Livet er en risikabel affære, også i det små. Sol og brandmænd brænder, insekter stikker og ikke alle planter er hudvenlige eller måske leger man handy og får skrammer eller stresser og får hudhys. Midlerne mod er der, og her er nogle eksempler. Jeg har delt dem op i spray og creme og så to solskoldnings-specialister og to vask til den sarte, irriterede hud (også hvis det er eksem).
Foto: Bioderma Atoderm SOS Spray * Sorted Skin Intensive Rescue Spray * A-Derma Dermalibour+ Foaming CICA Gel (vaskegel) * Faaborg Pharma Relief Repair Spray * Eau Therma Avène Thermal Spring Water
Jeg sætter links ind til hvert enkelt produkt, så I kan se ingredienser, men hvis det tæller, så har de alle min anbefaling ♥ De er simpelthen hvert og et udviklet af kyndige brands, der ved, hvad der ikke skal være i og hvad der lindrer og heler.
Foto: Faaborg Pharma Relief Creme * A-Derma Epitheliale A.H Ultra Balm Repairing Patch Balm* La Roche-Posay Cicaplast Baume B5+ SPF 50 (fås også ude SPF) * Natur Drogeriet E-Vitamin Salve
I vil se ingredienser som B5/panthenol og zink gå igen i nogle stykker, og det er jo to af de gamle stabile lige som reparatøren E-vitamin. Der er havreekstrakt i et par stykker og ferment, og det er ingredienser, der styrker hudens mikrobiom, som er ekstra vigtigt, når huden er i udu. Aloe vera er der med sit speciale i forbrændt hud. Og så er der kildevand, den ubeskriveligt dejlige kølende lindring. Plus selvfølgelig fugtbevarende pleje.
Foto: Tromborg Aloe Vera Gel * Faaborg Pharma Relief Sunburn Gel * Aveeno Dermexa Daily Emolient Body Wash
Jeg håber ikke, at I kommer galt af sted, men det er nok for meget at forvente gennem en sommers udeliv og nærkontakt med naturen. Flere af de viste serier har også andre lindrende og irritationsdæmpende produkter.
PS: Mange af jer vil kende overskriftens ‘rødme, kløe, hævelse’, som tre af definitionerne på inflammation, og det er jo ofte det, der ligger bag en irritation, der ikke er en egentlig betændelse. Heri ligger på sin vis problemet, for den for immunforsvaret betændelseslignende tilstand reagerer jo ikke på sædvanlig indsats. Inflammation er på mange områder en konstant for mange af os.
Karin Winther skriver
❤️
Den Faaborg Pharma relief ville jeg gerne ha haft på hylden, da Medusa brændte mig i det Lybiske hav i juni !! 😅
Den skal bestemt med i tasken september ! 💙🙏🏼
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: <3 også til dig. Og relief-cremen er ganske enkelt fantastisk. Jeg tror, jeg skrev om et voldsomt udbrud, manden, der gør i at lave knive, fik af træ, han skulle snitte skæfte i. Milde gru....men relief tog dels kløen og i løbet af nogle dage var resten helt dæmpet ned. Så jep, den skal du have med i rejsetasken <3
Karin Winther skriver
😊