Foto armani.com spring/summer 2016 – valgt fordi Giorgio Armani netop bruger silikone for at opnå silkfeel i sin makeup
Nej! Og ja! It depends. Som jeg skrev HER *) ser jeg silikone som en fordel i foundations, fordi jeg kan huske, hvor tunge mange tidligere makekupcremer var og hvor let resultatet kunne blive ‘kaget’ og farven blakket. Men hvad med håret, for det var jo det spørgsmålene i går gjaldt.
Det er svært at afvise, at silikone har revolutioneret hårplejen. Prøv at tænke på, hvor stor overfladen er på bare et enkelt hårstrå og så forestil jer et helt hoved fuldt. Og alle hår skal have del i goderne, som dels er at lappe keratinlaget og gøre håret glat og blankt og dels at beskytte bl.a. mod fugttab. Silikone har den spredeevne, der skal til. Silikone er ikke mindst en gave til krøl og krus.
Men hvordan får man fordelene og undgår ulemperne? Ved at kigge efter de silikoner, der er vandopløselige og dermed ikke bygger sig op på håret som de ikke-vandopløselige gør. Ifølge min research er det bl.a dimethicone copolyol, en letvægts-type, og cyclomethicone, som er af den slags, der fordamper, når den har afleveret, hvad den skal. Og/eller kig efter dem med PEG i navnet, det fortæller, at de er vandopløselige.
Til de ikke-vandopløselige hører dimethicone og amodimethicone, som bliver godt hængende. Kan man ikke med dem, skal man udelukke dem med -amo, -amine eller -amino i deres navn, for de er konstrueret til at hænge ved. En ting er i hvert fald positivt, hvis man vil undgå silikone totalt, de hedder noget med -cone eller -xane til slut, så de er nemme at spotte.
Lad mig sige efter at have læst en del om emnet, at man skal være mere end amatør for at forstå alt det silikone er og kan blive i network, crosslinking, tredimensionelle strukturer, elastomerer, resins osv osv Silikone er alt fra flydende til fast, fra blivende til fordampende, fra vand- til ikke-vandopløselige, hydrofobiske og hydrofile….jamen, det er kemi på et højere plan og jeg er ikke klog nok til bare at afvise silikone både her og der. Og måske især ikke i makeup og solcremer.
Man bruger f.eks. silikone som emulgatorer, fordi de kan laves vand/fedt-elskende i den ene ende og vand/fedt-afvisende i den anden. Dermed kan de noget så nødvendigt for f.eks. en creme, at de kan få vand og olie til at blande sig pænt. Andre silkoner anvendes som opløsningsmiddel/transportmedie for ingredienser og fordamper selv (f.eks. cyclomethicone). Og andre igen til soft focus, filler, blur, plumping og perfecting produkter. For ikke at tale om solcremer, hvor de giver spredeevne, ensartet film, stay put, øger vandfasthed.
Og i øvrigt er det lige meget, om jeg amatør-studerer så meget mere, for silikone er kommet for at blive. Det er, så hudfremmed det end er, også en ingrediens med skønne egenskaber. Og i hvert fald hudvenlig i forhold til allergi. Og populær for sine egenskaber, lige som andre mineralske olier, inden for medicinen. Som den naturnørd, jeg er, så elsker jeg selvfølgelig mest planternes vidunderlige olier, men jeg anerkender et talent, når jeg ser det. Og i øvrigt er silikone et sand (silica).
*) Der er også link til, hvad Paula Begoun/Paula’s Choice mener. Og OBS! man kan ikke vinde noget mere, som der henvises til slut i teksten!
Og ja, vi skal også have den med hår og kosttilskud, men jeg tænkte, at det var bedre at tage silikonerne først. Og glem nu ikke denne HER, jeg skal jo have noget at muselykkehjulstrille på.
