Jeg har på fornemmelsen, at jeg gentager mig selv, når jeg nu nævner det med lyset og vores indre ur, døgnrytmens vågen/sove-cyklus – en slags biologisk yin/yang. Men netop når dagene som nu bliver kortere og dalende temperatur får os til at søge endnu mere indendøre, er det særlig vigtigt at tilstræbe balance mellem yin og yang.
For selv om glødepæren og alskens lysende gear er opfundet siden vi blev opfundet, så er det stadig sådan, det fungerer inden i os. Det er derfor, vi ikke fungerer, når vi ignorerer det. Vi kan ikke sove om natten og er stressede, irritable eller sløve om dagen. Rigtig mange mennesker lider af en slags social jetlag, fordi de ikke får nok lys om dagen og for meget af det om aftenen plus at der sjældent er mørkt nok i soveværelset.
Så brug solbrillerne lyskreativt til gavn for døgnrytme, sundhed og søvn. Drop dem om dagen med mindre I er i direkte og generende sol og tag dem på om aftenen en time før sengetid og dæmp på den måde lyset og forbered den gode søvn. Undgå også at tænde meget lys i hele huset om aftenen. Også på badeværelset. Det er jo så genialt at man kan få lysdæmpere. Hvis du ikke kan lave dit soveværelse tilstrækkelig mørkt, så brug sovebriller.
Den sidste opfordring er nok den største udfordring i vores livsstil – nemlig at holde sig til regelmæssig sengetid. Selv om vi kan tænde lys hele natten, så er vores biologiske rytmer stadig i sync med solen. Og husk, at selv om søvnbehov kan variere, så har de fleste mennesker det sundest med syv til otte timer. Gå i seng tidligt nok til, at det også er, hvad du får.
Har du brug for noget til at hjælpe søvnen på vej og dæmpe tankernes ræsen i hjernen, så er de bedste naturlige midler valerian/baldrian plus et middel som Melissa (New Nordic) samt melatonin. F.eks. laver Pharma Nord Bio-Melatonine Complex, men det kan ikke købes herhjemme, hvor vi kun kan få melatonin på recept.
FAQ I en del af vores hjerne, kaldet koglekirtlen, udskilles et søvn-fremmende hormon, melatonin. Når det bliver mørkt. Det ville være genialt, hvis ikke vi spolerede det. Vidste du, at melatonin giver nogle mennesker et mere aktivt drømmeliv. Og at det faktisk også styrker kroppens immunforsvar.
Christina Hansen skriver
Mange tak, kæreste Lise 🙂
Der var forresten meget apropos rigtig gode tips i Go’morgen Danmark på tv2 idag angående søvn og lys, når dagene bliver kortere.
Det var dejlige og kloge Michelle Kristensen (dk 🙂 ), der er ernæringsekspert, forfatter og foredragsholder, der gav de bedste råd til bl.a. mad og drikke – og selvfølgelig hvad man skal holde sig fra.
God opfølgning på dit indlæg. 🙂
Lise skriver
Christina: Jeg må finde det på nettet. Det synes jeg somme tider er svært, også når jeg skal finde Anette’s beautybesøg. For jeg er ikke rigtig til TV om morgenen på denne tid af året….jeg må UD og sidde med frugtskålen og pippe lidt med fuglene ((;
Men det er dejligt, hvis vi er mange, der er enige om det her med lys og søvn og sundhed. Og TV har unægtelig en del (; mere gennemslagskraft og “trafik”, end jeg har her.
God weekend kære!
Christina Hansen skriver
Når jeg snupper et stykke med blog-pålæg, skal det selvfølgelig være højt belagt og det får jeg her i blogmutters biks.
Og det tager da alt andet end et øjeblik, især når der nu følger anbefalinger med til relaterede indlæg. Så kan man da virkelig svælge!
Jeg har nu skruet en del ned for tiden – det har jeg simpelthen været nødt til, netop fordi jeg føler mig temmelig stresset. Det kan alt for hurtigt blive en ond cirkel, når først søvnmangel har meldt sig. Det hele bider sig i halen og det er svært at få rettet op på. Jeg håber virkelig på snart at være tilbage på sporet.
Med hensyn til lysterapi ville jeg gerne være udendørs meget mere end jeg når. Og da aftenturen med hunden nu pludselig også foregår i mørke, så ved jeg, lampen gør mig godt og sikrer at jeg ikke går helt ned med flaget.
Du har så ret, Lise. Vi ved jo godt, hvad der er bedst for os. Vi – eller jeg – har det bare med at glemme det af og til.
Det var en god og nyttig påmindelse. Tak 🙂
Lise skriver
Christina, som jeg tidligere – om end nødigt (; – har skrevet, så er livet andet end blogs. Vi oplever alle perioder, hvor vi skal skære igennem alle de overspringshandlinger, der blandt andet ligger så fristende på nettet, og fokusere på at pleje os selv. Få den ro ind i kroppen, som er nødvendig for at finde balance.
En dejlig bog, en kop te og nogle dybe vejrtrækninger under lysets terapi (: Jeg ønsker dig alt vel!
