femina. F.eks. spurgte jeg om, hvorfor kvinder lever længere men tilsyneladende ældes hurtigere. Til det første svarede Weil, at en teori var, at y-kromosomet hos mænd rent faktisk producerede ting, der var giftige (kvinder har to x-kromosomer), men man vidste ingenting med sikkerhed, sagde han, for der er steder, hvor mænd og kvinder lever lige længe. Det lyder også som om mænd i så fald nærmest udrydder sig selv, uha! Og med hensyn til om kvinder får rynker før mænd, smilede den kloge doktor og svarede, at han mente, det skyldtes, at kvinder blev bedømt mere på deres ydre end mænd og måske også, at mænd tager rynker og udseende mere afslappet. Forstår I, hvorfor jeg er vild med Weil!
Skønhed på Weil-vis er ikke bare kostplaner og åndedrætsøvelser, for han har også skrevet recept på den skønhedsdiæt, din hud kan nyde i Dr. Weil for Origins Mega-Bright, der nu udvides med Skin Illuminating Moisturizer og Skin Illuminating Cleanser. Stjerneingrediensen er Rosa roxburghii, en vild rosenart, som dr.Weil lærte at kende på sine rejser i Kina og Japan. Frugten har et usædvanligt højt indhold af C-vitamin, der virker lysnende på pigmentpletter samt A-vitamin, kendt som en effektiv hudfornyer samt desuden esentielle fedtsyrer, der styrker huden i bekæmpelsen af hudterrorister. Pigmentlysnende er også formlens rodekstrakt fra hvid pæon samt lakridsrod, som desuden virker dulmende på de irritationer, huden i rigelig grad udsættes for. Moisturizeren koster 520 kr. for 50 ml og cleanser 240 kr. for 150 ml. Produkterne er i butikkerne den 17. juni.
Om dr. Weil – Han er Harvard –uddannet læge med en grad i biologi (botanik) fra samme sted. Han har grundlagt Arizona center for Integrative* Medicine på University of Arizona Health Sciences Center i Tucson, hvor han også er klinisk professor i medicin. I årene 1971 til 1975 rejste han i Sydamerika og studere etnobotanik** hos indianerne i Amazon-regnskoven. Siden har han rejst jorden tynd for at studere andre folkeslags levevis. Dr. Weil donerer hele sit overskud efter skat fra salget af Dr. Andrew Weil for Origins til Weil Foundation, en non-profit organisation, hvis formål er at udbrede viden om og undervise læger og andre sundhedsudøverer i integrativ medicin. Læs mere på weilfoundation.org
*integrativ medicin kombinerer alternativ og konventionel medicin.
**etnobotanik er samspillet mellem mennesker og planter, herunder deres brug i folkemedicinen.
Lise Grosmann skriver
Ja, gør det 🙂 Besøg også drweil.com, der er så meget spændende at læse….!
Britta skriver
Så må jeg huske at lade Femina lande i indkøbskurven på torsdag, for han er da spændende at læse om.