Jeg ved, at jeg gentager mig selv, når jeg skriver, at jeg altid har lavendelolie og Tea tree olie i huset. Altid. For med dem i hus har man nødhjælp til alt fra akne til søvnløshed (jeg har altid lavendelolie på natbordet). For ikke at tale om svamp, som er speciale for Tea tree. Det ved de alt om i Australien, hvor klam varme får den slags til at trives alle de uønskede steder, man kan forestille sig.
Jeg ved ikke, om de gør det længere, men jeg husker, at jeg for år tilbage læste, at man om natten, når folk havde forladt arbejdspladsen lod ventilationen puste Tea tree ind for at rense. I dag har hospitalerne herhjemme jo i øvrigt taget mere utraditionelle metoder i brug end de sædvanlige rengøringsmidler, som ikke har været i stand til at bremse bakteriebomben. Eller i hvert fald arbejder man med ideen at bekæmpe bad guys med good guys – altså gode bakterier mod sygdomsfremkaldende.
Nå, men dagens tekst skulle jo handle om endnu en hjemmeside/shop, som i usædvanlig grad servicerer med viden og gode råd. Og det gør Australian Bodycare. Også om den allergi, som alle frygter i forbindelse med æteriske olier og ikke mindst Tea tree. Men Tea tree er en effektiv ingrediens i forbindelse med rigtig mange hudproblemer. Også sådan nogle i hårbunden som jeg og mange andre døjer med i en eller anden grad.
I øvrigt har de fået nye emballager. Og skulle du få lyst til at købe nogle af produkterne til absolut sympatiske priser, så bemærk, at der er fri fragt og dag-til-dag levering og ubegrænset returret. Det er heller ikke helt almindeligt. Den Tea tree olie, jeg har brugt igennem årene, har altid været fra Australian Bodycare, fordi “Den originale Tea Tree Oil fremstilles i Australien”…..de fortæller hvorfor på hjemmesiden.
Nanna skriver
tak for FLOT svar!!! blev glad for det var noget om snakken, så man ikke givet de 3-400 kr,- ud af vinduet. 🙂
Nanna skriver
Spændende. Det mærke har jeg aldrig hørt om, men du kan altså skrive på en måde, så jeg får lyst til at købe det hele 🙂
Et helt andet spørgsmål: Jeg har ret rødlig, sart hud. Jeg tager ikke meget sol om sommeren, fordi jeg tager ikke så meget imod den/kan tåle den. Jeg har hørt om piller fra matas ( imedeen tan / sol-klar ) piller/kapsler som man kan tage for at tage en lille smule bedre i mod sol.
For det første; tror du på det lise og kan du anbefale noget. jeg har hørt nogle har haft gode resultater med det. ikke at det lige pludselig er blevet brune, men mere at man er mere modtagelig og ikke så forbrændt. pillerne siger selvfølgelig ikke noget om, at man kan skippe solcreme – må jeg hellere pointere (; knus
Lise Grosmann skriver
Nanna: Imedeen har videnskabelig opbakning for alle deres påstande. Og ifølge et klinisk forsøg udført af professor Juan Honeyman, Department of Dermatology, Santiago, Chile, så øger Tan Optimizer hudens UV-beskyttelse med 40%. Det skyldes et højt indhold af antioxidanter, herunder nogle karotenoider, som også vil give huden et gyldent skær, som ikke må forveksles med solbeskyttelse som fra en solcreme…..som du også selv nævner.
Jeg synes, det er en rigtig god idé, men husk også at vælge solcreme, hvor du er sikker på høj uva-beskyttelse (kig efter uva-cirklen). La Roche-Posay er stærk på den front.
God dag <3