Jeg gør det, for det er nok nødvendigt!
Vi har ikke forladt boosteremnet, for spørgsmålet går på, om vi skal tage kosttilskud, som jo må ses som et supplement til maden lige som de forskellige special-ingrediens-boostere er det til den basale hudpleje.
Egentlig ville jeg helst svare nej til spørgsmålet.
Men selv om jeg tror, jeg kan svare ja til et spørgsmål om jeg spiser kulørt (=alsidigt) og mostly plants, og selv om jeg er så heldig at bo med plads til køkkenhave og egen avl med have-til-mave mad i hvert fald en del af året, så er måske ikke engang en kost som min alsidig nok og ernæringsrig nok på alle de mange stoffer, der spiller sammen om at holde os sundt i gang. Også dem, der kun er nødvendige i mikromængder, og det er måske ofte dem, kosten mangler.
I hvert fald tyder mit bøvl med immunforsvaret og forskelligt deraf følgende på, at alt ikke er til toppræstation. Kronisk bihulebetændelse, manglende udholdenhed, svært ved at sove og hårtab som et par eksempler. Jeg tror, det bliver svært at finde ret mange i dag, der ikke har ‘et eller andet’. Allergi for eksempel. Altså et immunforsvar, der måske reagerer på noget helt naturnormalt som pollen.
Og så er der jo huden, vores største og eneste udvendige organ, som er stærkt udfordret fra begge sider. Jeg har ikke for ingenting skrevet sund skønhed i rigtig mange år. Det hænger jo sammen som daggammel spaghetti, som min gamle redaktør sagde. Så det er ikke for ingenting, at nutriceuticals er den hastigst voksende produktgruppe. Og boostere er bestemt ikke ukendt – hud, hår, led, immunforsvar, energi, søvn og mange flere.
Jeg har nogle helt faste tilskud på min hylde netop med fokus på immunforsvar, energi, søvn, hud og hår. De er ikke de eneste*) og selv om de ikke er med her, fordi jeg lige er løbet tør, så tager jeg også Glucosamin, som ikke bare er ledgode men også gavner huden. Glucosaminer er mad til bindevæv af både den bløde og lidt hårdere slags.
Jeg tager altid en Q10 kapsel om morgenen, som dels er en antioxidant og nok så vigtigt i mit tilfælde leverer strøm til cellernes energibatterier. Og så tager jeg altid en magnesium lidt før sengetid for at få en rolig søvn (læs mere HER).
Og så tager jeg altid probiotika, D-vitamin, C-vitamin og zink samt on-off echinamin, som dem, jeg lige nu tager fra New Nordic. Og ellers har jeg som regel Urtepensil i huset, hvis jeg fornemmer, at bihulebetændelsen har i sinde at dominere min knold endnu mere. Og så tager jeg altid omega, og det er faktisk som regel Eskimo3. Fordi de er rene og bæredygtige og i disse er EPA/DHA-indholdet højt.
Og så er der boosterne til hud og hår. Jeg har gennem længere tid testet flere produkter i Smuuk-serien, men det vender jeg tilbage til. Du kan læse om de syv produkter HER I tirsdags var jeg så heldig at få en snak med folkene bag disse forskningsbaserede kosttilskud med dokumenteret effekt, og vi kan alle glæde os, for der sker spændende nyt til efteråret.
*) Igennem nogen tid tog jeg ‘hampetilskud’ og med god effekt, men så fik jeg aldrig genbestilt og kom fra det. Dumt af mig, men nu er jeg mindet om det. Vi er så heldige i dette blogforum at have en specialist – nej, det vil Anneka nok ikke kaldes, men læs/genlæs hendes gæsteindlæg HER.
PS: Efter besøg på Sana Hemp siden HER ser det ud til at olien er i sortiment (det nævnes i indlægget, at den er taget ud).
Tina Jessen skriver
Hej Lise.
Jeg har for nylig (gemmen Beautyspace) fundet frem til dig, og suger nu også din viden til mig 🙂
Du nævner glucosamin, kan du mon anbefale en bestemt ? Synes det er svært at finde rundt i junglen af kost tilskud.
Glæder mig til at følge dig og lære mere om vores kære krop 😉
krystaller og sten skriver
Hej lise, jeg kan se du efterspørger glucosamin, og hvis du ikke har fundet en der er effektiv for dig endnu, vil jeg anbefale dig at se på krystal-healerhuset.dk undercbd produkter der har de en med både det og MSM samt cbd olie i, det skulle være yderst effektivt
Anette Hansen skriver
Hej Lise Grosmann
Jeg har kun brugt Strath i 5-6 år
Næsehorns næse skyller brugte jeg nogle få gange og fik en fantastisk luft og let fornemmelse i bihulerne.
