– kom med på et par af dem <3
Lotte Freddie er helt fortjent ekstra i rampelyset i forbindelse med nys afholdte 90-års fødselsdag. Vi har kendt hinanden i mange år og i høj grad fordi vi startede vores skrivekarriere samtidig i slut 70’erne. Lotte med modestoffet på Berlingske og jeg med skønhedsstoffet på ALT for damerne. Men vi stødte ofte på hinanden.
Da jeg læste artiklen i ALT for damerne kom jeg i tanke om, at jeg også har været lidt model og endda i ‘stald’ hos Lotte’s mand Jørn Freddie. Det var nemlig her min arm og armhule blev fotograferet til en reklame i BT for en deodorant. Og da fotografen, som ikke var Jørn Freddie selv, så min unge nysselige arm og fine hænder, så kom jeg i modelarkiv, men blev nu aldrig hyret igen. Jeg måtte senere trøste mig som periodisk husmodel i ALT.
Lotte og jeg mødtes en del – sammen med andre kolleger – i Paris i 80’erne, hvor jeg var heldig at blive sendt til Prêt à Porter af min redaktør. Ofte var vi ude at spise sammen, og Lotte var den perfekte guide uden om alle turistfælder. Men især mindes jeg en fælles ret usædvanlig rejse til Ægypten.
Det var med Cartier i forbindelse med lancering af nogle solbriller. Jeg aner ikke, om presserejser i dag er af samme luksuskaliber, men sh*t den her var ud over alt fantastisk. Lotte og jeg lå på stranden om dagen og om aftenen var vi omgivet af celebritier og TV-kameraer alle vegne og kokken var fløjet ind fra Paris. Jeg har ikke meget begreb om vin, men jeg sad ved siden af daværende madanmelder på Weekendavisen, og han sagde til mig: Den her vin kommer du aldrig til at smage igen. Med andre ord, den var pebret.
Jeg husker ikke smagen, men hvad jeg husker er rejsen i specialchartret Cartierfly fra Paris, hvor der var Krug-champagne i glassene. Og så husker jeg, at teltet ude ved kysten, hvor eventet dagen efter skulle holdes, det blæste omkuld om aftenen. Men som du måske fornemmer, så var der meget andet på opleveren.
Og her er der én oplevelse, der overgår mad, vine og luksuschampagne, for senere på aftenen, hvor vi sad i natklublignende omgivelser, kom Elton John og satte sig ved klaveret. Holy….♥ Meningen var, at han skulle spille et enkelt nummer vist nok som tak for noget diamant, han havde fået, men musikken greb ham som det ofte skete, og han spillede og sang og spillede og sang……og vi var alle i ekstase. Jeg gætter på, at andre end mig husker det den dag i dag mange år senere.
Som alle jo nok ved, så startede Lotte som model, og selv om hun havde skiftet karriere, så ‘gik’ hun af og til. Blandt andet husker jeg en opvisning for dronning Margrethe’s skrædder Celli Freifeldt. Jeg siger bare….INGEN kunne ‘gå’ som Lotte. Og ingen kunne i øvrigt lave tøj som Celli Freifeldt, hvorfra jeg ejer en hanefjedsternet nederdel fra den tid. Jeg går aldrig med den men jeg kan heller ikke rigtig holde ud at sætte den på genbrugsiderne til 500 kr. Hvem forstår at værdsætte det skrædderarbejde i dag.
Hvad Lotte og jeg ikke deler, det er lysten til at gå farverigtig klædt. Ikke at jeg ikke holder af farver men bare ikke på mig. Jeg forklarede for nylig Lotte, at det bliver distraherende for mig, fordi jeg har det med at være ‘for meget’. Altid vældig engageret og adfærdsfarverig, hvis man kan sige sådan.
Så jeg holder mig i dagligdagen til sweater og gummistøvler, som passer til mit landliv, og når jeg skal til møde i byen, så er det ofte med en hvid skjorte. Og bukserne skal selvfølgelig have sidelommer. Her er vi enige Lotte og jeg, vi kan lide at have hænderne i sidelommerne.
Jeg håber, at jeg fik dig sporet ind på nogle af dine egne dejlige minder ♥
….og her er mine ledsaget af dagens fotos fra alt det, der myldrer frem i haven. Morgenfruen er en overvintret knop, der har fået sol og nu blomstrer. Og så er der blomster på spring i æbletræet og selvfølgelig den højt elskede gamle ‘hr. morel’. Billedet herover er en usædvanlig beboer i terrassens fliser, som kommer hvert år. Hvorfra den kom oprindelig ved jeg ikke – med en fugl måske – men den er højt elsket, for de groede i den tørre sandjord i barndommens lykkeland i Skamlebæk ♥
❤️ dejlige minder du beskriver. I har helt sikkert givet den gas.
Tænk. 90 års fødselsdag. Hun har gode gener 😇 den Lotte Freddie.
Karin WInther: 70/80’erne var indbegrebet af ‘give den gas’ i den branche, og jeg er da taknemlig over at have været en del af boblende kreativitet. I dag tager AI jo over. Og ja til Lotte og generne, som ud over udseende jo også har givet hende et fantastisk helbred…..der er tilsyneladende ikke noget, hun bøvler med. Flot og forrygende er hun, og det må være fantastisk at opleve den respekt og interesse også sent i livet <3
Tak for et farverigt og underholdende skriv. Og skønne billeder.
Charlotte Thomsen: Ja, det var en farverig oplevelse – og tid i det hele taget ((; Og tak for <3 ord om mine fotos