En ting holder, det er tipset fra übereksperten
Det gik næppe mange forbi, at Sundhedsstyrelsen ændrede den officielle anbefaling fra SPF 15 til SPF 30 på hjemlige breddegrader. Fordi for mange bruger for lidt. Jeg har en slem mistanke om, at det nye tiltag ikke rykker meget ved problemet men øger følelsen af (falsk) tryghed. For nu får man jo dobbelt op i SPF og så gør det ikke så meget om man sparer lidt. OBS! Der skal anvendes 40 ml til en voksenkrop og 20 ml til en barnekrop, og det er meget!
Men selvfølgelig vil de hudsamvittighedsfulde, der husker at bruge nok og smøre to gange reelt få lidt mere tryghed. Fra 93.3% (SPF 15) til 96.3% (SPF 30) filtrerede UVB stråler. Der er solskriv fra Sundhedsstyrelsen HER. Men husk nu tre vigtige ting:
# At tjekke, at solcremen har UVA-beskyttelse, og det har den ikke nødvendigvis, hvis du har købt i udlandet eller på nettet. Så kig efter UVA-cirkel eller +’er. I EU er det et lovkrav, at solcremen giver mindst en tredjedel UVA-beskyttelse af SPF-tallet.
# At komme hele vejen rundt og få smurt de steder, der ofte glemmes – øreflipper, under hage, nakke, fodsåler og selvfølgelig ryggen.
PS: Husk ikke at mase for meget rundt med solcremen, bare fordel den jævnt og vent.
# Og så det allervigtigste: Bliv væk fra direkte sol i middagstimerne. Faktisk i det hele taget bortset fra tidligt på dagen, hvor du selvfølgelig tager din D-vitamin på usmurt hud for en sikkerheds skyld.
Og så den årlige anbefaling her før det går løs og vi smider det tøj, der lige nu beskytter. Selvbrun dig. Det har to fordele: Du fristes ikke til at trække tiden for langt for at få kulør og selvbrunfarven giver samtidig med en lille UV-beskyttelse, som jeg har nævnt flere gange og citeret mr. ved-mest-om-solbeskyttelse hudlæge og overlæge på Bispebjerg Hospital, professor Hans Christian Wulf for, og han holder fast i sit råd.
Foto: Køb dansk og få fuld certificerings-sikkerhed til penge, der er til at betale. Og her tænker jeg især på solbeskyttelsen, som der skal bruges meget af de kommende måneder. Læs mere HER om selvbrunere og HER om solbeskyttelse
TIPS til dig, der vil selvbrune:
# På trods af min sædvanlige tilbageholdenhed over for eksfoliering, så er det en rigtig god idé før man selvbruner. Huden forhorner jo ikke ens og cellerne falder ikke af i takt, så der vil være steder med flere forhornede celler. Og da det er dem DHA farver, så vil farven blive ujævn uden eksfoliering.
# Skal du fjerne hår, så gør det dagen før. Hvis hårsækkene er åbne, så kan de blive som mørke prikker efter selvbruneren. Og nej, du skal ikke vente til dagen efter, for barbering, voks og hårfjerningscreme fjerner ikke bare hårene, de virker også som en eksfoliering af huden og dermed vil det tage noget af selvbrunerfarven med.
# Vælg, hvor du vil starte, hvis du skal hele kroppen igennem, og så gå planmæssigt frem.
# Smør bodylotion på fodsåler og underarme, hvor man ikke bliver brun. Og fortynd selvbruneren med bodylotion, når du smører på knæ, albuer og knyster (ankler), knoer på hænderne. Steder med særlig tyk hud, der vil tage meget imod. Det skal jo helst ligne naturlig solbrun farve.
# HUSK at vaske hænder ind imellem, så du ikke står tilbage med brune håndflader og neglebånd.
# Vent med at tage tøj på til selbruneren er tørret helt ind og vent cirka 6 timer med at gå i vandet og under bruseren og ligeså dyrke svedende motion.
# Gentag indsmøring, hvis du vil have mere farve. Farven vil falme i takt med at hudceller skaller af, så du skal gentage indsmøring med få dages mellemrum for at bevare gløden.
PS: Jeg genindsætter lige citat fra bispebjerghospital.dk/forskning:
Ifølge Hans Christian Wulff gennemførte forskerne nogle forsøg med hårløse mus, som blev smurt ind i selvbruner og udsat for stråler. Forskernes antagelse var, at selvbrunercremen kunne være skadelig, men modsat forventningen tog det længere tid for selvbruner-musene at udvikle kræft. Selvbruner cremen yder nemlig en beskyttelse mod solens stråler, som endda er mere langtidsholdbar end virkningen fra solcreme. Ifølge professoren er selvbrunercreme så effektivt, at det kan være en god idé at benytte den som beskyttelse, fx før man rejser sydpå.
I har læsefri fra mig i morgen ♥
Skriv et svar