Men de kan godt råbes op
Når man har skønskrevet i mange år, så bliver man let grebet af at lege med ordbilleder. Som da jeg i går under peptid-cellesnak skrev, at hudceller blev tunghøre. Men celler bliver jo hverken dovne eller døve. De har bare nok at se til. Og så bliver de ældre og gamle, og dem udenpå os, dem kan det ses på.
Det sympatiske ved begrebet well aging, som altså tilsyneladende i lighed med pro aging og slow aging har vundet over anti-aging, er, at det indkoder i os at lade det ske. Ikke uden at vise rettidig omsorg for det i som udenpå os, men acceptere, at alt har en tid, og det gælder også glat, stram hud. Men tænk, hvor erfarne og kloge vores hoveder bliver indeni.
Og det budskab må vi have tydeligere ud, så vi kan få stoppet det galimatias, at unge kvinder får Botox-injektioner før de har set den første rynke. For at forebygge, siger de. For når de ikke kan rynke panden, så får de heller ikke nogen ‘bekymringsrynke. Og samvittighedsløse personer på klinikker må jo have plantet den strategi i deres erfaringsløse kønne hoveder. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget botulinumtoxin og filler de kan nå at få, hvis de fortsætter.
Det ligger mig på sinde at få yngre kvinder til at forstå, at det de tilstræber på trods af alle deres mange andre opgør kunne være et forsøg på at tilpasse sig en diskriminering på køn og alder. Men med ai hastigt på vej ikke mindst i beautybranchen, så er virkelighed ved at blive noget fortidigt.
For de af os, der heldigvis ikke havde den overvejelse, var der var kniven, fenolen og retinolen, hvis vi ville forandre og forhale.
Der er heldigvis mange fine produktvalg derude på hylderne. De her er eksempler på det, der skal være fokus: Rens, der respekterer og beskytter hudens barriere herunder dens forsvarende mikrobe’flora’. Og så er fugt afgørende for de aktive ingrediensers kommunikation og lipider som ceramider for at huden holder på fugt og holder det ude, der ikke skal ind og stresse hudens immunforsvar. Apeer Plumping Serum har fugt, antioxidanter og så har den både peptid og A-vitamin samt B3- og C-vitamin * it Confidence-in-a-cream er nærmest kult og no1 sælgende i USA, og det er også en creme, der kan være sin INCI bekendt (jeg indsætter link til det amerikanske site, hvor man kan se alle ingredienser). Og så aftenens mikrobiom-hensyntagende rens med Rebiome ReFresh Cleansing Gel.
Og forhale-strategien har fået et gigantist løft (!) med en eksplosiv udvikling inden for mange forskningskategorier, som har givet os indsigt i, hvad det for eksempel er, der sker, når vi ældes. Og selv om vi har hver vores genetisk individuelle udløbsdato, så viser den epigenetiske forskning, at den del, vi selv står for med vores valg i livet, den tæller mest.
Tendensen går mod færre ingredienser og det stiller krav til produkt-formulørerne, for vi har jo ikke tænkt os at gå ned på effekt. Her har vi noget af forklaringen på den intense forskning i grøn bioteknologi og udvikling af syntetiske ingredienser, som peptider jo altså kan være.
Så lad os rette ryggen, løfte hovedet, huske at spise vores vand, som Dr. Howard Murad siger, og gå alderen taknemligt i møde. God holdning er faktisk stærkt foryngende og jeg kan mærke, at jeg er nået dertil, at jeg skal minde mig om det for ellers har jeg tendens til at falde sammen.
Holder heden, så få fat i de HER – uh, de er gode og noget nemmere at håndtere end koldt vand, som er en mangelvare.
GOD WEEKEND med en kærlig hilsen fra mig ♥
Anneka skriver
Hov Lise jeg laver kuks i maskinrummet🙄. Min forrige besked røg ind under Julias
Lykke Petersen skriver
Fint skriv, vil da gerne se yngre ud men uden botox, satser på god hudpleje, nen syntes det godt lidt kan være en jungle at finde rundt i
Hvad tænker du om det nye mærke Apeer?
Mvh Lykke
Lise Grosmann skriver
Lykke Petersen: Det er jo efterhånden en jungle, for der kommer nye produkter/serier hele tiden. Mht. Apeer, så synes jeg, det er fine produkter udviklet af mennesker med virkelig tjek på både hud og ingrediensammensætninger. Hvis du vil læse, hvad jeg skrev ved lanceringen, så er det her https://www.lisegrosmann.dk/produkterne-holder-hvad-de-lover/
God dag kære
Julia Venus skriver
Jeg er vild med dit skriv og din viden.
