Det kan ske for selv den bedste hud, at behovet for en saver opstår
Foto: pixabay.com – Hvepse står over for samme tilbagegang som bier, skriver de HER, og de bestøver lige som dem også blomster ♥
Forleden morgen blev jeg vækket af lyden af HVEPS, og jeg fik flået sovemasken af en i en fart og sendt et radarblik rundt i soveværelset. No hveps. Pyha. Lettelse. Forklaring, jeg har det skidt med hvepsestik og har flere gange måttet på skadestue, fordi jeg slår gevaldig ud.
Og nu skal jeg have hus-alt-mulig-manden til at tjekke, om de, som de gjorde et år, er ved at lave hvepsebo bag brædderne i gavlen ved terrassen, for den går ikke. Hvis du skulle tænke, at de har også lov at være her, så er jeg mere end enig, og jeg slår heller ikke hvepse ihjel med mindre, de er virkelig tæt på at true. Jeg kan jo ikke så godt flytte, men de kan rykke om på den anden side af huset.
Det var dagens Lise-historie (; Men den hvepselyd og nu den sol, som det føles som om, vi har ventet flere år på, mindede mig om, at det kan jo gå galt på forskellig vis. Man er haveaktiv, ungerne falder eller handymanden får skrammer, grillkokken brænder sig eller man kommer i nærkontakt med de netop nu så smukke brændenælder, bliver stukket eller får for meget sol. Eller har måske bare i det hele taget en hysset hud. Og det er der alt sammen hjælp til.
Foto 1
SOS-produkterne er derude i forskellig udgave fra de akutte sprays og kløestiller-stifter og hys-ned-cremer til de mere beauty-me-time-agtige. Og I ved selvfølgelig, at loven kræver, at jeg noterer det som ‘reklame’, det er det på sin vis også, for det er superprodukter hvert og et. Flere har jeg skrevet om tidligere, så se det som en påmindelse til husapoteket. Så hjælpen er klar, NÅR skaden måske sker. Billedtekster herunder.
Foto 2
Kirsebærblomster – billedet på sart. Min er ikke sprunget ud, men det må være tæt på andre steder
Foto 1: Dem på øverste hylde er alle enkeltspecialister i serier med anbefalelsesværdige talenter over for irriteret kløende hud og stiferne er jo rigtig nemme at bruge på for eksempel børn.
Læg mærke til den sidste Dexyane Palpebral, den redder mine øjenlåg, hvor psoriasis også gerne vil slå sig ned. Er det eller eksem på øjenlågene dit problem, så få den hjem.
Og Faaborg Pharma svigter heller ingen, de har simpelt hen til alle tænkelige behov i deres relief-serie. Få fuldt overblik og produktinfo HER.
Foto 2: Pudderdåserne kan også det med akut anti-kløe-rødme-hjælp, og jeg bruger ofte deres Alt I En Kur efter hårvask med deres Peeling Shampoo, fordi psoriasis klør som hud gør, når den er i udu.
MDerma har mange hudlindrende produkter, men du behøver ikke have syg hud for at finde dig et fantastisk fugtprodukt for eksempel og alle certificeret ‘blå krans’ og AllergyCertified. Jeg har valgt Face21 Moisturising Gel med propanidiol, en virkelig god fugter som no 2 på ingredienslisten, og så i øvrigt også glycerin og hyaluron PLUS masser af dulmende m.m. niacinamid. En skøn hudforfriskende gel, som altså er skruet sammen, så den kan bruges af den sensitive hud.
pHformula SOS Hydra Gel Mask vil din hud elske, hvis du har forsolet dig og huden blev rød i al sin uforberedthed. Den lister som no2 på ingredienslisten den mest effektive fugter, man kender, glycerin, der også beroliger, så det er noget, der fugtforslår sammen med urea/carbamid, allantoin, trehalose, fruktose og hyaluron. I øvrigt ses også cikorierod (no 3 på ingredienslisten), til opstramning og støtte af kollagenproduktionen (den anvendes også i kosttilskud).