Eva B skriver
Godt indlæg, Lise.
Melatonin, som på recept herhjemme hedder Circadin, hjalp nu ikke mig. Har prøvet det flere gange.
Malene Høj, jeg er sygepl., og vi har jo mange vagter på skiftende tider. Mange vagter i træk, således som du har, skulle være noget sundere for kroppen end de korte, hurtige skift. Gode råd er: gå i seng, straks når du kommer hjem, ikke noget m at ‘sidde oppe og slappe af’. Børst bisser og hit kassen! Sørg for mørke i dit soveværelse, evt mørklægningsgardiner/-rul og aftal m familien, at de er stille til henad Kl 14-15 stykker. Sov alt hvad du kan, i de uger du arbejder nat, og vigtigt: især her i starten så ‘af’planlæg alt hvad du kan være bekendt. Famile, komsammen, veninder. Motion er en undtagelse. Det fremmer en god søvn. Læg det andet i de andre uger. Få overstået ugerengøringen inden opstart; alt sådan noget. Frigør masser af dig-tid, for det er hårdt for kroppen, især hvis ikke du kan sove særligt godt. En lille lur på sofaen om aftenen inden mødetid hjælper også. Er faktisk guld værd;-)
Ingen kaffe efter 04 (?) for du skal jo kunne sove når hjemme igen.
Vend døgnet rundt så hurtigt du kan; vi stod altid op Kl 12 efter sidste nattevagt, så man kunne sove samme aften igen.
Det understøtter forskningen også, at det er bedst at komme meget hurtigt ind i normal døgnrytme.
Når alt er sagt, så skal man jo også leve, også mens man kører nattevagt. Er du relativt ung, så omstiller kroppen sig nemmere.
Man kan få melatonin på recept herhjemme, som Lise skriver. Det hedder Circadin, men det anbefales først til +55, fordi vores naturlige melatonin i kroppen falder fra det tidspunkt(ca). Så biologisk set burde tilførsel af kunstig melatonin først virke efter 55. Jeg kender dog yngre, der har haft glæde af det. Det er relativt dyrt herhjemme.
Men tillykke! Nattevagter er noget helt specielt på godt og ondt. Jeg har haft mange fede samtaler med kollegaer netop i en ledig nattetime 🙂
Lise skriver
Tak Eva også på egne vegne. Intet kan måle sig med erfaring og den viden, man opnår ved at have været i en situation og skulle tackle den. Og det kan man vel i den grad sige om at bytte rundt på dag og nat.
Jeg håber rigtig mange har læst med og er blevet klogere, og ellers vil jeg gerne sætte det på som gæsteblogging, må jeg det….?
Mht. Circadin fik jeg det på et tidspunkt af min læge, men jeg blev mærkelig svimmel og fik kvalme og på den måde var det unægtelig ikke nogen afslappende virkning.
Jeg håber Marlene, at du fik nogle hjælpemidler her, så også du vil mindes tiden som givende for andet end lige nattesøvnen.
Christina Hansen skriver
Uha, gode råd kan ikke gentages for ofte. Jeg er i hvert fald super glad for påmindelsen, da jeg allerede godt kan mærke, at det kniber med at sove. Har sovet elendigt og alt alt for lidt de sidste uger og så bliver man ganske rigtigt nærmest automatisk stresset og irritabel.
Jeg vil tage min lysterapi lampe frem lidt før i år – som i lige om lidt. Og selvfølgelig bruge den i de lyse timer. Og så få afprøvet solbrillerne indendørs om aftenen, det lyder som et sjovt tip.
Kom til at tænke på, at jeg beder børnene om at slukke Ipad/pod en time før sengetid som anbefalet. Mens jeg selv har to lamper og tv ( plus måske lidt instagram el blognydelse) kørende i stuen, lige indtil jeg går i seng. Hmmm! Ups!
🙂 Så tak for gentagelsen, Lise.
Lise skriver
Øh, ja ups Christina…..jeg sætter pris på, hvis det er denne blog, du nyder om aftenen, meeen det kan jo ikke tage mange øjeblikke, og bagefter kan du så slukke for alt, der lyser mere end søvnbefordrende dæmpet. Og husk nu, at lyslamper aldrig kan gøre det ud for dagslys, men du ved det hele, fornemmer jeg. Det er jo som med så meget andet her i livet det, med at minde sig om at gøre det ((;
Marlene Høj skriver
Gode råd, som jeg lige må huske! Jeg er startet i en punktansættelse, hvor jeg skal køre to ugers dagvagt og to ugers nattevagt.
Jeg er spændt på, hvordan jeg og min krop reagerer, når det bliver vinter, hvor der er mørkt, når jeg går i seng og mørkt, når jeg står op. Er der nogen, der har gode råd?
Lise skriver
Uh, Marlene, det lyder som en udfordring. Jeg ville aldrig kunne klare at få byttet rundt på døgnet, ved jeg. Men jeg håber for dig, at det går. Du må gøre alt, hvad du kan for at lave døgnet så normalt som muligt mht. lys og mørke.