Det vigtigste er jo egentlig nærvær og samvær men alligevel stresser vi rundt. Få et par sikre tips <3
Start lige med at gentage det, der står på det her opslag fra kyndige folk….
Multitasking er en illusion, noget vi bilder os ind, vi får ikke mere fra hånden men tværtimod mindre.
Men hvis nu du føler, at gøremålene er så mange, at det er til at blive stresset af, så virker det her lille enkle tip, som jeg læste i et opslag, der dukkede op i mit ‘feed’: Tag en mikropause og stryg din underarm let med fingrene skrev @dr.torkil. Jeg testede straks og hold op, det føltes jo dejligt og afslappende, selv om det var mine egne og ikke en andens kærlige eller betalte fingre. Hvor er vi geniale at vi er pakket ind i noget, der kommunikerer med hjernen. Så husk at være god ved den. Huden din.
Foto er fra bogen, som jeg omtalte HER
Vi er i det hele taget heldige at have sanser, og lugtesansen er jo helt speciel i forhold til hjernekommunikation. For den tager sin egen rute uden om enhver form for stillingtagen. Det er mest praktisk, hvis der er fare på færde. Men det fungerer også, når der er behov for at berolige og stressdæmpe. For eksempel med legendariske Tranquillity fra Comfort Zone.
Og kniber det med at få besøg af Ole Lukøje, så start med at pudepiste….
Foto: Evolve Tranquility Essence har selvfølgelig lavendel, denne fantastiske blomst, der blandt meget andet også virker beroligende. Her kombineret med dejlig bergamotte. Lavendel er også i Australian Bush Flower Sleep Essence Space Mist men her kombineret med cedertræ og kanel til en mere dyb og varm duft. Når jeg har lagt rosakvartsrullen fra Námaka Rituals, så er det ikke for at foreslå, at du skal ligge og rulle rynker, for dem har den ikke meget effekt på, men til gengæld kan den virke utrolig dejligt kølende og beroligende. Og er man troende i krystalterapi, så siges det, at rosakvarts åbner hjertet for universel kærlighed og indre følelse af fred. Og det kan vi unægtelig godt bruge noget af.
En kop te som den ellers fine Organic The Big Sleep inden sengetid går ikke for mig, for så skal jeg jo op og t*sse, men min magnesium glycinat tager jeg hver aften en timestid før jeg går under dynen. Og her bruger jeg en lille timestid på at hyggelæse indtil øjenlågene bliver tunge, og det gør de hver aften på samme tid som regel 10 i 10. På den måde overholder jeg helt automatisk det, der regnes for et af de vigtigste søvnråd: At gå i seng hver aften ved samme tid. Plus at have det køligt og mørkt i soveværelset. Mørket, som jo er naturligt herude på landet, sørger min silkebløde Doozi-sovemaske* yderligere for, og så gør den godt på mine bihuler, der hver eneste vinter beslutter at gøre ondt.
* Der er 20 procent ser jeg….
Lige om lidt vender det og vi går mod lysere tider. Og lige om heller ikke så længe, så har de første grønne spidser til det her hvide syn banet sig vej gennem jorden (billedet er fra februar). Ydmyghed og taknemlighed er følelsen over at naturen fortsætter ufortrødent <3
I har læsefri fra mig i morgen ♥
Anneka skriver
Inderlig tak kære Lise 😊
Hjemløs kærlighed, så præcist og fint.. <❤️
Jeg kan godt forstå du ikke så det program!
Bare der sker noget nu og vi forbrugerne kan jo sende et signal ved kun at købe svinekødkød fra fritgående grise i det mindste.
Jeg kendte ikke Anima. Der står en masse derinde om det. Bl.a at grise er mere intelligente end hunde og 3-årige børn
Ja det hele kommer igen. Hvert eneste år. Det er da fantastisk egentlig 🌱☀️
❤️ Rigtig god dag kære Lise og I andre herinde
Lise Grosmann skriver
Anneka: Der er en eller anden trøst i det ord, for det var jo så længe siden, at Nikko var død, så jeg følte, at jeg var småtosset, at jeg stadig følte sorg og savn….
Ja, der skrives og siges meget mere end der handles i bogstaveligste forstand. Når folk står ved køddisken, så glemmer rigtig mange, hvordan den gris har haft det, hvis ryg de skal ‘nyde’ juleaften. Her, hvor jeg bor, tror jeg ikke, at nogen lokal handler øko eller fritgående, det er en københavnerting. Mest i hvert fald.
Anima er fantastisk, utrættelige….de gør en enorm indsats, og de gør det dygtigt og professionelt.
Jeg har været ude og tjekke og jubiiii Anneka, ‘gækkerne har sendt grønne følere op (: God dag kære, nu vil jeg skynde mig ud før solen forsvinder <3
Anneka skriver
Kære Lise 🧡
Så smukt ..
Ja hvor vi stresser rundt vi mennesker..
Og stresser dyrene også! Så du det program med “Hvem passer på grisene”? Jeg er stadig ramt af det. Der sker så meget “grimt”, så er det godt at blive mindet på vintergækker- og lyset som altid kommer igen!
Kom til at tænke på en teknik ‘Havening’ der netop også beroliger nervesystemet med berøring.
Min morfar havde det med at lægge en stor beroligende hånd på hovedet af min søster og mig når vi var kede af det eller for overgearede 😉 Bare tanken om det giver mig ro i kroppen.
Jeg har ikke skrevet længe. Mistede min elskede 13 årige kat for noget siden (Jeg ved du ved det gør ondt selvom det ‘bare’ er et kæledyr, derfor jeg skriver det)
Kram og juleknus fra det forblæste nordjylland
Lise Grosmann skriver
Anneka: Kæreste Anneka, allerførst et stort digitalt trøstekram, og ja, jeg ved, at det gør ondt. Jeg blev så glad, da en kollega, der er psykoterapeut, kaldte min fortsatte sorg over tabet af Nikko for ‘hjemløs kærlighed’. For selvfølgelig kan man elske den kat eller vovse eller andet dyr, der jo har givet én hengivenhed, trofasthed og det, man godt kan kalde kærlighed. Savnet går ikke over, det får sit lille rum til hjemløs kærlighed <3
Men hvor er det dejligt at høre fra kloge dig igen. Du fortæller mig om noget, jeg ikke kender - Havening traume-terapi - og tak for det. Historien om din morfar kan jeg så godt identificere mig med. Jeg ved ikke, om man gør det i dag, men jeg husker godt, når de voksne lagde hånden på ens hoved, at det virkede 'betryggende'.
Jeg har ikke set udsendelsen om grisene, jeg kan ikke bære det. Jeg prøver ikke at skubbe det fra mig og støtter - også økonomisk - forskellige organisationer og skriver under, når Anima beder om det, men jeg kan ikke have billederne med mig. Dyr er liv i egen ret, og den måde, vi behandler dyr på vil stå tilbage som en skam over menneskeheden. Signe Wenneberg har taget fat på det, og hun plejer at kunne skabe opmærksomhed også hos politikerne.
Jeg fandt et andet vintergækbillede i min fotosamling her i eftermiddag, og det var fra 16. december med små grønne spidser, så jeg skal ud og kigge i morgen. For det er ren healing af se, at lyset kommer og det gror igen....som altid. God aften kære Anneka <3