Men det kan gå modsat udefra. Læs om ny viden om sammenhænge
Jeg har de seneste dage siddet med et spændende emne til Helse. Bladets tema bliver blandt andet på eksem (børneeksem=atopisk eksem=astmaeksem), som jeg berører sammen med andre hudproblemer. Allergi for eksempel. Og her stødte jeg på en sammenhæng mellem eksem og fødevareallergi, som jeg tidligere har nævnt. Men også nye sammenhænge mellem hudens mikrobiom og tarmens og sygdomme i kroppen.
I overhuden ligger således mange immunaktive celler, og de er som satellit-politi, intet går ubemærket hen. Det er derfor, man ved for eksempel alt for ihærdig rens og skrub kan starte en inflammation og ende med hysset hud og måske fremprovokere symptomer på hudsygdom, som man kunne have været foruden. Hudlæge Johan Holk Poulsen svarede netop det på et spørgsmål, jeg stillede på et tidspunkt.
Man skader også hudens mikrobiota af vigtige bakterier, svampe, vira m.m., der lever i symbiose med hudens forskellige lag og også har vigtig funktion for helbredet. Tarmens mikrobiom kommunikerer faktisk med huden via immunsystemet og er herved med til at regulere inflammation i hele kroppen og mere lokalt i huden.
I dag ved man, at der ikke bare er en hud-tarm-forbindelse men en tarm-hjerne-hud-akse, skriver læge og foredragsholder Jerk W. Langer i Kosmetikbladet (der er links i artiklen til flere internationale studier). Det forklarer hvorfor stress, humør og psykiske ubalancer kan give sig udtryk i huden og især, hvis man har en hudlidelse.
Således anbefaler flere hudlæger i dag patienter med hudsygdom en mikrobiomvenlig fiberrig kost og somme tider tilskud af probiotika. Det fortæller hudlæge Christian Grønhøj om i sin bog ’Glød – Sund kost og smuk hud’, og et af de steder, hvor kost kan mindske gener, det er i forhold til børneeksem (=atopisk eksem=astmaeksem).
Christian Grønhøj skriver således, at børneeksem, der er en inflammationssygdom på samme måde som psoriasis og akne, forværres af sukker og andre simple og hurtigt omsættelige kulhydrater. Mens en kost med grøntsager, grove brødprodukter og fisk reducerer kroppens inflammation og på den måde lindres eksemet.
Han tilføjer, at 30% af patienter med børneeksem får problemer med allergi mod fødevarer, og her er det typisk mælkeprodukter, æg, soja, hvede, visse fisk og skaldyr og Grønhøj tilråder, at man får det undersøgt ved mistanke. Samme anbefaling til at undgå sukker og fastfood har han i forbindelse med akne og rosacea, og ikke mindst i forbindelse med sidstnævnte også at minimere indtag af alkohol og stærkt krydret mad.
Der viser sig stadig flere sammenhænge mellem livsstil, miljø og hudproblemer, end man tidligere var bevidst om.
Og interessant er det i den forbindelse, at dansk forskning viser, at nyfødte børn har større risiko for at udvikle børneksem i områder med meget kalk i vandet og dermed få tendens til lidelser som høfeber, astma og fødevareallergi.
Det hårde vand giver huden højere naturlig pH-værdi, som kan aktivere enzymer i huden, der fører til nedbrudt hudbarriere og dermed gode betingelser for eksem. Og når barnets hud er i stykker og der lander f.eks. birkepollen, så kan det udløse symptomer, når barnet senere indånder pollen.
Børneeksem kan altså være starten på ’den atopiske march’, hvor man senere i livet udvikler fødevareallergi, høfeber eller astma, siger overlæge Jacob Thyssen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Dermato- & Venerologisk Afd. samt forskningslektor ved Københavns Universitet. Læs mere HER og HER.
Foto: Produkter udviklet til netop at være hudhensyntagende
Hvis du er en af dem, der besværes af allergi og måske allergi over for noget, som ingen har på listen, så er HER en spændende artikel med skræmmende liste over ting og stoffer, som man aldrig havde forestillet sig kunne volde problemer. Og listen tegner ganske rigtigt, som der står, et billede af, at det bliver sværere og sværere at undgå allergifremkaldende stoffer (allergener).
Det positive i alt det her, det er, at viden om sammenhænge også sætter fokus på løsninger. For mere frustrerende end kløe er ikke at vide, hvorfor det klør. Jeg havde selv i flere år hyppige udbrud af nældefeber. Ingen interesserede sig rigtig for det, for ingen vidste, hvad årsagen var/kunne være, så jeg måtte bare ‘skrige’ af frustration og prøve at holde fingrene fra huden. Hvorfor det – lige som min høfeber over for især bynke – forsvandt, det aner jeg ikke, men jeg takker (;
Karin Winther skriver
Man holdt jo nærmest op med at trække vejret, under læsning af den linkede artikel. 🫣
Heldig kunne jeg trække vejret igen efter bunkeren 😅
Spændende læsning!
Lise Grosmann skriver
Karin WInther: Det sidste videnskab.dk-link tænker jeg, at du mener. Chokerende og jo skræmmende, at det tilsyneladende ikke fylder mere i sundhedsdebatten og politisk. I det mindste var luften renere og der var ikke så meget skidt og gøgl med mærkelige stoffer, da du og jeg var børn (: