Man skal i hvert fald udnytte natten fornuftigt også udenpå!
Spørger man mytedræberen Paula Begoun, så lyder svaret: “Cosmetic ingredients interacting with your skin can’t tell time!” Alt fra antioxidanter til retinol, peptider og andre bioaktive ingredienser arbejder på samme måde om dagen som om natten, siger hun.
Men diskussionen om night repair går videre derude. Og er DEN så reel. Jeg kunne da godt tænke mig at sætte Paula Begoun sammen med Chris Macdonald*, der har været turen rundt til forskellige af de store kanoner inden for søvnforskning i USA. Og hvis jeg nu klipper et par linjer som de her fra hans nye bog ‘Ikke til forhandling – livets ligning’…..
“For eksempel ved vi, at alle kroppens og hjernens energiproducerende processer regenererer, når vi sover. Faktisk har man endnu ikke fundet et eneste organ i kroppen eller en proces i hjernen, der ikke har gavn af søvn. Søvnen giver simpelthen “natholdet” en unik mulighed for at udføre sine opgaver med at genoprette de celler i kroppen, som den fysiske og mentale aktivitet har nedbrudt i løbet af dine vågne timer.”
*Chris Macdonald er humanfysiolog
……så lyder det som om, at det i hvert fald er en god idé ikke at glemme de bioaktive ingredienser i det serum og/eller den creme, man kommer på sin hud til natten. Men der behøver selvfølgelig ikke stå ‘nat/night/nuit’ på den. Og pst! Tro mig, foreløbig er det småt med melatonin-claims i forhold til natcremer, men det skal nok komme.
Dertil kommer, at man i de mange studier, der foregår inden for hud/hjerne/mikrobiom-sammenhængen også bliver stadig mere klar over, at hud er et organ med utrolig mange funktioner. Huden (og hårfollikler) producerer for eksempel melatonin, som vi netop tænker sammen med døgnrytme. Og den der lille koglefyr i hjernen, den har mange flere funktioner end først fattet. Mere om det og hudforbindelsen HER.
(Det ender med, at jeg får ret, når jeg hele tiden skriver, at huden er et mini-os.)
Der er to produkter, det er helt indlysende at bruge om natten, fordi de har det bedst alene, og mange bruger jo makeup og måske solcreme om dagen. Og I har nok gættet, at det er Bioeffect EGF Serum og Esse Probiotic Serum med levende bakterier, der har det virkelig skidt med konservering fra andre produkter.
Og så er det jo helt indlysende at bruge A-vitamin, vækst- og reparationsvitaminet par excellence, om natten. Her de_CURE No NIT3 Retinoid Night Repair fra en af de mest anbefalelsesværdige serier, jeg kan komme i tanke om. Det kan jeg i øvrigt også sige om Filorga. Her Time-Filler Night, en ganske let gelcreme med mild peeleffekt, god fugt og en del peptider.
OBS! Hvis du er en af dem, der her i de regnvåde feriedage forsøger at rette op på et søvnunderskud, så gør du i ordets oprindelige betydning dig selv og den gode søvncyklus en bjørnetjeneste. Der er og bliver fem søvnråd, der tæller, og et af dem er at gå i seng på samme tid hver dag (ikke mere end 30 minutters skred i skemaet).
Linda Nedergaard skriver
Igen et interessant og spændende emne, du bringer op ?? Ham Chris er jeg (også) fan af? Tak for dagens ord og for gode produktforslag?
Lise Grosmann skriver
Linda Nedergaard: Tusind tak kære Linda <3 Ud over at fortælle godt på skriv, så har han humor, og jeg synes foreløbig virkelig godt om hans nye bog. Chris Macdonald er jo også yderst velfunderet fagligt.
Mette skriver
En klar fordel ved natcreme er også, at man om natten kan udnytte den ofte mere fede / nærende konsistens fra natcremen eller ansigtsolien. Det bliver noget rod med make-up ovenpå om dagen. 🙂
Kh, Mette
Lise Grosmann skriver
Mette: Uh ja, om natten kan huden mætte sig ro og mag i timevis og snakke med peptider og hvad der ellers er i ens night repair (; Kh Lise