Jade med tilnavnet “Botox in a roller” er step 7 i A-list celebrity-kosmetolog Nichola Joss’ Red Carpet Facial med fans som Cate Blanchett , Keira Knightley og Kate Moss. Jade kan nemlig massere stress ud af huden, så den glatter sig og poser under øjnene pist forsvinder. Også uanset om man er nu køber snakken om qi, chakraer og krystalhealing. En ting er nemlig ikke til diskussion, og det er, at det føles vidunderligt afslappende. Og så er healingen jo allerede i gang.
Bliv en roller girl – Mini rolleren er især velegnet i øjenområdet, mens combi rolleren er fin til større hud/ansigtspartier. Følg pilene på tegningen for at stimulere cirkulationen i den rigtig retning. Du kan bruge din jaderoller både varm og kold eller skiftesvis varm og kold og derved øge både den stimulerende effekt på blod- og lymfecirkulation og den dybe afslappende virkning. Rolleren anvendes altid på ren hud men gerne over en serum eller den silkebløde krystalhealede olie, jeg skrev om her
Pick-me-up med mere – Er du forkølet med stoppede bihuler eller har rødme og inflammation i huden vil du opleve lindring. Efter regelmæssig jademassage vil din hud virke meget mere vital, hvilket den også er. Fordi forbedret blodgennemstrømning i huden bringer næring til cellerne. Og forbedret lymfecirkulation fjerner ophobet væske og affaldsstoffer fra cellestodfskiftet. Jademassage er perfekt pick-me-up behandling inden en fest og nyttig at have ved hånden på flyrejser – og ved computeren – hvor man så let får væskeansamlinger i huden, fordi cirkulationen stagnerer, når man sidder i samme stilling i lang tid.
De viste jaderollers er fra spashop.dk til 225 kr. for minien, 295 kr. for combi.
Krystalterapien kalder alle grønne sten for hjertesten, fordi de arbejder med hjertechakraet, men af alle grønne sten er jade den “hjerteligste” siger krystalterapeut Jette Holm og fortæller, at jade afgifter både krop og sind og bringer ro på tanker og følelser. Fysisk er den god mod blandt andet hjertelidelser og i homøopatien bruges jade til udrensning og afgiftning. Jade kaldes også en familiesten, fordi den forbinder os med vores nærmeste og får os til at glæde os over de små ting i hverdagen. Så giv jade til alle, du holder af, inklusiv dig selv opfordrer Jette Holm.
Pas godt på din jade roller ved at rense den med en fugtig klud hver dag. Opbevar den i æske, så den er beskyttet mod lys og sol. Lad gerne jaden bo på badeværelset, som sten kommer den jo fra et fugtigt miljø og ineholder selv – foruden mineraler – vand.
Foto: PR m.fl. * Fotomontage: Jørgen Frandsen
Skriv et svar