I lørdags var jeg sammen med et ægtepar, der i alle de år, jeg har kendt dem, har holdt en hel del til i sydens sol. Alderen er 60+ de er begge den mellemblonde type, de er stort set brune året rundt og huden har dybe rynker, men ingen nuværende og ej heller nogen forhistorie på hudkræft. De glædede sig til, at det lysner på rejsefronten. Og jeg tør godt sige, at der nok ikke bliver pakket solcreme.
Uden anden sammenhæng end den tydelige solglæde kom jeg igen til at tænke på min venindes ord engang, hvor hun fortalte, at rejsen til Grækenland var bestilt og jeg sagde ‘husk nu solcremen’ og hun svarede ‘ha, ha jeg skal jo have D-vitamin, det har du selv skrevet’. Hertil er at svare, at hun så har læst som fanden læser biblen.
Jeg har ganske rigtigt i flere år nævnt, at man skal sørge for at få lidt ufiltreret sol, så huden kan danne D-vitamin foruden andre vitale ting, som vi måske slet ikke er vidende om endnu. Havde man for eksempel opdaget D-vitamin i dag, så var det nok kommet i kategori hormon og ikke vitamin. Vi kan og skal ikke leve livet gennem et filter og at undgå sol fuldstændig kan vise sig at være lige så galimatias som at lægge sig og stege i den.
Jeg læste netop på cancer.dk, at et nyt studie viser, at “kvinder, der har arbejdet udendørs i en årrække, har mindre risiko for brystkræft senere i livet. Forklaringen er formentlig, at solen fremmer dannelsen af D-vitamin, som kan virke beskyttende mod brystkræft.” Læs resten af artiklen HER.
Desværre sker det omvendte jo altså også, og der er andre end min veninde, der bruger sol/D-vitamin sammenhængen som undskyldning for at branke sig brune, når de endelig kan komme ud. Så lad det være slået fast med syvtommersøm, at det her i Danmark er tilstrækkeligt at få, hvad der svarer til bare 10 minutters ufiltreret sol på arme og ben tre gange om ugen.
Foto/reklame: Heliocare 360º airgel har fuldt udtræk på ikke bare UVA- og UVB samt antioxidantbeskyttelse PA++++ men også beskyttelse mod infrarødt og synligt lys, læs mere HER * Coola med 70% økologiske ingredienser er her repræsenteret med to nye produkter: Scalp & Hair Mist SPF 30 vandresistent i 80 minutter og farvebeskyttende samt Refreshing Water Mist SPF 15, som foruden foruden UVA/UVB beskyttelse også har beskyttelse mod eventuelle følger af infrarødt og synligt lys samt forurening * Garnier Ambre Solaire Anti-Dark Spots & Anti-Pollution Super UV SPF Anti-Eye Stinging – og dermed står alle løfter på forsiden. Læs mere HER også om Garnier’s forskellige miljøprojekter * Og så Shiseido, den erfarne også på solbeskyttelse, og de lancerer Clear Suncare Stick SPF 50+ stick med Wet-Force og HeatForce teknologi, der betyder, at den er vandafvisende, kølende og i øvrigt usynlig på huden.
Og på ferien sydpå skal man overhovedet ikke overveje at samle D-vitamin men bare passe rigtig rigtig godt på sin huds fremtid med masser af solcreme og mest skygge. I øvrigt kommer der uv-stråler igennem selv tårnhøj SPF. Og også ind i skyggen bl.a. fra reflekser. Og så er der jo lige det med, at der skal bruges håndfulde for at man kan gøre sig håb om at være beskyttet!
Ingen tvivl om, at sol giver rynker og for manges vedkommende hyperpigmentering plus for nogles vedkommende hudkræft. Og her taler vi almindelig hudkræft, som ikke må forveksles med modermærkekræft. Jo flere soltimer hudtaxameteret har talt jo større er risikoen for at få basalcelle- og/eller pladecellekræft.
Jeg har selv fået fjernet basalcellekræft. Dels er jeg lyshåret, dels vidste man ikke en dyt om sol og solcreme, da jeg var barn og vi tilbragte stort set alle dage udendørs. Jeg har altså fået store mængder sollys. Men der er en anden faktor, som formentlig tæller endnu mere, og det er, at jeg som barn gik på Finseninstituttet og fik lysbehandling. Fordi jeg var et skvat, og det var almindeligt dengang at bruge lysbehandling til at styrke immunforsvaret. Så vidt jeg har læst mig til, så var der faktisk også uvc-stråler i lyset fra de gamle højfjeldssole, og de er dødsens farlige.
Men sol og lysbehandling er faktisk ikke den eneste faktor, når det gælder de her former for hudkræft. Lægemidler, sygdom og såmænd tilfældet (mutation) kan være udløsende. Læs mere HER, men lad det på ingen måde spærre for sund soladfærd. For om lidt er den her for fuld kraft og aldrig har vi længtes mere efter alt det velvære dens lys og varme bringer med sig. Den refleks, vi alle har, at vi vender ansigtet mod forårssolen, det er et livsvigtigt instinkt.
PS: En ting er, hvad voksne mennesker gør og må tage konsekvensen af i form at rynket læderagtig hud eller det, der er værre, noget helt andet er, hvis de glemmer deres ansvar for, at deres børn har solkapital til et langt liv. Et solskoldet barn er et svigt.
