Skader skærmlyset din hud?

Det er jo meget rart at vide, når man tænker på al tiden, vi tilbringer bag dem!

Jeg har tilbragt en del timer i et forsøg på at zoome mig ind på blåt/violet lys = HEV (high-energy visible light), som vi får med dagslyset men også – omend ikke i så potent en udgave – fra de skærme, de fleste af os kigger på mange timer hver dag fra morgen til at for sent om aftenen.

Alt for sent af hensyn til vores døgnrytme og søvn. Og så er der tech/text-neck, der ser ud til at sende os baglæns i forhold til illustrationen HER  (kig også lige HER og husk at løfte hovedet). Gener med øjnene ikke at forglemme samt påvirkning af hjernen herunder hukommelsen.

Og det er nok et større problem end hvad skærmlys betyder for huden. Meget af den fokusering kommer fra hudplejebranchen eller er sponsoreret af dem. Og det er i det hele taget et ret nyt forskningsområde. Problemet med mange studier er, at de er lavet på hud i petriskåle med lyskilde ganske tæt på og ikke ude i virkeligheden på levende menneskers hud, som er beskyttet af et hornlag og af pigment.

Men skal jeg opsummere, så er forskere og dermatologer nogenlunde enige om en øget risiko for oxidativ stress og deraf følgende inflammation samt øget pigmentering, men her nævnes især mørk hud. Jeg ser ingen påstand om DNA-skade og øget risiko for hudkræft.

Flere minder om, at HEV fra skærme er for ingenting at regne for den styrke, som dagslys kommer med. Til gengæld bruger mange mere tid med skærm end i dagslys. Men for dagslysets vedkommende nævnes den mulighed, at lysets forskellige bølgelængder kan have ophævende virkning på hinanden. Måske fornægter naturen sig heller ikke denne gang.

Foto fra venstre: Der er iron dioxide i Embryolisse CC (men selvfølgelig også i mange andre/læs herunder) * Balance Me Moisture Rich Cream har god fugt og andre ingredienser, der skaber en stærk hudbarriere samt antioxidanter fra bl.a. hybenrose med C-vitamin og betacaroten og ligeså multebær * Ilia Blue Light Filter Mist varsler flere af sin slags er jeg ret sikker på. Den giver god fugt med propanediol og Aloe vera og så indeholder den tara-ekstrakt (Caesalpinia Spinosa Fruit Pod Extract), en antioxidant som skulle beskytte mod blåt lys og infrarødt lys samt havvand og lavendelolie.

Men som nævnt, forskning i synligt lys er stadig nyt. Formentlig kan vi være ude i noget risiko for tidligere ældning af hudens strukturer omend man er uenig om, hvor dosis-grænsen ligger. I hvert fald er der stort set enighed om at anbefale antioxidanter. Almindelig solcreme vil ikke beskytte, fordi det synlige lys ligger mellem 760 og 380 nm mens UV-filtre er rettet mod bølgelængder kortere end 380 nm, hvor UVA begynder efterfulgt af UVB.

Til gængæld nævnes jernoxid, der vil stå som iron oxide på ingredienslisten, som effektivt til at absorbere bølgelængder i det synlige lys og beskytte mod pigmentering. Jernoxid er hudfarvet og anvendes ofte som pigment i foundations og farvede dagcremer. Hvor meget man får er der ingen ‘faktor’ for, hvis man kan sige det sådan.

Til gengæld kunne fremtiden bringe produkter med angivelse af både UVA, UVB og LED og IR (infrarød) beskyttelse. Udfordringerne bliver store for solproduktproducenterne. De skal også lige huske det med miljø og klima.

Hvad kan man ellers gøre? Filter til skærmene er en mulighed, skrue ned for lyssstyrken, holde afstand, bruge skærmbriller, men allermest skrue ned for tiden, vi tilbringer ved skærme. Så vidt jeg kan læse mig frem til, så skulle LED skærme være dem, der giver mest HEV, altså blåt/violet lys. Og når du læser på hvid baggrund får du mest lys.

PS: Infrarødt lys, som ligger mellem 700 og 1440 nm, udgør sammen med synligt lys langt hovedparten af bølgelængdespektrum, og UV udgør således kun 3-7%. Men jo kortere bølgelængder jo mere energi og jo større skadevirkning på huden. Se spektrum for synligt lys HER, hvor der også står noget interessant om vores og ikke mindst fugles evne til at ‘se lyset’.