For det lyder sværere end det er
Kan I huske, at man engang også i lægekredse talte om hygiejnefaktoren og deraf følgende utrænet og nedsat immunforsvar. Vi havde fået hygiejnehysset os væk fra naturlig omgang med ikke mindst naturen og dens mangfoldighed, som vi jo er en del af. DET budskab har det svært i disse spritdampende tider.
Ikke desto mindre taler en af verdens mest mikrobiomkloge, Trevor Steyn, manden bag præstationen Esse Skincare, om at rewild your skin. Om at genskabe det sunde naturlige miljø på vores hud.
Mangfoldighed i de milliarder af virus, svampe og bakterier, som tilsammen udgør vores største organ. Nemlig det mikrobiom, vi er pakket beskyttende ind i.
Lige meget, hvor meget vi fokuserer på blåt lys, forurening, UV osv., så er det hele tiden og altid, hvordan vi behandler denne frakke af ‘flora’, der afgør, hvordan mødet med enhver udfordring ender for huden.
Renserutiner skal i den grad være i enhvers fokus. For godt nok genetablerer det nyttige småskidt sig, men de har også konkurrence på hjemmefronten fra problemmagerne, som jeg #liselongskrev om i går. Når økosystemet kommer ud af balance ser vi inflammation = rødme og irritation, tørhed og tidlig ældning ligesom ubalance kan øge risikoen for allergi, akne, eksem og rosacea.
MEN HVAD SKABER BALANCE?
Præ/pre-, pro- og postbiotics lyder det fra førende eksperter som Richard Gallo, MD, PhD og professor ved University of California med speciale i mikrobiomet. Fremtidens hudpleje er microbiome friendly og de helt store spillere som L’Oréal (La Roche-Posay, Biotherm, Lancôme f.eks.) og Estée Lauder er for længst med på vognen.
Og der er god grund til også at kigge indvortes, for der skal fokus på det, vi spiser. På grønt og frugt med fibre, de rigtige kulhydrater og gode fedtsyrer. Præbiotisk mad. Samme opskrift gælder for huden og her er effekten hurtigt aflæselig. Har du tid og lyst til at vide mere om præbiotik, så kig HER
Vi skal søge balance i pH, optimalt fugtniveau, styrkelse af hudens ceramider og immunforsvar. Ved tilførsel af elektrolytter (f.eks. magnesium og calcium), aminosyrer/peptider og kortkædede fedtsyrer, plantefiber/kulhydrater og antioxidanter.
Faktisk er det jo sådan, at hvis du giver huden det, der styrker den, så styrker du også dens mikrobiom. Alene fornuftige renserutiner og hud i fugtbalance er et stort skridt på vejen. Og det bedste af det hele er, at it’s all in your hand, vi får, hvad vi gør!
Karin winther skriver
Det er fantastisk som du nørder Lise! Du gør hele arbejdet og så kan jeg høste 😊og være mega heldig med al den nye viden, når jeg læser med hos dig ! 🙌❤️ Jeg er kommet til at elske alt om Pro og præ og mikro og de der quorum banditter!
Og er min hud blevet bedre af bekendtskabet og min lytten efter ! Yes, you bet !! 🙏🏼❤️
Lise Grosmann skriver
Karin winther: SØDE roseord og tak for dem. Jeg er optaget af at udbrede forståelsen af, at det mikrobiom/præ-pro-post-halløj ikke er noget med en ny trendy ting, det er nødvendigt at respektere, at rigtig mange hudproblemer faktisk skyldes manglende respekt for, hvor meget man kan forskubbe balancen ustraffet. Hud er genial, også til at genetablere sin barriere, men rigtig mange udsætter deres hud for uhørte strabadser ved siden af dem, der følger med det miljø, vi lever i. Så din og min og alles hud kan kun bliver bedre, når vi forstår dens behov og grænser.
Kærlig hilsen “liselongskriver (;
Anneka skriver
PS. Undskyld jeg røg ind under din kommentar Birte H 🙈☺
Lise Grosmann skriver
Anneka; Så bliver du føjes til Birte’s læseliste ((;
Birte H skriver
Hold da op, Lise! Du er da på den høje klinge straks fra årsskiftet. Jeg ser frem til at mine egne hjerneceller bliver genstartet, så jeg kan få det fulde udbytte af din afhandling og tilhørende kildemateriale. Nu aktiverer jeg ‘føj til læselisten’ til dagens tekst og håber på bedre tider!
Velkommen i 2021! Jeg ønsker dig en konstant strøm af energi, overskud og livsglæde. Jeg håber aldrig, at du slipper evnen og viljen til viderformidling af din enorme viden og indsigt. Tak for dig!
Anneka skriver
Kære Lise 🙂
Hvad er ‘postbiotics’ det er første gang jeg hører det.
Jeg er startet på BAK Serum, meget apropos., for en uges tid siden.
Bruger det kun på hagen, for der har min hud været rød og en anelse sviende i flere år faktisk. Det har altså allerede hjulpet, huden er mindre rød allerede og mere rolig. Jeg er ret imponeret.
Har også prøvet Aurelia probiotic Concentrate på et tidspunkt men den var ikke nær så effektiv.
Skal så tilføjes jeg også spiser en stor skefuld Sauerkraut hver dag og en lille teske manukahonning (mest fordi jeg er bange for Corona)
God dag 🙂 . ..Spændt på om der kommet sne. Må nok skifte vand til fuglene nogle gange
Lise Grosmann skriver
Anneka: Kære Anneka, det er ekstrakt efter forskellige processers bearbejdning af de levende bakterier – f.eks. broth, lysater. Post-probiotisk kunne man vel sige. Her kan man anvende konservering. Og det disse ekstrakter stadig flere anvender i deres produkter. De kan ikke som levende bakterier kolonisere. Jeg indsætter link til video, der forklarer det meget enkelt.
Bak, som du har haft gode erfaringer med, indeholder levende bakterier, der altså kan hjælpe dit eget mikrobiom til at udkonkurrere ballademagere. Aurelia indeholder ikke levende bakterier men mange ingredienser, der gavner hudens egen mikroflora.
Og det, du gør indefra, det gør jo også godt udenpå.
God dag også til dig, og her er kommet sne, som godt måtte stoppe, for nu kan fuglene jo ikke få fat i alle nedfaldsæblerne – det bliver dyrt i foder (;
Her link https://www.youtube.com/watch?v=0RAFG3plgCQ&feature=emb_logo
Lise Grosmann skriver
Birte H: Stort smil og tak for ord. Jeg bliver jo så begejstret og jeg må sige, at jeg er taknemlig over, at I er så mange, der holder ud <3 Bare ikke læselisten bliver for lang. Vær rar at råbe op, hvis det løber for meget af med mig. God dag og i den grad tak for dig!