Som jeg før har skrevet, så er jeg fascineret af havet, og det er der andre end mig, der er. Biotherm går for eksempel all in for alger i deres nye SkinBest serie, hvor du kan få Serum-In-Cream til intropris 299 kr. her i marts måned. Du vil elske den, den dufter vidunderligt og det er også sådan, den opleves på huden.
Når vi taler alger, så drejer det sig om en familie med mange tusinde talentfulde medlemmer, der tæller planteplankton, så bittesmå, at de bare grumser vandet, og 50 meter lange tangplanter. Alger kan alt, og videnskabens kløgtige hoveder kan slet ikke få armene ned af begejstring. De siger, at vi står midt i en algetidsalder. Spirulina er en af de mest berømmede og den er det netop, Biotherm lader spille hovedrollen i SkinBest. Spirulina byder på højt indhold af essentielle fedtsyrer af den type, som skaber sammenhold i huden, den leverer protein-byggesten, vitaminer til at booste cellearbejdet, mineraler i massevis og antioxidanter til at passe på huden. De bakkes op af det, der kaldes en af verdens kraftigste antioxidanter, Astaxanthin.
SkinBest familien er fuldtallig fra starten: Serum-In-Cream som nævnt, dagcreme SPF 15, natpleje, øjencreme OG en skøn CC cream til at udviske og forskønne og beskytte med SPF 25. Priser fra 230 kr. for CC og op til 480 kr. for 50 ml Serum-In-Cream (30 ml har normalpris 370 kr. men sælges altså i marts for 299 kr.). Serien er netop lanceret.
Biotherm har valgt procelænshudssøde gossip girl, Hollywood rising star Leighton Meester som ambassadør for serien. Annoncerne kører nu i pressen, se hvordan de blev “skudt” her
Skriv et svar