Darphin Intral Rescue Super Concentrate er en kur i luksusklassen med en pris på 800+ kr. Men den har det, der virker. For eksempel probiotiske ekstrakter til at skabe balance og ro i huden sammen med algeekstrakt, et ‘calm-kompleks’ med kamille, havtorn, pæon og lakridsrod plus D-Panthenol, som er et ro-geni. Der er også masser af hyaluron, glycerin, squalane, linolsyre, lecithin. Summasumarum, det er en barrierestyrkende og hudforskønnende cocktail med indbygget ‘rescue’ til en stresset hud.
Charlotte Jansen skriver
Mon jeg kan bruge Dexane palpebral på mine to psoriasis pletter på næsen og kinden?
Er så ked af og må bruge Cortison creme igen men de er meget insisterende denne gang og vil ikke gå væk.
Håber du igen har et godt tips til hvad der kan hjælpe min ødelagte hud,jeg hænger dig ikke op på noget men tar med kys hånd imod tips 🤗
I mine unge dage smurte jeg cortison creme i hele ansigtet,trods hudlægen sagde kun på pso pletterne,men der var næsten ikke noget sted jeg ikke var ramt af psoriasis og tænkte så er jeg i forkøbet hvis der kommer flere pletter andre steder i ansigtet . Ak ja det er en hård lærestreg for min tynde hud .
Men når man er ung og fyldt med psoriasis gør man hvad som helst for og få det væk.
God solskins dag Lise
Kh Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte Jansen: Uh, det var nok en slem – men meget forståeligt – en med cortison i hele ansigtet. Jeg har fået noget Daivobet af min læge, som jeg bruger punktvis på kroppen og iblandet Karmameju Hair Hydrator i hårbunden.
For nylig fik jeg ud over øjenlågene også plamager ved næsen og på siden af munden, og i en tid kom jeg en dråbe Daivobet i Palpebral. Men SÅ kom jeg på en idé og begyndte at bruge Ducray Kertyol PSO. Der står godt nok krop og hårbund, men jeg brugte den altså på de områder, og det forsvandt. Nu bruger jeg den forebyggende nogle dage. I samme kategori er der Ducray Kélual, og den er til ansigt og hårbund.
Psoriasis er noget øv, det kan vi to godt skrive under på. God aften <3 Kh lise
Charlotte Jansen skriver
Tusind tak for svar Lise 🤗jeg suser på apoteket og køber Ducray Kelual så får hovedbunden også en tur.
Heldigvis har jeg kun få pletter i hovedbunden og slet ikke som før hvor håret faldt af i store totter fordi pso var så tyk at hovedbunden ikke kunne ånde(tænker jeg var derfor?) siden jeg for ca .13 år begyndte og drikke forever Living produkts Aloe Vera drik har jeg kunne holde mig fra de store udbrud af pso🍀🙌🏻
Bruger også Daviobet i nødstilfælde .
Tak for dig og altid spændende og informativ skriv 🌻
Kh Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte Jansen: Dejligt, at du kunne bruge – eller forhåbentlig kan bruge – det, der virker for mig. Og det kunne da være, at jeg skulle i gang med Aloe vera. Jeg har tidligere i perioder drukket Avivir, men dengang var jeg endnu ikke plaget af psoriasis – havde kun lidt i hårbund og øregange, som jeg i øvrigt havde fået at vide var pityriasis.
Stor TAK til dig for roseord og god weekend. Kh lise
Ann-Katrine skriver
Jeg er blevet reddet af Dexyane Palbebral flere gange her henover vinteren, hvor jeg pludselig, uforklarligt og for første gang nogensinde i mit 59-årige (lige-om-lidt) liv, pludselig fik eksem på området under øjenbrynene. Den er klart anbefalelsesværdig 🙂
Elsker også Faaborg Pharmas produkter 🙂
Lise Grosmann skriver
Ann-Katrine: Stort tak for at dele erfaring. Jeg er så glad for at slippe for måske at skulle have hydrocortison, for jeg ligner jo et skældyr, når det tager fat på øjenlågene og under øjet. Den er et lille geni, den Palpebral. Og FaaborgPharma, de ka’ også bare ka’ de <3 God aften kære