SIKKE en madame

Her har vi en kvinde, der mangler i historieskrivningen

For nogen tid siden blev jeg kontaktet af forlaget Cicero, fordi jeg skriver om cremer, og de havde udgivet bogen ‘Sophias håb’/Corina Bomann, som de gerne ville sende mig. Den handler nemlig om den unge kvinde Sophia Krogh og de livsknubs hun må igennem før håbet og livsdrømmen om at lave cremer ser ud til at opfyldes.

Hun møder nemlig Helena Rubinsten, som tilbyder den kemistuderende Sophia at komme på sit laboratorium i New York. Jeg skal ikke røbe mere, og der kommer fortsættelser efter en brat afslutning i første bind, fordi Helena Rubinstein sælger den New York baserede del af sit imperium og Sophia står uden job og sted at bo. Det er en bog af den slags, man sluger, og ind imellem reflekterer over, hvordan livet – og i den grad kærlighedslivet – var for kvinder dengang.

Jeg har ikke mødt Helena Rubinstein men jeg har godt nok læst og skrevet meget om hende og selvfølgelig om produkterne gennem tiden. Jeg var vild med, da de lancerede Power A og Force C og blev ved med at sige til dem, at så manglede vi bare Energy B. Og jep, det kom til at passe – se bare, hvordan B3 hitter. Serierne er ikke mere i sortiment og heller ikke deres fantastisk makeupserie, men heldigvis mascaraerne.

Fotomontage er fra tidligere indlæg på bloggen

Og den del af historien med mascara, som gik hen og blev nærmest en mascara-revolution, den indledte madame, som hun blev kaldt, allerede i 1939 med den første vandfaste mascara og i ’58 lavede hun Mascaramatic, den første mascara i hylster. Der står stadig Helena Rubinstein på nogle af de bedste macaraer.

Helena Rubinstein var til overflod gjort af det stof, myter – og succesrige igangsættere – gøres af. Jeg har som nævnt skrevet utallige artikler om Helena Rubinstein, hvis liv ville være en askepothistorie, hvis ikke, det var fordi, det ikke var nogen prins, der løftede hende til de bonede gulve. Det var stærk vilje, energi, kampånd, flid, intelligens, forretningssans, evnen til at vove og vinde men også til at lytte og lære.

I 1896, 24 år gammel, drog denne polske pige, en ud af otte søskende, således alene til Melbourne i Australien medbringende 12 krukker Valaze, cremen, som hendes mor havde plejet hendes hud med fra hun var ganske lille.

Hvid og fin var hun i huden og dermed selv den bedste reklame i et land, hvor solen bed i folks hud. Så hun måtte konstant sende bud til mor efter flere cremer. I 1900 åbnede hun “Valaze Beauty Salon” i Melbourne, og succes-cremen blev nu bestilt direkte hos kemikerne Lyzusky i Polen, som havde udviklet den, og etiketterne blev skrevet i hånden. Men her stoppede det som bekendt ikke.

I 1908 – før Europa’s kvinder havde fået stemmeret og dengang makeup kun var for letlevende kvinder – etablerede hun sig i Mayfair-kvarteret i London med 4 etagers luksus-skønhedssalon i et tidligere hotel. 1912 åbnede madame, som hendes mand kaldte hende, skønhedssalon i Paris på Faubourg Saint-Honoré. 1915 fører krigen Helena Rubinstein og hendes mand og to sønner til USA. Og yes….et år efter ligger der en “Helena Rubinstein Beauty Salon” i New York.

Og sådan kører det videre….men ikke uden modgang. Helena Rubinstein, der var jøde, mistede alt under to verdenskrige og startede forfra. Efter anden verdenskrig må hun i en alder af 73 år genopbygge sit imperium i Europa. Men hun oplever også at miste sin yngste søn og blive skilt. Det knækker hende ikke, hun var ganske enkelt gjort af stof, der får mennesker til at skabe noget stort. Tænk, hvor mange jobs hovedsagelig til kvinder, det har ført med sig.

Det hører med til historien om hendes forretningstalent, at hun i 1928 solgte den amerikanske del af forretningen til Lehman Brothers for $7,3 millioner, som svarer til et godt stykke over 100 mill. i dag. Under den store depression kører det hele i sænk, og hun køber den nærmest værdiløse business tilbage for mindre end $1 mill. og jep, hun fik øget værdien af sit firma til 100 mill. med saloner og outlets i flere amerikanske byer. I en alder af 80 år lægger hun Japan for sine fødder.

Foto: Jeg har formentlig flere bøger om Helena Rubinstein og har læst og skrevet mere end mine yngre skønskrivende kolleger. Jeg skrev i øvrigt også i flere år artikler i et smukt kundeklubblad, de havde. PS: Den yderste noget slidte bog er skrevet af hendes sekretær og er ikke lutter roseord, for madame var vist noget af en bitch indimellem

Helena Rubinstein døde i 1965, 93 år gammel. I øvrigt skrev hun allerede i 1938 en sundhedsbog, Food For Beauty – hvem sagde beauty inside-out. Man brugte næppe udtrykket firstmover dengang, men der er jo nærmest ikke noget inden for denne beautybusiness, hvor hun ikke var pionér.

Foto: Helena Rubinstein ved sin portrætvæg – affotografering fra Helena kundeklubblad

Denne fantastiske madame var også en stor kunstelsker og arbejdede sammen med berømtheder som Miró, Salvador Dali og Picasso lige som hun fik malet portrætter af mange berømtheder. Og i øvrigt elskede smykker. Og blandt meget andet var hun også filantrop og etablerede Helena Rubinstein Foundation med fokus på sundhed og medicinsk forskning.

Hvis du får tid, så læs historien HER og en kort version på svensk HER eller ALT for damerne’s artikel HER, hvor der også skrives om Elizabeth Arden og Estée Lauder. Madame og Arden hadede og bekæmpede hinanden, men én ting var de enige om, det var at bekæmpe Estée Lauder, der jo først kom på scenen i 53’erne med Youth Dew badeolie. Hende har jeg faktisk mødt to gange, og det er også en fantastisk historie, og i øvrigt et af de få firmaer, der stadig er familieejet.

Helena Rubinstein ejes i dag af L’Oréal og er et luksusbrand, der har samarbejdet med LaClinic Montreux og plastikkirurgen Michel Pfulg om udviklingen af avancerede produkter, der især sælges i Østen.

Og jeg vil mindes alt det, de droppede undervejs – Power A, Force C og Energy B, der aldrig kom og makeup’en (looket herover er fra 1999!). ØV ):

Foto fra ‘Madame Avantgarde’ ©le cherche midi, 2016… Det var ikke små sidegadevirksomheden Helena Rubinstein drev, og jeg erklærer mig fuldstændig enig i nedenstående hentet fra bogens bagside.