venlig hilsen
Anette Hansen
Ebeltoft
Lise Grosmann skriver
Anette Hansen: Nåe, jeg opfattede det sådan, at du havde brugt den fra du var 14 år til nu (;
Anette Hansen skriver
Hej LIse Grosmann
Nu sidder jeg og læser flere af dine indlæg i bloggen og falder netop over dette omkring bihulebetændelse. Jeg har siden jeg var 14 år døjet med pande-bihule betændelse, og først her senere har jeg ved hjælp af Biostrath og “Næsehorns” næse skyller kommet af med det. Jeg er i dag 59 år.
med venlig hilsen
Anette Hansen, Ebeltoft
Bio strath( ja det hedder faktisk bare Strath idag) Det hjælper altså også hårets sundhed og bibeholder hårets egen farve
Lise Grosmann skriver
Anette Hansen: Fantastisk <3
Så er vi flere, der døjer med det. Næsehornet har jeg været på uden at det hjalp, men måske var jeg ikke udholdende nok. Biostrath er en fantastisk middel, måske skulle jeg skifte mine Urtepensil ud med det, når det nu tager fat med at gøre ondt om nogle måneder. For lige nu er der jo bare den tunge fornemmelse og ikke egentlig smerte....synes jeg. Men 45 år kommer jeg jo ikke til at gøre forsøget (smil). Tusind tak for dine gode råd Anette.
Kis skriver
Kære Lise – altid spændende læsning om hudpleje og sundhed. Jeg vil helt sikkert prøve magnesium før sengetid efter endnu en dårlig nat. Og min mand der døjer meget med kramper i benene vil jeg prøve at overbevise om olien.
Kender du – eller en af jer andre der er med på bloggen her – en seriøs blog om kost og træning til kvinder + 50. Jeg ville så gerne tabe et par kg og styrke min krop og kunne godt bruge seriøs inspiration – der ikke bare sælger træningstøj og kosttilskud. Jeg ville blive meget glad for et tip – på forhånd tak.
God dag – det er koldt men smukt og grønt.
Mange hilsner fra Kis
Lise Grosmann skriver
Kis: Dejligt, hvis I også kan få glæde af magnesium
Hvis du er +50, så har du ramt en ny hormonstatus, og den rammer igen stofskiftet på forskellig vis. Men det betyder jo ikke, at man skal begynde at sulte sig eller spise en speciel kost. Ingen skal have hurtige kulhydrater men alle skal have de gode, der er i for eksempel frugt. Ingen skal have mange røde bøffer, men alle skal bruge protein, fordi vores krop er en proteinfabrik og der hele tiden skal opbygges og repareres væv. Ingen skal bruge dårligt fedt men alle skal bruge det rigtige fedt herunder de essentielle fedtsyrer i for eksempel fisk. Og alle skal bruge vitaminer, mineraler og andre mikronæringsstoffer.
Jeg tager det med kost op på bloggen – og det bliver den gode kost for alle (;
Med hensyn til motion, så er belastning heller ikke nu – eller rettere slet ikke nu – en god idé. Men at gå nogle gode ture og gerne i rask tempo, løbe moderat, cykle eller svømme er god motion også når man er +50.
Og måske vil du overveje naturlig hjælp i forbindelse med den ændrede hormonstatus, læs her https://politiken.dk/forbrugogliv/art6179249/Kosttilskud-i-overgangsalderen-virker-lige-s%C3%A5-godt-som-hormoner eller da jeg skrev på bloggen om professor Andrea Genazzani og det kosttilskud, han har været involveret i udviklingen af https://www.lisegrosmann.dk/hvor-blev-de-af/
Lise Grosmann skriver
Kis: Kære Kis, jeg ved ikke, om du så dette tip fra Anneka:
Et forsinket tip til Kis, som efterlyste en god blog. Det synes jeg MadforLivet.com af Anette Harbech Olesen er. Den er godtnok ikke specielt for 50+, vist heller ikke noget særligt om motion ?men der er en masse god viden og inspiration til sund kost og levevis og gode opskrifter.
Anna skriver
Tak Lise, umiddelbart lydder det ikke som nogen god reklame med opblussen af gamle infektioner, medmindre det er en form for udrensningsproces? Jeg læser Anneka’s kommentarer og ser om jeg bliver klogere;) God aften herfra.
Lise Grosmann skriver
Anna: Nej, det kan man godt sige (; Men det er vist mere reglen end undtagelsen at naturmidler – og kostomlægning til den grønne side – virker som en udrensning. Kroppen vågner og skiller sig af med skidt for at ende med at regenerere sådan billedligt talt. Men jeg fjols fik ikke genbestilt og fortsatte altså ikke længe nok. God weekend – her netop nu med halg.
Anna skriver
Kære Lise, hvilken effekt kunne du mærke da du tog hampetilskud?
Lise Grosmann skriver
Anna: Jeg synes, jeg oplevede bedre søvn men fik også lidt opblussen af gamle infektioner a la forkølelse og bronkitis. Men jeg fortsatte ikke længe nok til at mærke nogen virkelig tydelig bedring. Prøv også at læse Anneka’s kommentarer under indlægget https://www.lisegrosmann.dk/helt-ude-i-hampen-eller/
Anneka skriver
Ja du tager jo så også D vit så jeg ?