Lene Kathrine Jensen skriver
Jeg er indehaver af et stort garn naturkrøl. Argh, hvor har jeg dog hadet det igennem tiden. Krøllerne giver et tørt og kruset hår, hvis ikke det samles med produkter, som bla. indeholde silikone. Jeg vælger ikke ud fra ingredienslisten – som jeg i øvrigt ALDRIG lærer rigtigt at tyde – men kun ud fra virkningen. Hvilket har ført til skuffefulde af produkter, som bare ligger ubrugeligt hen. Produkter der desværre ikke virkede, som jeg forventede… 🙁
Sidste sommer blev jeg så træt af krøllerne, at jeg siden har føntørret og glattet håret. Også her er produkter med silikone en nødvendighed! Og med det glatte hår kan jeg virkelig se, hvornår spidserne/længderne trænger til et kram. Bruger jeg produkter uden silikon, fx Intens hårolie fra Redken eller almindelig kokosolie, så giver det ikke samme blødhed og samling på spidserne, som når jeg bruger en silikoneholdig olie. De rene olieprodukter bruger jeg mere som en hårkur og sover gerne med dem i natten over.
Jeg er ikke bange for silikone, hverken mht. hår-, hud-, eller makeupprodukter. Er det noget der virker, så bruger jeg det gerne… 🙂
Dit spændende skriv giver et godt indblik i silikonens forskelligheder og muligheder. Og da jeg bare “bruger løs” af silikoneindholdende produkter, er jeg glad for en mere positiv udlægning af dens evner, fremfor den noget hårde medfart som silikone har fået de senere år… 😉
Kristine skriver
Jeg har samme type hår som dig og da jeg boede i USA over en årerække opdagede jeg prufukterne fra Deva Curl.
Det er i sær “no poo” som har gjort en kæmpe foreskel for migbog mun altid tørre hoved bund. Den er væk nu! Det er de bedste produkter jeg har arbejdet mig frem til gennem mine 54 år. Du kan købe dem i US og UK online.
Tjek dem ud!!!
Stine Sommer skriver
Med et naturkrøllet hår må jeg sige, at hårolier med silikone og andre hårprodukter med silikone har ændret mit altid let krusende hår til et krøl, jeg faktisk kan holde ud. Altså det er stadig håret, som bestemmer om det er en god eller dårlig hårdag (jeg har et wild child på hovedet 😉 ) Men det er SÅ meget pænere end førhen. Og det bliver jo klippet af med jævne mellemrum – ja altså ikke helt af ;-), så trods for og imod – jeg tror bare jeg fortsætter med at nyde, at producenterne har fundet formler, der får mit hår til at være pænere 🙂
Lise Grosmann skriver
Stine Sommer: Nu kan enhver konstatere, at krøller ikke er noget, jeg slås med, jeg tror, jeg har vendens mest glatte hår, men da jeg researchede stødte jeg på adskillige udsagn om, hvad silikone havde betydet for især kruset hår – og hår med en tendens til at kruse op i fugtigt vejr.
Og nu kan de jo også vaskes ud, selv de ikke-vandopløselige silikoner. Og HeLene havde endda et godt økonomisk bud. Summasumarum, det der silikone, som vi lidt elsker at hade, må vi indrømme har nogle talenter.
Lisbeth M. skriver
TAK kære Lise, for alt det arbejde og research 🙂 for mig utrolig informativt, da jeg pga sygdom har tabt ca. halvdelen af mit hår og af frygt fuldstændig har udelukket silikone fra min hårpleje. Det der ikke faldt af (jeg havde heldigvis meget hår at give af) blev kruset og tørt, så det næsten ikke kunne børstes). Jeg blev rådet til at klippe det helt kort, da håret er dødt og ikke kan repareres igen, men så gik jeg i køkkenet og boostede både min leave-in conditioner og hårkur med forskellige olier (også æteriske) og her et halvt år senere er det hår der er tilbage godt på vej til at blive pænt igen, helt ud til spidserne. Og som en bonus er hårtabet vendt, så jeg nu “døjer” med uregerlige nye hår, som står lige op i luften som en hårglorie 😀 Men det gør det unægtelig nemmere, at jeg måske ikke behøver at dømme silikone helt ude. Det giver jo håret lidt ekstra glans og blødhed, som jeg egentlig synes godt om. Jeg synes på et tidspunkt, at du har nævnt noget om shampoo og balsam fra Kiehl’s. Ved ikke om du husker det, men kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvad du synes om produkterne. (Hvis du har tid). Ej, her skriver du sådan et fantastisk indlæg og så kommer der bare flere spørgsmål-sorrysorry !!
Lise Grosmann skriver
Lisbeth M: Jamen, jeg er jo født nysgerrig og vælger selv at nørde og så er det bare dejligt, at I gider følge med i mine longskriv.
