Lørdagsrengøring! I hate! I dag var manden i huset en helt og tog sig af en større afvaskning med brun sæbe. Rigtig, rigtig grimt ved hænderne, fordi det er meget alkalisk – og det skal man holde hud fra *). Men han ved råd. Sit eget. Og han er immun over for andre tilbud, så han gik ud på badeværelset og fandt ”sin blå” frem. Nivea! Der er bare at sige, at til mangt og meget – f.eks. når hudens barriere trænger til et plaster – er Nivea cremen simpelt hen bare god. I det hele taget laver Beiersdorf, som laver Nivea-produkterne, fantastisk fin hudpleje til yderst rimelige penge.
Det gør de her også. Og jeg skal da love for, at de har besluttet sig for et eksklusivt ydre til denne meget sæsonaktuelle super-fugt-serie. Vichy Aqualia Thermal Dynamic Hydration er simpelt hen i facetslebne glaskrukker og flakon. Og se lige….med spejl i låget. Lige den detalje forstår jeg nok ikke. Selvfølgelig, hvis man er på camping-vandre-cykeltur og ikke er i besiddelse af spejl, men ellers kigger de fleste af os vel ind i badeværelsets spejl, når vi med strøg og små bindevævsmassage-niv masserer cremen godt ind i huden….eller er der nogle af jer, der ser et scoop i cremelåg med spejl? Men elegant ser det jo ud (indtil det er fedtet), og det vigtigste er også, at seriens fugtegenskaber er i top. Og for jer, der hader ordet parabener, er produkterne – som alle apotekets kosmetikprodukter – uden dem.
*) Når noget er alkalisk, som f.eks. håndsæbe og ikke mindst brun sæbe er, så har det en højere pH-værdi end hudens, som ligger til den let sure side. Det betyder, at sæbe virker alt fra mildt til stærkt opløsende på hudens hornlag. Som sæbe nedbryder bakteriers barriere, nedbryder det også hudens barriere.
Brun sæbe har pH på ca. 13 og hudens pH er 5,5 de fleste steder på kroppen. Neutral er 7.
A propos tegning: Nivea-cremen er selvfølgelig ikke solbeskyttende. ”Den blå” er over 100 år gammel og dengang kendte man ikke til uv-filtre, og den gamle annonce fra 1958 er jo slet ikke til at stå for. I dag har Nivea selvfølgelig en solserie, der lever op til de bedste faktorkrav.
Skriv et svar