Lige nu har vores hud brug for tykkere overfrakke, dels mere fedt i cremen men dens egne overhudsceller er også en vigtig del af barrieren. Forleden satsede jeg og tænkte: Åh, hvad pokker Skin Food som natcreme, så går alt, og jeg fjernede lidt af overfladen for at se en mindre grumset hud. Det gjorde jeg såmænd også i første omgang, men til gengæld er den gået helt agurk i røde, tørre pletter. Kulden og en luftfugtighed, der i øjeblikket stjæler mere end den giver, og tyndere overfrakke, det var mere, end den kunne klare.
Så hvad er mit budskab? Selv om vinter er den bedste årstid til det, så vent alligevel lidt med peeling. Eller nøjs med T-zone rens, hvor de fleste af os har lidt mere talgproduktion og dermed ‘mere at tage af’ end huden på kinderne. Og bare rolig, selv om alt forekommer nærmest at være gået i stå om vinteren, så gnider og drysser vi celler af konstant. Selv om min hud så ud som om, der lå flere års afdødt hornmateriale på den.
Men når tiden er inde lige om snart, så skal de to på foto afprøves. Det kan så måske komme til at passe med, at Lancôme Absolue Rose Drop Night Peeling Concentrate er i butikkerne (16. marts). Som det ses, er den tofaset og i den peelende fase er bl.a. glykolsyre, den mest effektive (det mindste molekyle) og hudvenlige, og i oliefasen er der rosen- og arganolie. Og så dufter den helt vidunderligt, så der er altså parfumestoffer i. De skriver om den HER og der er fuld ingrediensliste.
L’Oréal Revitalift Anti-Age Glycolic Peel Pads, som er lanceret, indeholder lige knapt 10% glykolsyre og pads har en lidt ru side, som også giver en mekanisk peeling, og så en blidere glat side. Huden skal ikke skylles efter brug.
Og når/hvis I peeler, så ved I selvfølgelig, at hudens følsomhed også øges over for sol, så UV-beskyttelse er fornuftigt.
PST 1! Ved I, hvad tiden er rigtig meget inde til: Ansigtsmasker og en stor kop varm kakao.
PST 2! Så I alle Annie R’s kommentar forleden?….. Annie, jeg håber, det er OK, at du kommer på forsiden! Annie skrev: “Lidt udenfor emnet, så havde jeg en overgang en infektion i huden i ansigtet som ikke kunne klares med antibakteriel salve. Så lægen mente at den eneste løsning var en antibiotika-kur. Jeg klarede det dog med cremefraiche hvori jeg rørte tabletter med probiotika. Så brugte jeg det hver aften som leave-on maske i et par uger. Så den lækre udgave er nok Esse ????.” Det kan godt være, at Esse er den lækre udgave, men jeg synes, det her er et rigtig fint tip.
PS! Sart hud og allergi er ikke det samme, selv om det kan ligne, men faktisk øges risikoen for allergi, hvis hudbarriere ikke beskytter tilstrækkeligt. Og her er det så, at forskellen melder sig, for sart hud har som regel en tid, fordi den rigtige pleje hysser ned, men har immunforsvaret besluttet, at det ikke bryder sig om en ingrediens i vores creme for eksempel, så glemmer det aldrig men slår til hver gang. De skriver om det HER
Og så skal jeg ikke forstyrre jer mere her i weekenden – husk det nu: Hue, halstørklæde og vanter <3
HeLene skriver
Jeg har ikke nået at skrive fordi jeg har haft det sk*de travlt men lige det her fangede mig så meget når jeg hurtigt kikkede ind for at se hvad jeg går glip af i mit ufrivillige fravær!
Spændende tip, Annie, jeg har mange gange overvejet om saften som bliver tilbage i bunden af kruset til surkålen kunne bruges til noget som fx en sheet maske. Har prøvet at snapse den, men det er lidt for hardcore altså, men det føles også skidt at bidrage til mad- og gode bakterie-spild når jeg smider det ud! Nu overvejer jeg at bruge det på huden, det kriller jo sikkert med de gode bakterier. Eller som hårbundskur, altså!!?? Jeg ved det er køkkenkosmetik, Lise, men på en måde er det vel den originale/oprindelige hudpleje, er det ikke? Noget man selv rørt sammen. *smil*
Jeg er også spændt på den fra Lancome, men kradse pads er jeg ikke så glad for, loreal, så hellere Ordinarys glykolsyre /% som er en væske man selv tager op på en (blød-gu’bevares) vatrondel. Eller pudderdåsernes velformulerede gel/serum med 7% aha. Jeg bruger også Peter thomas roths gel med 10% glykolsyre som kære Carina her en gang tippet mig om, den er virkelig god, let at bruge og fugtende samtidig. Min hud virker have det fint med peeling trods tørt indeklima, men det er godt at huskes på at man skal mærke efter.
