for jeg nåede lige lidt pigmentskriv…..
Den charmerende medfødte og lige nu meget ‘trendy’ form for pigmentpletter. Foto: pixabay.com
Det der pigmentskriv er et emne, der kunne fylde en bog og så ville der stadig være ubesvarede spørgsmål. Pigment er stadig lidt et mysterium. Man forstår ikke helt signalvejene.
Forleden skrev jeg grebet ud af luften i en svarkommentar, at man måske kunne tænke sig, at sart hud var mere udsat for hyperpigmentering. Det er den på sin vis. For hvis hudens barriere er skadet, så opstår der inflammation.
Alle inflammatoriske tilstande – for eksempel atopisk dermatitis/eksem og psoriasis – kan lige som aknear og ar efter andre skader i huden give det, man kalder post-inflammatorisk hyperpigmentering. Lad være med at klemme bumser ud, det er også at bede om hyperpigmentering.
Allergiske reaktioner kan også resultere i misfarvning. Visse typer medicin kan føre til hyperpigmentering herunder p-piller og østrogentilskud. Graviditet og melasma hænger også sammen. Æteriske olier kan pigmentskade. Tatoveringer. Forbrændinger. Endog forureningspartikler, som har fået sin egen betegnelse – pollutionpigment. Genetik er også en faktor. Vitaminmangel (B12).
Og så er der den HER type, som dog kun er nede i huden. Plus sådan noget som en dårlig laserbehandling, som jeg oplevede det på min hage. For hidsig brug af hudlægens A-vitaminsyre eller blegebehandling med hydroquinone kan også ende pigment-negativt.
Det her og andet, der bleger, det kommer vi til….
Og så er der selvfølgelig solen og age spots eller leverpletter, som de stadig ofte kaldes…. huden tæller soltimer og derfor ses de mest i ansigtet og på hænder og til dels arme, som møder mest UV. Men hvor lys hud er særlig udsat for solforbrænding, så er det de mørkere hudtoner, der er mest udsat for hyperpigmentering. Mørk hud har ikke flere pigmentdannende melanocytter, men de er mere aktive og derfor er der mere pigment i hudens lag.
Post-inflammatorisk hyperpigmentering bliver ofte pænere med tiden, mens de solforvoldte har det med at øge i antal fra man er omkring 40’erne til man som ældre kan blive ganske ‘leverplettet’. Jeg plejer at sige, at jeg selv ser ud som om, at jeg har gået efter en møgspreder. Til vinter har jeg tænkt mig, at jeg vil prøve med IPL igen og få de største pletter væk. Jeg irriterer bare mig selv, fordi jeg ikke kan lade være med at reagere på hvert skud – ikke fordi det gør mere ondt, end det er til at holde ud, bare en ufrivillig kniben-sammen-reaktion.
Nå, det blev alligevel til lidt pigmentskriv og i hvert fald et longskriv. I øvrigt har jeg skrevet om pigment i Helse’s september nummer, og det kommer også på magasinethelse.dk HER i august er temaet kollagen.
Og så vil jeg ønske jer den dejligste weekend og skulle det blive regn, så tænk på træerne og alt det andet derude, der trænger ♥
Hvis du har tid og som mig er glad for træer, så se videoen herunder og allerhelst også den, der følger efter. Og TEDtalks er jo ikke pop, det er videnskab….
Karin winther skriver
? jeg er sikker på du har masser af hudklogskab i næste uge!
Ja det med sten kender jeg også?
Når jeg f. Eks er ved skibssætningen i Lejre, så klapper jeg altid på nogen af de store fantastiske sten og spørger “ halløj, er du vågen “!! Så lægger jeg kinden på, for at høre, om den fortæller noget ! Jeg falder sku nok død om, hvis der pludselig blev svaret ha ha ! Og små hjælpesten i lommen er jo også hyggeligt, når man øver sit astrallegeme ? Og som med træerne , ja hvad så om man er lidt skør ! Bare det er Good Crazy ? fordi vi elsker naturens skabninger !
Søndags Knuzzzzz❤️
Lise Grosmann skriver
Karin winther: I’ll do my best!
What the bleep do we know var næsten denne blogs motto på et tidspunkt, og når jeg tænker på, hvad man vidste, da jeg var barn/ung og hvad man i dag har opdaget, fordi teknologi kan de utroligste ting, så er det jo svært at afvise noget.
Sten er ikke bare smukke, deres ufattelige mængde og tilblivelse er nærmest uforståelig. Jeg er vild med sten og betaget af de mange flade sten, vi har nede ved Sonnerup, og der kommer også mange og laver de fine varder, fordi de er nemme at stable.
Men du er jo langt mere stenkyndig end jeg er. Somme vil sige, det er skørt, andre vil smile men os tosser kommer næppe til at mishandle hverken træer eller andre af naturens skabninger <3 Søndagsknuzzz tilbage.....
Karin winther skriver
❤️ ???????? jeg vil slå smut med de skønneste græske sten snart……
Lise Grosmann skriver
Karin winther: Ja, det må da være snart….<3
KarinVS skriver
Kære Lise ?
Tusind tak for videoen! Hvor er den spændende ?
God weekend ??
Lise Grosmann skriver
KarinVS: Ja, det er en øjenåbner. God weekend kære <3
Karin Winther skriver
Så spændende skriv som jeg må læse igen i morgen! Det kære smertensbarn pigment ! Elsker når du laver del #1……. så er der mere godt i vente!
Jeg skal nemlig op i skoven til mit træ med det grønne mos ! ??og især nu, efter de videoer !! Jeg bliver nok dejlig våd af en krammetur i dag men jeg vil forestille mig, hvordan masser af skovens træer konnekter med mig ( på en måde ) , mens de guffer sukker ( ? ) og deles om alt via deres helt magiske rodsystemer ! ???❤️??
Vi skal da så meget passe på de gamle træer skal vi ! Det er jo ligesom det med de “gamle” hudceller ???❤️
Rigtig god weekend ! ??♀️
Skønneste små videoer ???
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Høhø, ja man har jo lov at håbe, at det er godt det der er i vente (; Det er lidt som katten og den varme grød, jeg sniger mig rundt om emnet, fordi der er så meget mere i det end for meget sol og en C-vitaminserum.
Jeg håber, du fik en god snak med træerne, jeg siger altid til mig selv, når de vifter med grenene i toppen, at så er det fordi de snakker med (shhh, vi siger ikke til nogen, at vi er tossede (;….).
Jeg kan desværre ikke komme i tanke om hverken forskerens navn eller universitetet, men på noget Nivea-halløj for nok noget med 20 år siden talte en tysk forsker om bl.a. sten og noget med, at man kunne måle et eller andet udsving, når de havde ligget i en lomme hos et menneske. Om de skreg (; ved jeg ikke, men som der kommer stadig mere viden om en form for bevidsthed hos planter og følelser hos dyr (hvilket også har været benægtet), så kan man jo ikke lade være med at se et smukt billede af forbundethed. Som vi mennesker altså bryder og ofte skænder.
Pyha, sikke en omgang på en lørdag. Lige til sidst….ja, jeg tænkte også, da jeg så videoen om træerne, der lærer fra sig, at det var lidt som de gamle hudceller (;
God weekend kære