Det glæder mig virkelig, at du ser en fin hårglorie som tegn på, at det er lykkedes ikke bare at stoppe hårtabet men endda få håret til at gro igen. Så dejligt! Det kunne være, at jeg skulle prøve igen – og denne gang med amerikansk olie i hårkur plus æterisk olie. Dine gode resultater lyder jo forjættende – selv om krøller får jeg nok desværre ikke (;
Jeg har faktisk ikke haft håret i anden hårpleje fra Kiehl’s end Damage Repairing & Rehydrating, men den lyder så også som det, du skal have fat i. Bortset fra, at jeg husker, at duften var lidt voldsom for min næse, så var den fin. Jeg har kun gemt den lille Leave-In Treatment for at have ingrdienslisten, og jeg kan se, at der er to silikoner – dels en vandopløselig udgave af dimethicone (ses af, at den har PEG i navnet) samt amodimethicone. Og så er der ellers kokosolie, olivenolie, moringaolie og såmænd også noget hyaluronsyre.
Og ingen undskyldninger, hvis I ikke havde lyst til at spørge, så måtte jeg jo sidde og tænke, at det var uinteressant det, jeg havde skrevet.
Lisbeth M. skriver
Jeg tror jeg vil bede om en prøve på den fra Kiehl’s, for jeg er lidt sart med dufte, men nu har jeg navnet 🙂
ift. hårkur og lave-in treatments gør jeg det, at jeg først booster min hårkur med amerikansk olie fra Pukka og lidt arganolie fra SARD. Jeg putter også et par dråber rosmarinolie og lavendel i (har læst at netop de to olier virker antibakterielt og vækstfremmende). Jeg lader det side i ca. 10 minutter. Når håret er skyllet godt igennem, presser jeg blidt vandet ud af håret og ruller håndklæde omkring i ca 10 minutter. Så bruger jeg min leave-in treatment, som jeg har boostet med ren Argan og Jojobaolie samt en lille smule goe-oil. Blandingen med leave-in treatment laver jeg ca hver 2. dag og bruger det også i tørt hår. Det har virkelig gjort en forskel og som en ekstra bonus, så synes jeg, at håret spalter langt mindre. Da hårtabet var værst, havde jeg en del fedtet skæl i hovedbunden (det lyder måske underligt, men det var virkelig fælt med store fedtede flager), men det er forsvundet helt. Før i tiden brugte jeg kun rene olier i hårspidserne, men det var som om det ikke rigtigt trængte ind i hårstråene og håret blev bare fedtet. Det problem har jeg slet ikke mere og så dufter den goe-oil bare skønt i håret. Både hårkur og leave-in Treatment er fra Purely Professional.
Lise Grosmann skriver
Lisbeth M: DET lyder som en effektiv kur, jeg har vist ikke råd (hår) til ikke at afprøve den – selv om det lyder til at kræve nogen tålmodighed, men hvad pokker, jeg kan jo bruge fingrene alligevel (; Tusind tak kære Lisbeth!
Og selvfølgelig skal du bede om en prøve, hvis ikke din næse siger ja – eller nej – allerede ved første snus.
Helle Rick skriver
Fantastisk skriv….igen igen Lise. Så blev det slået fast. Mht. makeup har jeg ikke det store problem, så længe jeg ikke skal sove med det. Det hele afhænger af en god og grundig afrensning før sengetid, og produkter til natten uden silikone 🙂
Super lækkert foto. Troede der var en lille modefilm bag oplægget. Jeg må ind og finde den 🙂 God aften
Lise Grosmann skriver
Helle Rick: Taaak <3 Fandt du et link, ellers er den her sammen med masser af fotos ((; http://www.armani.com/us/emporioarmani/women/secondary/fashion-show?year=2016
Carina C skriver
Kære Lise. Tak for god infomation! Jeg har læst, silicone kan fremstilles på naturlig vis af sand? – Om det er godt til skønhedsprodukter, afhænger vel af, hvad det kan, og skal bruges til? Det bliver måske en “grynet” omgang? – Og er det overhovedet bedre, hvis siliconen er basseret på en “naturlig ingrediens”? Det er ikke noget, jeg har hørt meget om. Ved du mon noget om det?