Dejligt er det at komme lidt ind i varmen på BB igen, jeg har kun haft tid at vindueshoppe (aka læse med sporadisk) her lige på det sidste fordi ‘the shit hit the fan’ på hjemmefronten. Jeg kommer nok ikke om kap helt hurtigt heller, hvis jeg skal få med alt det dejlige læsning fra kommentarfeltene men jeg prøver mit bedste, man vil jo ikke misse noget vel? I er skønne alle sammen og så mange dejlige indlæg at dukke ned i så snart tiden er der <3
Anneka skriver
Selv skønne!.. ????
De gange jeg har haft Kombucha svamp har jeg også overvejet at lave gel-mask men bryder mig simpelthen ikke om den lugt den har og af samme grund ender jeg med at forære den videre eller til planteføde i haven.
Ønsker alt godt med det der på hjemmefronten.
♡
Lise Grosmann skriver
HeLene: Og hvad var det så lige, jeg læste for nylig om netop saften fra surkålen….var det hos Perlmutter….jeg kan ikke huske det lige nu. Men jeg tror da, det fint kan bruges. Eller ja som hårbundskur. Hvorfor er det lige, at jeg ikke kommer i gang med det fermentering, jeg fjols. Og ja, det er køkkenkosmetik, men sådan er det – som du skriver – startet. Faktisk startede Ole H jo med køkkenkosmetik. Og jeg skal have yoghurt/probiotika maske i håret i nat. Man har vel en holdning til man får brug for en ny (; Og får et godt tip, så tak igen Annie.
Jeg har pudderdåsernes AHA til gode, men deres T-zone har jeg (og manden) haft glæde af og lige nu er det deres Niacinamid-gel. Peter Thomas Roth har jeg også til gode at udforske og nu er det blevet nemmere, fordi salget er kommet under ordnede forhold med dansk agent. En AHA, som jeg (min hud) var rigtig glad for, det var Darphin Peeling Jeunesse, men ikke billig. Men lige nu pauser jeg.
Dejligt at have dig på besøg midt i travlhed og bøvl på hjemmefronten og des mere tak for at dele tips og gode råd <3
Carina C skriver
Kære HelLene. Det glæder mig, du også fik gode erfaringer med T. Roth! ????
Eva skriver
Peter Thomas Roth 10% glycol fåes også i en creme-udgave, hvis i en dag bliver træt af gelen. Jeg hader tynde kolde geler myself ???? Det ER nemlig et supergodt produkt han har lavet der 🙂
Annie R skriver
Dejligt at kunne inspirere 🙂 Håber at det også kan virke i hovedbunden
Lise Grosmann skriver
Annie R: Det gør jeg også, og jeg fortsætter da lidt endnu selv om det er noget ‘snask’ (;
Anneka skriver
Ja godt fif der fra Annie.
Jeg fik for et par år siden udskrevet bredspektret antibiotika og – salve for noget lignende. Jeg fortrød det efterfølgende. Det er lidt overkill! Med al den snak om resistens og mikrobiomet burde jeg havde prøvet ALT andet først.
Den Lancome Rose Drop- Wauv! …Bare farverne! Ingredienserne er jeg også ret imponeret over. Håber de ikke har for meget parfume i. Jeg sværger jo ellers mere til de mere grønne mærker, men den skal tjekkes ud! ????
Mener også HeLene eller CarinaC har nævnt glycolsyre som en mild syre.
Jeg drikker neskaffe med ren cacaopulver i pt.
God søndag ????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Man kan jo ikke vide ‘alt andet’, og når problemerne er der, så er det fristende at vælge lægens kradse. Jeg har jo gjort det til min hårbund….tre gange hormonskidt, der ikke har hjulpet. I morges før bad smurte jeg håret ind i Annie’s kur, men HVIS det hjælper, så er det jo ikke gjort med en gang.
Og NU skal jeg have formiddagskaffe og der skal da kakaopulver i. Jeg har ofte prøvet med hakket chokolade, men det er ikke rigtig godt. TAK for tip og god søndag <3
PS: Glykolsyre er Joe Lewis' favorit og han lavede det første produkt med den i 1983.
HeLene skriver
Hvis du brygger kaffen i en trakt kan det også være godt med lidt kanel og/eller malet kardemomme blandet med kaffen når du brygger den. Bare sådan en halv teske af hver, giver lidt varme og orientalsk smag her i den kolde tid.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Jeg maler bønner og laver kaffe på stempelkande, men man kan da vel blande i de malede bønner. I går kom jeg en teskefuld kakao i min kaffe, som Anneka foreslog. Jamen, tænk så mange gode tip, man får her <3
Anneka skriver
Nej nemlig men nu kom jeg ski lige i tanke om nogle meget virksomme produkter (også shampoo!!) jeg prøvede for en del år siden.
