Men det er i hvert fald ikke lige nu, du skal skrælle hud
Nej, jeg er ikke konsekvent imod peeling. Som ikke er det samme som scrub. Men begge er eksfoliering. I min forståelse. For ellers er det ikke til at skelne.
Og ser man på produktnavne, så passer det som regel også, at dem, der sliber med korn af den ene eller anden slags, de kaldes scrubs, og de er, hvad man kunne kalde en fysisk eksfoliering. Mens de, der der kaldes peeling, sædvanligvis anvender f.eks. frugtsyre og enzymer. Altså kemisk eksfoliering.
Det, jeg er lodret imod, det er den fysiske slags – om det nu er korn eller børster. FORDI hud ikke er en glat overflade. Af utallige årsager vil der visse steder være flere såkaldt døde celler og andre steder måske ligefrem være små revner. Når man så masserer med korn – eller med børstehår – så vil de logisk nok finde ned i revnerne og dermed yderligere svække huden netop der, hvor der er potentiale for problemer.
Foto er fra eksfolierings-snakken HER, hvor der også står noget om pH og procenter.
Min teori er så, at hvis man i stedet uden overdrivelse bruger frugtsyre eller enzymer, som ikke skrubber men opløser bindinger mellem overhudens celler, så er der mest at gå i gang med der, hvor der er samlet flest af dem, altså de små knolde af hornceller. Og hvis en nænsom peeling så samtidig har selskab af top-off hudforbedrende ingredienser, så begynder det at ligne fornuft.
Men de såkaldt døde hudceller falder faktisk af i massevis hver dag både af kemisk-eksfolierende naturlige årsager, fordi vi har enzymer i huden, der løsner dem, og fordi vi på utallige måder gnider og gnubber på vores hud hver dag og altså også laver en fysisk eksfoliering.
Hornceller skal først af, når det er hensigtsmæssigt, også selv om vi kalder dem døde, fordi de ikke har cellekerne. Men de gør os vandtætte, de udskiller såkaldte definsiner, som er en del af immunforsvarets straks-reaktion. Og hvem har mere brug for det end hud, der er intet mindre end vores forsvar og regulator af utallige processer. Inden i os.
Barriere er blevet et hypet ord, men det kniber med at forstå, hvad det indebærer, når det gælder hud. Og hallo! skidt og snavs og forureningspartikler, og hvad der altid argumenteres for i forbindelse med eksfoliering, det kommer jo af, når du på fornuftig vis renser din hud om aftenen.
Og når det så er lige nu, man ikke skal gå amokkos, fordi så får huden glød, så er det fordi, at hudens hornlag er som et fysisk reflekterende UV-filter. Ret effektivt faktisk. Lige som vores pigmentceller kunne kaldes et effektiv kemisk filter. Kunne man tænke, at det er noget, vi har ret godt brug for lige nu!!? Naturen har jo rent faktisk skabt os senere end solen, så vi er nok konstrueret til udfordringerne, hvis vi ikke opfører os tåbeligt.
Hvis du så læser, at når du fjerner de der dovne celler, så er det ret smart, for så optages dit serum og alt det andet, som jo alt sammen er kemi, meget bedre. Tænke, tænke….hvorfor er det, at jeg konstant læser noget (især når nogen lancerer en ny serie) om farlig kemi (i de andres produkter), og hvorfor er det, at vi skal fjerne den beskyttende barriere, der netop skal holde skidt ude, for at få ti-eller endnu flere gange ingredienskemi ind i vores hud og længere ned end det har været meningen.
Godt nok tester man i vores del af verden sikkerhed ganske godt i forhold til ingredienser og færdige produkter, men der er jo grænser for, hvor meget man kan teste forbrugeres forudgående behandling af deres hud og dermed gennemtrængeligheden for ingredienser.
Ofte kan du læse, at huden måske/nok bliver rød efter f.eks. eksfoliering, men den skal bare vænne sig. HUD SKAL ALDRIG VÆNNE SIG, vi skal vænne os af med at skambehandle vores vigtigste organ. For hvad nytter det, at hjertet slår, hvis hjernen beordrer at man fjerner den beskyttelse hele os og alt i os er pakket så godt ind i.
