Hvad har den her fælles med gulerødder?

Få svaret her. Plus hvad de begge har fælles med hud!

Jeg tænker – jeg kan faktisk se det i folks indkøbskurve og høre det på ungernes plageri – at der er ‘sommerstress’ i ferielandet. For hvor bliver den af? Når det ikke stormer, så regner og tordner det. Eller det hele på én gang. Havet er i oprør, blæsten hiver grene af træerne og skyer i alle udgaver farer over himlen.

Og når man må netflixe og småskændes i stedet for at havbade, skovture, spise is på havnen og fange krabber, så kribler det i den lille afhængighed i alle. Åh, jeg må have….Og det er jo den, afhængigheden, mere end stofferne der er faren! Jeg vender tilbage til sukkersagen, men læs lige artiklen HER fra Ugeskrift for Læger om lægers holdning og fordums eget forbrug af opiater. Og spær lige øjnene op ved at læse, at indtil 1903 indeholdt Coca Cola ni milligram kokain pr. flaske!

Mht. Coca Cola er det nok ikke smagen alene, der gør den nærmest vanedannende stadigvæk. Den stammer i øvrigt fra kolanød, der også leverer det koffein, der er i den gyldenbrune drik, som jeg på en meget varm sommerdag kan finde på at drikke iskold. Af de enorme mængder sodavand, som danskere i gennemsnit drikker (og dermed nogle, der ikke drikker og andre, der drikker rigtig meget), er langt det meste den populære cola.

Cola indeholder jo sukker, herunder glukose, og man kan ikke sige sukker uden at sige glykæmisk indeks (GI). I cola er det 70*, og det er højt. I gulerødder er det højere, nemlig 72, men der er ikke rigtig nogen sammenligning eftersom cola ikke indeholder næring af nogen art, vitaminer for eksempel. Og nu vi er ved GI, så er det 22 i kirsebær (nogle af kulhydraterne er endda kostfibre), 39 i blommer og såmænd bare 49 i chokolade (skyldes, at det indeholder fedt, som ‘dæmper’ GI).
* forårsager en blodsukkerrespons som svarer til 70% af den stigning som samme mængde glukose vil skabe.

Man kan i realiteten ikke rigtig bruge det til noget, for om der så er en kirsebærsmagende sodavand med lavt glykæmisk indeks, så forbliver den usammenlignelig med kirsebær. Og enhver anden fødevare. Man får jo heller ikke rigtig noget sukkerkick af af spise bær, så ville flere måske gøre det. Jeg tror ikke, der er mange forældre, der kan melde om børn, der tigger en bakke kirsebær (;

Vi er skabt til at hente hovedparten af vores energi fra kulhydrater, og naturen er nok ikke så dum, at den lokker os med mangefarvede bær og frugt for at få os i GI-uføre. Så spis løs lige nu, hvor bær er i sæson og ikke behøver forurene den halve klode i transport fra fjerne egne. I øvrigt indgår sukker som livsnødvendige byggesten i glykoprotein og glykolipider.

Og så kommer vi til det med hudens sukkertrang, for det er nemlig glykoaminoglykaner som hyaluron, der holder den fugtblød men også sikrer en robust barriere. Cellerne har en protein-lipid-glykokappe, glycocalyx, der har afgørende betydning for cellekommunikation. En slags skelet mellem egne sunde celler og syge eller invaderende. Og dermed er der ikke noget, de ikke har betydning for lige fra forsvar til reparation.

FAQ Sig glukose, og du siger energi, der fiser lige i blodbanen. Det er godt nok et af de otte sukkerstoffer, som man har givet tilnavnet ‘eight essential sugars’, men at sige, at nogen mangler, vil nok være at omskrive sandheden. Fordi der er glukose i snart sagt al færdig-drikke-spise-mad. Og dermed mistede sukker sit gode ry. Men pst! det fås i den gode ikke-insulin-spolerende udgave i alle de bær, der er derude nu. Et andet sukkerstof, vi sjældent mangler er galactose, som er i mælk.

De andre vigtige naturlige sukkerstoffer, ud over glukose og galactose, er fucose, xylose, mannose, N-acetyl glucosamin, N-acetyl galactosamin, N-acetyl neurominic acid. De er i masser af den mad, mange ikke får nok af. Under fordøjelsen indgår sukkerstofferne i glykoproteinere og glykolipider. Og jeg tror på, at det er sandt, når det hævdes, at de fleste af de såkaldt essentielle sukkerstoffer mangler i de flestes kost. Man kunne tænke sig, at noget af årsagen til svigtende immunforsvar hos mange skal søges her.

Brystmælk indeholder fem af dem – fucose (ikke at forveksle med fructose) er en af dem. Og en god grund til at amme, hvis man kan, for det er en af af dem, der ikke er så lettilgængelig. For os, der er ude over ammealderen findes de i maitake svampe, tang og ølgær.

Svampe og tang er i det hele taget en god kilde til glyko-ernæring, og måske kunne man tænke sig, at vi her har noget af hemmeligheden bag længeleverne derude i Blue Zone, for den slags er jo på spisepindene derude. Aloe vera er i øvrigt også en fin kilde til flere af the eight essential sugars ♥