Den kom helt tilpas til udetemperaturen her for nogle dage siden, Bioeffect Daytime for Dry Skin, med andre ord en ”rich”formel (som i anti-rødme, anti-tør og anti-irriteret vinterhud). Jeg har slidt min lille testkrukke til bunden og nydt hver gang, den mødte min hud. Og den, huden, har været mere tør denne vinter, end jeg kan huske det. Frostgraderne og den kraftige blæst, der har frit slag her i det åbne landskab, hvor jeg holder til, bider sig gennem cremer, der ikke har nok boost til barrieren. Bioeffect har anvendt kokosolie og sheasmør til det formål og selvfølgelig indeholder den nye dagcreme også denne her vital-hud-booster. Dagcremen koster 695 kr. for krukke med 50 ml og det er på linje med andre cosmeceutical-brands.
NYT LYS OVER BYGGEN
Ikke at der mangler space-mystik over at dyrke menneskehuds-vækstfaktor i bygplanter, der gror i lava, men forskerne bag Bioeffect går nu NASA i bedene og lader bygplanterne vokse under lavenergi LED-lys.
Ifølge manden bag den islandske succeshistorie, dr. Björn Orvar, stifter og leder af Sif Cosmetics, er formålet at analysere, om og hvordan bygplanterne vil danne nye stress-beskyttende molekyler. Og om disse i givet fald ud over at beskytte bygplanten mod stress også kan beskytte hudceller. Man håber desuden at bygplanten også er i stand til at producere mere EGF (EpidermaGrowthFactor), den hudvækster, der har gjort Bioeffect til must have serum ikke bare i hjemlandet Island men endog i kosmetikkens hjemland Frankrig (og mange andre lande). Og endelig vil LEDlys skære ned på energiforbruget. Studiet, som foregår i samarbejde med Norwegian Lumigreen, kører foreløbig i et år.
PS: LED-teknologien har været testet af NASA for at undersøge, om man kan dyrke planter om bord ved en bemandet rumtur til Mars.
Skriv et svar