De tog bl.a. noget eksem min far havde døjet med i godt 15år:
Naturprodukter til pleje og lindring af hudsygdomme, hudproblemer og hudirritationer
http://samanatur.dk/
De har en pengene-tilbage-garanti, hvis man ikke oplever bedring.
Dem kan jeg altså varmt anbefale! Naturlige og potente ingredienser!
Havde en veninde med psoriasis som også fik lindring af produkterne.
Derudover kender jeg én som på en ferie i Grækenland blev rådet til at tage en ‘snaps olivenolie hver dag mod eksem, det virkede.
Rigtig god dag til (som Helene så rigtigt siger) I skønne mennesker! ♡????
Lise Grosmann skriver
Anneka: Jamen, hvad skulle vi gøre uden hinanden – eller rettere jeg gøre uden jer. Jeg har kigget lidt på samanatur.dk og på cremen og shampooen, som ser interessant ud. Med naturens potente ingredienser, som du skriver. Jeg må kigge nøjere. Og tak <3
Men en snaps olivenolie får hverken du eller andre mig til at snuppe selv om det er virkelig fornuftigt, fordi de fleste af os får for lidt af det gode fedt. Jeg kan bare ikke få det ned sådan uden mad. Men her bruger jeg olivenolie…til stegning og salatdressing.
God dag til alle, NU er sneen nået til Odsherred og den må gerne stoppe igen, for fugle og dyr kan ikke finde mad.
HeLene skriver
Kære Lise, måske kunne bidro shampoo og balsam også prøves på et tidspunkt, jeg synes deres gel er magi. Den kan sikkert også bruges i hårbunden desuden.
Lise Grosmann skriver
HeLene: Ja, det er rigtig fine bud, men lige nu supplerer jeg lægens anbefaling af KelualDS, som faktisk er det, der mest stabilt har vist virkning og lindring, med Naturfarms Olinol No 301. Og så Australian Tea Tree Scalp Cure.
Men jeg har Bidro-cremerne og jeg kan jo prøve at bruge dem i hårbunden…..om det er yoghurt eller creme, fedtet ind bliver jeg jo (; Og tusind tak kære for at bruge tid på at hjælpe.
Carina C skriver
Det komner jo også an på styrken, – men mandel og mælkesyre er det mildeste, jeg har hørt om.
Ursula skriver
Er nu mest vild med PST 1. – Og har siddet med både kakaoen og den dejligste ansigtsmaske…. lader være med at rense og peele vildt: Luften er bare SÅÅÅÅ tør på kontoret – og så kold udenfor. Venter bare på foråret – og kan nok mærke det rigtige tidspunkt når mine læber ikke sprækker mere…. 🙂
Lise Grosmann skriver
Ursula: Ja, man har sine gammelkendte indikatorer som f.eks. læber, der sprækker. Det ER ikke nogen hudvenlig tid lige nu. God søndag <3
HeLene skriver
Det bedste jeg nogensinde prøvet mod læber som gentagne gange sprækker er pudderdåsernes salve, som jo også har lidt, lidt syre (bha tror jeg) i sig. Et tykt lag hver aften kunne måske også hjælpe dig Ursula?
Lise Grosmann skriver
HeLene: Dit gode råd står som svar på Lise Grosmann, så jeg skriver det ned under Ursula, og så håber vi, at hun ser det.
Lise Grosmann skriver
Ursula: Kære Ursula, HeLene kommer med dette råd til dig:
Det bedste jeg nogensinde prøvet mod læber som gentagne gange sprækker er pudderdåsernes salve, som jo også har lidt, lidt syre (bha tror jeg) i sig. Et tykt lag hver aften kunne måske også hjælpe dig Ursula?
Anne-Marie Andersen skriver
Fantastisk ide Annie. Jeg havde tænkt lidt på om man kunne, men med dine resultater er jeg da mere motiveret til at prøve. Jeg måtte også lige se et par røde pletter i øjenene efter dagens bad, måske fiffet kan hjælpe med at hele det????
Rigtig god weekend
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Jeg har lige afprøvet Annie’s idé i min tossede hårbund her til morgen før bad. Noget klistret men ud kom det da og jeg har i sinde at gentage. God søndag <3
Anne-Marie Andersen skriver
Jeg blandende en kapsel i skin food og tilføjede olie, da det blev lidt tykt. Smurte på og kunne mærke det ikke blev opløst, det føltes exfolierende, så jeg sprayede med kildevandsmist og så blev det opløst. Rødmen er næsten væk på den værste plet og de mindre er helt væk efter jeg har sovet med det natten over.
Så jeg skal helt sikkert lege videre med det.
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Ja, de skal have vand, det er det, der gør det problematisk at lave almindelige vandbaserede sera med levende bakterier. Esse er jo i oliebase, men aktiveres af fugt på huden, og det var jo det, du gjorde. Fantastisk med så hurtig effekt. Jeg tror, jeg må sove med den hårmaske, jeg eksperimenterede med, hvis jeg skal have virkning. Tak for at fortælle. God aften