Jeg udvikler mig ganske vel med alderen. Har aldrig haft det bedre i mit 52 årige liv. Mon det skyldes min dyrk-dine-egne-grøntsager/blomster i altanhaven? At jeg er flyttet til Kerteminde?
Filosofien?
Mit optimistiske sind?
Mine afroasiatiske gener?
Eller 1. brugte tube af Anettes KP’ A-vitamin creme?
Eller the ordinary’s C-vitamin pulver jeg mikser i min billige Matas (anti-age!!) naturcreme?
Nok et mix af det hele 😅🥰
Jeg vil gerne have styr på dët der peptid-halløj. Men ved ikke helt hvad jeg skal stille op med det. Har prøvet TO’s Buffet m. peptid, men kun til øjenbryn/vipper for at se om de voksede. Synes ikk der var nogen forskel at se. Turde ikke anvende serummet i ansigtet for…hvis det ka få hår til at vokse i vippekant. Kan de vil også gro en ihærdig dame et solidt overskæg. Og jeg gider jo ikke at rende rundt og ligne en dame-Nietzsche 🥸🤣🤣🤣🙂
Jeg vil bare gerne bevare og styrke mit kollagen. Laver Bone Broth om vinteren. Men lidt udvendig smørgelse er jo også altid dejligt;)
Anneka skriver
Galimatias ja. Forstår ikke nogen tør! Slet ikke unge. Kender man overhovedet langtidspåvirkningen. Jeg prøvede at søge på ‘Botox bad effects’ Der kom nogle ikke så kønne billeder op.
The guardian skrev at læger mener det er én ud af seks der får bivirkninger. “Hver 8. oplever påvirkning af kredsløb, fra højt blodtryk, hjertebanken til hjerteanfald”!
😳 Når man så lægger til at flere undersøgelser viser man mister evnen til at aflæse andres følelser :/ Det er der også en del skræmmende læsning om! Gad vide om de oplyser alle bivirkninger på klinikker
Her kom regn i går Jubi jaaah❤
Lise Grosmann skriver
Anneka: Og din kommentar smuttede ind som svar til Julia, som er velkommen til at snakke med <3
Der kom meget godt med det digitale og det, at man kan være i kontakt med og hente viden i den store verden, men hjælp hvor det også øgede mængden af fejlinformation og bevidst vildførelse for profit.
Unge mennesker er kun voksne børn, og de har ingen som helst erfaring og formentlig heller ikke lyst til at blive så meget frarådet, at de ikke får sprøjten.
Det værste er, at der står mennesker på klinikkerne og laver behandlinger, som de godt ved er forbundet med bivirkninger og formentlig på lang sigt skadelige virkninger i større perspektiv. Des mere ubegribeligt er, at de selv vælger at ignorere farerne og er pumpet med filler og Botox.
Som du jo altså også har læst. Og jeg kendte ikke til det, du beskriver fra Guardian, men gid det blev slået op på enhver klinikdør....."Du skal vide, at hvis....så risikerer du.....". Utopi-tænkning selvfølgelig. Der bliver travlt i sygehusvæsenet om nogle år, når ansigter er skævvredet - og det, der er værre.
Vores mimik - endog bare vores hud - er vigtig kommunikation. Smil og vrede ser ens ud over hele verden og med de korte lunter, vi ser i dag, så er ikke mindst smilet jo vigtigt....
Vi fik også dejlig regn og græsset er såmænd allerede begyndt at grønnes. Det er jubi jaaah <3 God dag kære
Anneka skriver
Ja <3 🙂
Hørt!! Enig!
..Og mon ikke også det kan få immunsystemet i alarmberedskab?!
Tak og god dag også til dig kære Lise ❤
Lise Grosmann skriver
Anneka: I den grad, og der er nok ikke mange, der kan fremvise et immunsystem i ro og balance i forvejen. God dag kære og tak for snak <3
Lise Grosmann skriver
Julia Venus: Filosofsnak med dejlig humor <3 Og tusind tak for roseord kære Julia.