Carina C skriver
P.S. Hvor ER det sandt, HeLene! Jeg er godt træt af at lede sådan efter olie i siliconen i næsten alle hårolier!
Lise Grosmann skriver
Carina C: Silikone er sand (= silica) og dermed et mineralsk og uorganisk stof. Man laver organiske polymerer, der har egenskaber, som ligner silikonerne, men de er altså fremstillet af planter.
HeLene skriver
Er det ikke også noget med at silikoner ikke er gode for vandmiljøet, eller er det forkert?
Kan det brydes ned i naturen?
Lise Grosmann skriver
HeLene: Alt ender jo i havet og har formentlig en konsekvens, men dels er silikone jo ikke plastik og dels er kosmetik – som netop med mikroplast – langt fra den største forureningskilde. Men uanset det, så bør hensyn til miljøet jo altid tælle.
Jeg fandt dette hos Miljøstyrelsen (gælder rengøringsmidler m.v.)…..
.1.6 Silikoneforbindelser
Der er identificeret følgende silikoneforbindelser i produkterne:
• silikone
• silikoneolie
• polydimethylsiloxane (silikonepolymerer)
Polydimethylsiloxaner (silikone) er polymerer, som fremstilles ved polymerisering af silaner. Polydimethylsiloxanerne skal ikke klassificeres i henhold til Miljøstyrelsens regler og anses for uproblematiske for sundheden.
Ingen af silikonestofferne er klassificerede som miljøfarlige. Stofferne vurderes at være langsomt nedbrydelige, men har en lav akut giftighed overfor vandlevende organismer. Silikonestofferne vurderes således ikke at medføre uønskede langtidseffekter i miljøet
Og linket er her, så du/I kan læse også om andre stoffer….http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2010/978-87-92708-40-3/html/kap07.htm
HeLene skriver
Tak, Lise, det var godt at vide. Jeg har nemlig haft lidt ondt af at have det i mine solcremer mv pga jeg troede at det var skidt for vandet. God lørdag, kære!
Carina C skriver
Tak Lise. Jeg så, du nævnte det sidst i artiklen. Planter og silica – det lyder nu ikke så slemt. Jeg troede, det var ren kemi, men der er jo også MANGE forskellige slags silicone. ?
HeLene skriver
Virkelig godt skriv, som med så meget andet er det bedst at selv kunne læse ingredienslisten og selvfølgelig eksperimentere på eget hår og hud og finde frem til hvad man gider og ej!?
Jeg er glad for silikone i makeup og i solcremer, men får gerne andre fyldstoffer (som olier) i mine hårprodukter (når det er muligt og ikke noget andet, som duft eller præstation overvejer =) og til natcremer især om sommeren da min hud er lidt federe da, og jeg bruger samtidig mere solcreme med meget silikone alligevel, så det er måde at holde forbruget nede så at sige.
Til håret er jeg helt silikonefri i perioder og i perioder ikke, når jeg finder noget som virker godt og dufter skønt. I hårprodukter er duft for mig virkelig vigtigt.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Det er rigtig svært at gennemskue ingredienslister, for det er ikke alt, der har et giftigt navn, der nødvendigvis er det. Men heldigvis er silikonerne nemme at spotte. Og selvfølgelig er det en god idé at sortere, hvor man accepterer dem. Såsom solcreme og makeup, hvor de i øvrigt i begge tilfælde kommer yderst. Og du har ret, duft er vigtigt i alt, man har omkring næsen (;
Eva B skriver
Åh det var lige til repeat- og gemmekassen! Sikke du har læst, Lise. Nu ved jeg hvad jeg skal kigge efter, hvis jeg vil have eget eller datterens hår renset godt i bund ind i mellem. Og har fået en god & frem for alt nuanceret forståelse af silikone.
God weekend kære, og selvf er vi med i den superlækre giveaway fra Sachajuan. Jeg bliver så begærlig bare ved tanken ?
Lise Grosmann skriver
Eva B: Der er jo mange flere end dem jeg nævner, men de anvendes hyppigt. A propos datterens fedtede hårbund, så er der også fedtsugende silikonekonstruktioner. Og skællene skyldes jo nok mere hendes psoriasis, som du skriver til HeLene. Kig evt. efter shampoo med salicylsyre (apoteket er et godt sted at søge). God weekend også til dig kære!