For snart en del år siden indkaldte læge Niels Bukh til pressemøde for at præsentere et produkt, der aldrig rigtigt har fået ry som fortjent. Historien bag den aktive ingrediens var overbevisende, men nok for langt fra skønhedens verden. Dengang. I mellemtiden fusionerede kosmetikken med det medicinske. Vi fik ”cosmeceuticals”, og i dag har vi vænnet os til cremer, der taler stamcellesprog og aktiverer vækstfaktorer, så huden glemmer at blive gammel. Som jeg har skrevet om de seneste dage.
Gel 28, som er den oversete firstmover, indeholder faktisk et helende stof, der er velkendt fra den medicinske verden, fordi det stimulerer en naturlig vækstfaktor (bFGF) i huden. Det er noget, der får cellerne til at oppe sig og virker helende. Stoffet hedder sukrosesulfat (Sodium Sucrose Octasulfat) og omtales ofte blot som SOS. Molekylet er lillebitte, og småt er godt i hudsammenhæng, fordi man så let kommer ned mellem cellerne. Desuden indeholder geleen store mængder af en anden superingrediens, hyaluronsyre, som dengang endnu ikke havde fået stjernestatus. Gel 28 var faktisk mange år før sin tid. Og så er det endda dansk. Yes we can (-:
BM CosmeCeuticals hedder serien i dag, hvor serum har fået selskab af dag- og natcreme. Og i de mellemliggende år har der været mange tilbagemeldinger fra glade brugere på, hvad produkterne kan udrette lige som der er lavet flere studier. Noget af det, man ikke må claime, er, at strålebehandlet hud og arvæv heler hurtigere og bedre. Hud til den sarte side og hud med tendens til eksem reagerer positivt på BM-produkterne. Pigmentforandringer får sparket og huden bliver generelt forynget og opstrammet at se på. Jeg har brugt mange af dem i tidens løb og min hud har vist positive resultater hver gang. Men det er nu engang mit jobs dejlige lod hele tiden at gribe en ny krukke, tube, flakon….
P-kravene er også i orden for dem, der vil det sådan….ingen parfume eller parabener, produkterne er nemlig i lufttætte pumpeflakoner. Enhedspris 248 kr. Forhandler oplyses på tlf. 46 11 66 69.
FAQ – historien bag begynder for mere end 30 år siden i laboratoriet hos farmaceut Daniel Bar-Shalom, som blev kontaktet af et børnehospital, fordi en baby efter mave-tarmoperation havde udviklet alvorligt inficeret ”rød hale”. Den unge farmaceut syntes, udslættet lignede et udvendigt mavesår og kom i tanke om noget mavesårsmedicin, der indeholdt – jep, sukrosesulfat! Han knuste en tablet i noget salve, halen helede og resten er historie. Der involverer, at han mødte den danske læge Niels Bukh, som havde arbejdet i et medicinalfirma men altså også så de kosmetiske muligheder. Brandet hed dengang Bukh Meditech. Niels Bukh er i øvrigt manden bag roller-konceptet Serum 8, hvor serum også indeholder sukrosesulfat og hyaluronsyre.
HUSK nu at tjekke ind her, hvis du vil vinde de hudherligheder, der lige nu er på højkant. Flere er på vej – snart!
Lise Grosmann skriver
Dejligt, at I synes om skriverierne….Tak! Og med hensyn til BM produkterne, så er det jo en fantastisk pris!
Kristina K skriver
Spaendende, det havde jeg aldirg hoert om foer. Tak for en god blog:-)
Lisbeth Lyng Thyssen skriver
Hvor er det godt…. sikke en dejlig vinkling ;o)