Jeg har altid ment at 40'erne og 50'erne var en dejlig alder både udvortes og indvortes. Man har opnået en vis livsforstandighed uden at have mistet det udvortes helt til alderens hapsen af glat hud. Og det er nok, som du selv nævner, en cocktail af dette og hint - og ikke mindst Kerteminde og dyrk-selv-glæderne - der giver det store velvære.
Hår har jo en vækstcyklus, som du sikkert ved, og hvis de er i falde-af-fase, når du smører, så må du vente til nye hår og håbe at kunne vække hårsække, der er gået i stå. Jeg synes især, at jeg har set effekt på mine vipper, da jeg begyndte med M2 Eyelash Awakening Serum. M2 er nok det stærkeste bud, når det kommer til bryn og vipper.
PS: Overskægget skal du ikke være sikker på at undgå uden smørelse, for med alderen får vi kvinder ofte mere hår i ansigtet. Jeg får nærmest bakkenbarter, og det er så uheldigvis der, mit hår gror bedst (;
Kombinationen af alt det, du har i dit liv, med det, du kan spise og smøre dig til, skal nok holde dig smuk udenpå som indeni kære Julia <3
Julia Venus skriver
Tak for din søde tilbagemelding på mit finurlige skriv.
Jo men det med ansigtshår tænkte jeg bare at der jo ikke er grund til at smøre hår (øjenvippe/bryn) fremmende peptidserum i hele ansigtet …hvis det får det til at vokse mere de steder men ikke ønsker😅
Men hvis man ku få peptid med dens hudstyrkende egenskaber…UDEN man får ekstra hårvækst er det da interesant 😊
Tak for dine altid grundige vidensdelingen artikler 🪴🪴🪴
Lise Grosmann skriver
Julia Venus: Du er da ikke filosof for ingenting <3
Det er nok mere vores hormonforandringer, vi skal frygte i forhold til overskæg og bakkenbarter (; meeen jeg holder da mit hårserum væk for en sikkerheds skyld.
Jeg synes, det ville være interessant at få Bioeffect til at lave et hårvækstserum, og jeg har sagt det mange gange. Lad os håbe, for de har jo været i stand til at vise overbevisende resultater med den til huden. Så jeg ønsker før det sidste strå er faldet.
TAK for dine kloge og finurlige kommentarer kære og god dag <3
Pernille S skriver
Kommunikationsstress. Interessant ord..! Selv om vi alle har en udløbsdato, så kan vi nogle gange snyde på vægten og give livet et ekstra pust. Jeg skal til den årlige hjerte-lunge-redning idag. Kan det ikke kaldes cellefornyende? Dejlig dag til dig kære Lise, og tak for alle dine kloge, sjove og vidende skriv. 🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det er lige før, jeg tror, at det sker (; Tænk at være hudcelle og så møde den enorme mængde af stoffer, der er i bare et serum og en creme og nogle mennesker bruge måske 4-6 produkter.
Det er jo så det, de har så travlt med at pille i på forskellig vis, at snyde på vægten, og forlænge livet på trods af genetisk opskrift. Og jeg håber, at du fik noget cellefornyende redning i går <3
Dejlig dag til dig kære og TAK for at læse og snakke med, det er en enorm glæde for mig <3
Karin Winther skriver
Klog snak og god week end !
Forenkling og optimeret effekt til vores Well- aging ja tak.
Jeg fik ikke brug for cool men dejlig varm te mellem tordenbyger og regn i Lejre 😅
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Jeg tror, at hud somme tider må have kommunikationsstress, som jeg havde det i går på tur med familiens to drenge. Der var ikke et eneste sted, hvor der ikke var baggrunds(musik?)støj og trafiklarm og børn, der talte meget højt og skingert. Min hjerne var meget taknemlig over at komme hjem og få godnatsang af solsorten. Jeg tror, mit ansigt glattede sig 10 år (;
Karin Winther skriver
😃 jeg er helt med 😅 .
Jeg skal med yngste barnebarn i cirkus Summarum på torsdag og forventer kommunikationsstress på højeste niveau! Og vil også glæde mig til havens godnat pip når jeg er vel hjemme igen !
Og 10 år yngre er da Well ageing der vil noget 👱🏼♀️❤️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Det tror jeg godt, du kan forvente, men du er mere i rutinen end jeg er. Vil tænke på dig <3 Og prøv så lige at 'mærke efter', som alle siger i dag, om ikke du føler dig som forynget, når solmanden synger aftensang <3
Karin Winther skriver
Jeg er opløftet og forynget bare ved tanken 🙏🏼❤️😄