Sikke en dag

Vi snupper lige et træskofoto mere med kig til noget Ole Powerbright og så har jeg fået en storetå ind i billedet. Det var så hyggeligt at læse, hvordan fordums helt almindelige fodbeklædning vakte minder. Som det ses af den sorte til højre, så var et par nye tiltrængt her hos mig, for det er jo utrolig praktisk fodtøj, når man har have.

I øvrigt var det dem – dengang både de og jeg var betydelig nyere – der vakte lidt opsigt til et Kenzo-pressemøde. Bedre blev det ikke, når man kiggede op ad mig, for jeg var iført en overall i blue denim og en khaki-Kina-skjorte (jeg har stadig begge dele). Jeg følte mig bestemt ikke som lige kommet ind fra landet – og boede faktisk også i byen – men som trådt ud af et modemagasin. Jeg ænsede ikke de løftede øjenbryn hos moderedaktørerne, som ung var jeg frygtløs med stort set alt. Og tænk i fredags ‘turde’ jeg ikke tage et par røde træsko på til Ole-pressemøde. ØV, alder gør noget dumt ved én.

På et andet tidspunkt til en prêt a porter i Paris i marts måned, hvor det altid regnede, kom jeg helt sikkert i måske flere modemagasiner. Jeg var nemlig iført gummistøvler, de der grønne som lystfiskere bruger, og fotograferne flokkedes om mine fødder. Så kunne de andres stiletter have de snuder og såler de ville, gummistøvler var nye i byen. Det blev aldrig større i min karriere siden. Og nu skal vi spise the-Ole-way, før jeg vrøvler videre og svarer på nogle af jeres spørgsmål.

Der var laks, magert kyllingebryst, fjordrejer, tomater med mozarella, masser af grøntsager, frugt og smoothies smækfulde af alt det, som Ole også så flinkt sørger for i sine produkter. Antioxidanter og antiAGE*, som også kunne hedde anti-sukker. For det er vores hang til det søde af den løsslupne slags – altså sukker, der ikke er bundet naturligt i f.eks. frugt sammen med fibre, der strækker optagelsen langt – der forårsager inflammation og ælder vores hud og giver en lang række af de sygdomme, vi kalder livsstilssygdomme. Sukker – og salt – er to af Ole’s kæpheste. Derfor stod der – som i kan se – salt-og peberkværn på bordet, for maden var ikke tilsat salt. Ole gjorde os klogere på det til mødet og skriver en masse om det i sin nye bog Perfekt hud.

Og så havde I et par spørgsmål om jantelov og jyske karaktertræk, som I skal have svar på. Der blev desværre ikke mulighed for at spørge Ole, som i øvrigt var så fantastisk at komme hen til mig for at sige tak for omtalen her MEN Anette havde sagt ja til at være min passager til og fra Dronning Louises Tehus i Gentofte, og hun har  kendt Ole i mange år og er måske endnu bedre til at svare.

Med hensyn til, hvordan Ole overlever janteloven, så er svaret ganske enkelt: ved at ignorere den!

Og med hensyn til det jyske, så fortæller Anette….jeg oplever, når vi har været sammen at fråds aldrig kommer på tale. Han er fx. jublende glad, hvis han har sparet penge på noget han ønsker, et par sko for eksempel. Og til et kaffemøde hjemme hos ham stoppede han ved yndlingsbageren og købte den lækreste croissant, som vi skulle dele (!) – den VAR også stor og jo efter devisen lidt men godt. Det kommer også til udtryk i hans evne til at se det store i det små altid – og der er jo også lidt nøjsomhed i hans ord, han engang har sagt til mig: Jeg har ét hus, én bil og én mand. Tak til Anette <3

Anette skylder jeg også tak for, at vi ikke endte i  Helsingør men i stedet for fik en fælles interessant oplevelse, der måske ind imellem krævede gode nerver. Jeg plejer jo at komme nordfra til Helsingør-motorvejen og skal køre et stykke vej, før jeg når frakørsel 17. Men vi kom fra København og behøver jeg fortælle, at snakken gik. Pludselig sagde Anette: Øh, ligger Holte ikke længere væk end Gentofte?

Jeg kastede automobilet ind på frakørsel 13 og så var vi der – på Herrens mark – men vi fandt ned på motorvejen igen. Af sted det gik til gate 17 og Smakkegårdsvej og SÅ…..lukket, bom for, vejarbejde. Anette siger, at vi vist fik spurgt mindst syv mennesker om vej, og de sendte os lidt til højre og lidt til venstre, men pludselig var den der, vejen vi ledte efter, og vi nåede frem ikke som de sidste men jo lidt forsinket. Det gik lidt glattere tilbage til København men bestemt ikke ikke med den samme spænding. Når nu Anette har sundet sig, så håber jeg, at hun vover sig ind i min gamle dyt igen, for ellers får vi jo aldrig snakket med alt det vand imellem vores landsdele.

*A.G.E (=advanced glycation end products) har været hudplejens store buzzword de seneste år, og Ole’s nye Powerbright er et af mange produkter i hans serie, som i kombination med indvortes tilskud, kan gøre noget effektivt ved den sukkeromklamring (glykation), fibrene i vores hud udsættes for. Det indeholder nemlig blandt andet en usædvanlig høj koncentration af rent C-vitamin….men I må vente indtil september.