Men alli’vl ka du mangle det
Jeg tog en stærk D fra Naturdrogeriet hver dag OG en spsk torskelevertran fra Nordic Naturals mener jeg de hed i et halvt år og alligevel var niveauet ALT for lavt
Lise Grosmann skriver
Anneka: Med mindre deres blodprøver ikke viser korrekte niveauer, så mangler jeg åbenbart ikke, og torskelevertran for ingen – ingen – mig til at tage. Gylp, jeg kan ikke begribe, hvordan man kan – du er bare så sej og sund <3
Anneka skriver
Jeg husker hvordan levertran smagte i gamle dage … Føj da!
Den Omega-3 flydende – også Nordic Naturals smager nærmest ikke af fisk.
Men sjovt nok så “Oil of Life – Premium” som er vegetabilsk, som er tilsat DHA fra alger, smagte meget mere “fisket” Den køber jeg aldrig igen ?
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jeg køber slet ikke nogen af dem, jeg er en kapselkvinde ((;
Anneka skriver
Det ER altså næsten spooky Lise ?
LIGE da jeg læste overskriften tænkte jeg at jeg ville fortælle at jeg havde set SanaHemp dråber i en helseafdeling i Brugsen i Løkken!
Har selv lige bestilt dem fra “Duft & Natur” – på tilbud. De blev afsendt i dag.
Jeg har også haft en lang pause fra det, men vil prøve igen, fordi det jo er sundt og vil prøve om det ikke kan forbedre søvnen.
Ja nej nemlig 😉 Vil helst ikk kaldes ekspert. Er desuden så “ristet” i hovedet, at det meste er nyt for mig selv, når jeg læser det.
Jeg har tænkt nogle gange om du egenlig har fået testet om du mangler D-vit, med de symptomer du har (og undskyld hvis Anne(ka)mor hér har spurgt om det før :))
Rigtig-smuk-blæsende-solskinseftermiddag!
Lise Grosmann skriver
Anneka: Spooooky jaeee (;
Og jeg spærrer altså øjnene lidt op over, at du ser hampedråber i Brugsen. I Brugsen (her skulle være en emoji med opspærrede øjne).
Godt at høre, at også du ‘kan komme fra det’ og nu må jeg se at få bestilt og komme i gang igen. Hvem kan ikke bruge noget mere og især bedre søvn.
Jeg håber, at du ved genlæsning af dit indlæg kunne se, at det faktisk var fristende at kalde dig ekspert, men jeg var nok klar over, at det skulle jeg ikke.
Jo, Anne(ka)mor, jeg fik for nogen tid siden taget adskillige blodprøver og mangler ifølge dem ikke D-vitamin. Jeg får jo en del lys selv om det ikke forslår om vinteren, og det er jo altid svært at vide – selv om man ved, hvor – om man får nok gennem kosten. Så derfor tager jeg tilskud. Immunforsvaret står på ‘low’, så jeg forsøger at holde den sunde kurs på fleres niveauer UDEN at glemme kager og is (;
Ja, det blev en smuk eftermiddag, som jeg nu vil bevæget mig ud i, hvis jeg da ellers kan stå fast i den vestenhyler.
Anneka skriver
Ja altså du ved: hvor meget synkronitet man oplever nogle gange! 🙂
? Jeg spærrede også øjnene op, og vil dobbelttjekke næste gang jeg kommer derind, for det er jo lidt vildt.
Men uanset er det fint at de er på det lovlige marked igen
God weekend ?
Lise skriver
Anneka: Ja, det er fascinerende (:
Og Lise minder lige sig selv om, at hun skal bestille dråber, for Brugsen i Højby har dem 1000% sikkert ikke.
God weekend også til dig <3
Maj B-D skriver
Hej Lise,
Jeg synes at nogle af dine symptomer minder om østrogen- snarere end vitamin mangel. HRT har været både udskældt og misforstået igennem mange år, men er, selv i DK, på vej tilbage. Der er også en holistisk approach til dette emne, hvis man finder den rigtige endokrinolog.
(Som bekendt er D vitamin også mere i retning af hormon end vitamin, så du er allerede i gang ?)
God dag,
Kh Maj
Lise skriver
Maj B-D: Ja, D-vitamin ville i dag blive kaldt et hormon, og jeg tager det, fordi det har betydning for immunforsvaret. Selv om jeg faktisk ikke mangler, men grænseværdierne er jo sat ret lavt og især da, når man egentlig ikke ved forfærdelig meget om betydningen af det.
Østrogen kan det sagtens være mangel på, men overgangsalderen er et overstået stadie og af andre årsager end de nævnte – det skal jo ikke handle om mine elendigheder (; – så skal jeg ikke have tilskud.
Hvad jeg ved er, at jeg faktisk har et svækket immunforsvar. Og SÅ ikke mere om mig men en stor tak til dig <3
Kh Lise