Foto: armani.com
JA TAK, jeg vil stadig gerne eje en Armani jakke og meget gerne den på foto herover. Netop jakker er en designopgave, som han totalt omdefinerede for 40 år siden, og hans unconstructed men’s jacket, som også blev til kvinder, er stadig en succes, for den jakke er bare aldrig overtrumfet. Den vil altid være en klassiker uden alder.
Foto: armani.com
Denne jakke fra Armani’s nye kollektion er så ikke unconstructed, men usædvanlig smuk er den uanset om man personligt er til ternet tweed eller ensfarvet fløjl. En ting kan man i hvert fald konstatere, det ville ikke være et umiddelbart gæt, at det var den samme designer, der har lavet den og jakken ovenover. Så helt stille står han ikke.
Derfor bliver jeg lidt sådan….argh! når jeg læser artiklen HER om ‘ensidig designfilosofi’ og ‘konservativ garderobe’, som vil blive ‘udfordret af fremtidens forbrugerkrav’. Krav til hvad? Stilmæssigt flik flak uden en signatur? Manden er oven i købet forsynet med ikke bare æstetisk sans men også etisk. Er det ikke det, man efterspørger hos modebranchen i dag?
Og helt ærligt, alle der kan deres modehistorie ved, at der faktisk ikke er sket noget nyt siden 80’erne og designrevolutionører som Gaultier, Yamamoto og de andre japanske avantgardister, YSL lavede nogle af sine mest berømte kollektioner, det samme gjorde Rykiel og mange mange andre. Og så trådte Armani altså ind.
Jeg kan nemt forstå, når man betragter hans karriereforløb og det, han har præsteret, at han godt stadig vil have en finger med. Det er set før, at når de gamle, der skabte firmaet/brandet, de er væk, så smuldrer succes’en for der er ingen til at have den feeling, der går hele vejen igennem.
Giorgio Armani siges også at have en afgørende finger med, når det gælder andet design, andre varer, der bærer hans navn. Makeup’en for eksempel. Og tak for det, for jeg kan ikke komme i tanke om noget, der er er meget smukkere. Når man står med en af de her cushion-makeup’er i hånden, så kan man faktisk ikke nænne at tage den i brug.
Men gå alligevel ud og kig og gør det – tag den i brug – for indholdet har også en særlig signatur. Af kvalitet. Af stoflighed. Som den øvrige makeup. Armani laver heller ikke bare farver, han laver de mest forfinede farvenuancer, jeg har set. Se mere HER. Hans Haute Couture parfumer er også med rette berømte.
Og så lige til slut, Product placement...
I dag laves der næppe mange film uden, men Giorgio Armani opfandt begrebet i 1980 til filmen American Gigolo. ALT, der ligger i skuffer og hænger i skabe står der Giorgio Armani på. Det er til dato den mest vellykkede brand promotion overhovedet. Det siges, at Richard Gere den dag i dag kan gå ind i hvilken som helst Giorgio Armani butik og stadig bare hive tøj af bøjlerne for free, så meget gjorde han for brandet, der var nystartet på det tidspunkt.
Gense traileren – for jeg har jo sat den på et par gange. Synge kan han godt nok ikke Gere der, hvor han synger med, men der er andet, der kompenserer og dengang var en sixpack ikke plastikfyld ♥ Og tøjet…er det ikke beviset på, at klassisk er holdbart. Og er det ikke det, fremtidens forbruger opfordres til – at købe tøj, der holder i mange år.
Pernille S skriver
Sikken smuk jakke på første foto. Den måtte godt hænge i min garderobe!
Tak for den lille film snas, med en ung og skøn Richard Geere. Yes!!!
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, den er så smuk, og det er jo den kunst, han kan….at lave noget i afslappet stil uden at det sjasker og ‘hænger’.
Jeg har set lidt flere klip fra filmen, men det her er bare suverænt. Fordi han er lækker, tøjet er det…hele scenen. Jeg gætter på, at det nok også er den mest delte sekvens. Jeg kan ikke garantere, at jeg ikke finder anledning til at gøre det igen (;
Pernille S skriver
Haha, Lise! Du viser bare igen, igen, igen….?
God weekend
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Nu skulle jeg have sådan en lille fræk blinke-blinke emoji, men dejligt, at vi er to med sans for kvalitet også på det område (;
Hanne I skriver
Fine refleksioner, Lise, som altid i dit holistiske univers? Jeg har en højtelsket Kenzo jakke, som er et udsalgsfund way way back. Til vores sølvbryllup for 10 år siden var jeg så heldig at finde en enkel Esprit kjole i en farve, der matchede jakkens foer præcist og flere gæster spurgte, hvor jeg havde fået syet sættet ? Så ja, de kunne/kan noget, de gamle drenge.
Lise Grosmann skriver
Hanne I: Tusind tak kære Hanne, måske har det noget med alder at gøre også her (; Kenzo burde også have stået på listen, det var jo i 80’erne han blev virkelig stor og man talte om Kenzo-farver, fordi han havde en genial evne til at komibinere. Lige som YSL jo havde.
Og det er jo lige nøjagtig, som du nævner, at har man en god ting, så kommer også et mere ydmygt bidrag til at ligne ‘en million’. Men det er jo ikke sikkert, at en Esprit jakke havde kunnet holde hverken stil eller i kvalitet for forarbejdning. Det er jo noget af det, der ‘holder’, for de havde denne faglige kvalitetssans.
Anette Ninon skriver
Jeg købte en Giorgio Armani jakke for ca. 10-12 år siden hos Bindesbøll på
Kongens Nytorv, den er bare skøn og i år har den fået en ny kjole fra Stine Goya, det er noget der holder år efter år.
Lise skriver
Anette: Tak <3 Det er lige nøjagtig sådan det er. Jeg har en YSL jakke, blå blazer, som en endnu ældre, men den går jo aldrig af mode, der bliver bare lavet variationer, som alligevel ikke lever op til den gode kvalitet. Jeg var endda så heldig at købe brugt af en kollega (;