Hud er fantastisk. Vidunderlig. Ubegribelig. Hvorfor gør vi så ting ved den, som vi ikke kunne finde på at byde vores hjerte for eksempel. Hud er et levende livsvigtigt organ.
PS: Jeg var som, jeg fortalte, hos hudlæge i går, og nu kan jeg sige ‘så kan du lære det’ til den praktiserende læge, der ikke fandt grund til at henvise, for det var jo småt. Dutten på næsen blev ‘boret ud’ og sendt til mikroskopi på mistanke om basalcelle carcinom Ida-Marie Stender er i sig selv en af landets mest erfarne hudlæger men hun dobbeltjekkede ved at kalde en kollega ind. De var begge enige om mistanken. Det er derfor vi har speciallæger hr. sygekasselæge!
GOD KRISTI HIMMELFARTSDAG I MORGEN ♥
Nogle praktiserende læger er noget tilbagelænede og vi hører jo gang på gang at patienter har affundet sig med en sludder for en sladder for senere at erfare de skulle have været i behandling. Det gør mig rasende. Jeg har en fantastisk læge, der hører hvad jeg siger og er så sød. Godt du holdt fast kære Lise og de bedste ønsker for dig. Knus fra Kis i Odense
Kis: Tak Kis for at fortælle og dermed hjælpe til at de, der læser her og eventuelt har netop sådan en læge, får et skub til at insistere. I forbindelse med denne historie var der faktisk en, der fortalte, at hun insisterede og med rette, for der var en tumor, der måtte fjernes med plastikkirurgi. Og en anden, der blev afvist, fordi det var ‘kosmetisk’ havde tumor, der skulle til biopsi. Den der gamle historie med kvinder og hysteri, den er svær at slippe af med. Knus herfra sendt mod Odense <3 lise
Godt du lyttede til din indre stemme og var klar i spyttet overfor sygekasselægen! Ja, der er bestemt en grund til at der findes speciallæger! Og Ida Maria Stender er grundig. Det kan jeg bevidne!
Nyd weekenden og din smukke, smukke Montana! 💜
Pernille S: Det klør i tastaturfingrene for at sende en digital sygekasselæge-besked om ‘forløbet’ (;
Ida-Marie Stender er en perle og vi havde det ret morsomt, for da jeg sagde, at jeg tog fiskeolie, var det lige før hun bandede – og kors, hvor det blødte ud af det lille hul. Jeg blev sat ind til sygeplejersken for at bløde færdig (;
Åh ja, fru Montana og gamle æbletræer i blomst, Lise er meget heldig især lige nu. God weekend <3
Jeg er helt på din side, Lise, i den her sag.
Og for et par måneder siden læste jeg et indlæg af en amerikansk dermatolog i Washington Post, som skrev, at de døde hudceller virker som en slags mørtel mellem de levende hudceller, så deres kommunikation kan opretholdes. Skrubber eller syrer man de døde væk i en uendelighed, så forsvinder “mørtlen”, kommunikationen svækkes, og vejen er dermed også åben for alskens problemer med snavs og forurening mellem ellers sunde hudceller.
Tænker man på et murstenshus, hvor den mørtel, som holder stenene fast sammen, pludselig forsvinder, ja så er hele huset i fare for at styrte sammen.
Meget godt billede, synes jeg.
Alt med måde i alle af livets fristelser, også når det kommer til rengøring af huden.
Som du skriver, så har naturen og den biologiske evolution tænkt på alt!
God Kristihimmelfart dag til dig og alle andre. 🩵☀️
Hilsen/Anna
Anna Møsting Krag: Det er lige netop billedet med murværket, man som regel bruger. Og det tætte sammenhold samt et naturligt indhold af 10-15% fugt i overhudens celler, der sikrer, at cellesnakken kan fungere. Og så kan man tilføje hudens mikrobiom og det faktum, at overshudsceller udskiller såkaldte defensiner, som er en del af immunforsvarets straks-reaktion. Man står altså og skrubber på sit first line of defense!
Forstår man alt det, som du også skriver, og vælger sine produkter med omhu, så kan man sagtens friske huden op i ny og næ, det skal den nok tackle.
Tak for at skrive kloge ord og god ‘himmelfartsferie’ <3 lise