Charlotte skriver
Åh ja den sætning smitter du ?har jeg hørt mange gange i mit liv og folks uhæmmet stirren så jeg kunne krybe i et musehul
Ofte selvom det var 25° gik med jeg med langærmede bluser og lange bukser fordi jeg ikke orkede folk stirrede på mig hele tiden .
Da jeg var 16 år fik min første kæreste lokket mig på stranden,da jeg står i min badedragt kommer en voksen dame og stirre på mig og siger smitter du jeg svarer nej kun ligesom fregner, hun svarede nå ok for hvis du gjorde så må du altså godt gå vi vil ikke smittes.
Jeg lå i solen et par timer og min hud tørrede så meget ud så da kæresten og jeg skulle gå hen til bilen begyndte mine lår er bløde fordi at huden var blevet så tør af at jeg havde solet mig uden og komme lotion på så kæresten bar mig hen til bilen fordi det var så smertefuldt og gå.
Hvad han dog ikke var udsat for❤️
han vågnede op med mindst lige så mange skæl om morgenen som jeg .
Jeg sender ham tit mange kærlige tanker fordi han tog mig som jeg var.
Et stort levende skæl.
Lise Grosmann skriver
Charlotte: ‘Et stort levende skæl’ <3 Din historie er jo lige til at tude over og jeg fik faktisk tårer i øjnene, da jeg læste. Det kan godt være, det var uvidenhed, at kvinden sagde sådan til dig, men grov ufølsomhed er der ingen undskyldning for. Jeg ved ikke, om min mormor sagde noget til sin søster, men det har hun såmænd nok gjort, for hun troede jo, at det smittede og vi andre vidste ikke, hvad det var.
Vi vil have nogle oplysningskampagner om psoriasis NU!
Min eksmand havde psoriasis og da vi købte et lille kædehus i Vallensbæk måtte han knokle ekstra som håndværker og den stress fik hans psoriasis til at udvide områderne fra knæ og albuer til bl.a. hårbund. Jamen, jamen....han var mørkhåret og de der tykke skæl, det var forfærdeligt.
Men din historie er hjertegribende. Og selvfølgelig også, at din kæreste bar dig hen til bilen....åhhh, hvor sødt <3
Pernille S skriver
Sikken historie Charlotte kan berette… Meget tankevækkende…
Gid dog solen kun bragte godt med sig, for der er intet skønnere end at lade dens stråler gennemvarme een! Også jeg har mange af de beskrevne oplevelser med solens skadevirkning tilfælles med dine læsere og dig, Lise.
Højfjeldssol apperat med tilhørende små flaskegrønne brilller og en særegen duft står i frisk erindring fra mit barndomshjem😏 Kh Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, det har været – og er – slemt for Charlotte. Og ja for meget af det gode er skidt og lidt skidt er godt og så er det op til os at finde balancen. For mit vedkommende tror jeg ikke solen skal have skylden helt alene, men de mange ophold på Finsen foran spruttende højfjeldssole, de har nok talt som de sydhavsrejser, der ikke var nogle af. Apparaterne var dem man kendte og havde tillid til og ingen vidste bedre end at jo mere var jo bedre på svagelige børn. Kh lise
Charlotte Jansen skriver
Kære Lise jeg er glad for at læse at du har fået fjernet basalcelle kræften 🙏🏻🍀
Som dig har jeg også en grum sol Historik da jeg som tiårig blev ramt af psoriasis over hele kroppen jeg startede med indlæggelse på Gentofte i 4 uger hvor jeg hver dag lå i et meget varmt bad og bagefter blev smurt ind med maler pensel i Stenkuls tjære fra top til hals på nær ansigtet det fik jeg Kortisoncreme.
Siden fik jeg 3xugenligt et helt år af gange puva stråler hvor jeg skulle sluge nogle af en slags kemo piller der skulle øge optaget af puva strålende .
2 timer før at jeg skulle være på Gentofte hospital skulle jeg tage solbriller når jeg slugte pillerne
jeg have solbriller på i 8 timer da det ellers kunne skade mine øjene,idag mener jeg det er op til et døgn efter .
Masser af uvb /lys stråler og dyrkning af solen så snart jeg kunne komme til det jeg nød det ikke,det var et nødvendigt onde.
jeg var ofte afsted på fire ugers lange ophold i Israel til døde hav hvor jeg lærte af de andre patienter og smøre mig ind i baby olie citron og Stenkulstjære fordi så var effekten dobbelt og vi havde travlt hver dag lå vi i 8 timer og bagte og flittigt gik i saltvandet der sved i min revnede hud men det virkede for det gør sol og saltvand jo på pso🌞
I en alder af 50 år måtte jeg igen til hudlægen fordi jeg skulle have uvb lys
Jeg kom ind til en sygeplejerske der fortalte mig om alle de følgevirkninger og sygdomme der kan være ved psoriasis. Jeg har også pso gigt. Jeg blev lidt chokeret for det har jeg aldrig fået fortalt før.
Men tilgengæld er pso blevet til og leve må pga af drikke Aloe vera fra Forver Living 🙏🏻Jeg stadig ha hjælp af kortisol men nu i meget mindre mængder og jeg smøre det ikke på som en ansigtscreme som jeg gjorde før i tiden fordi det var nemmere at smøre hele ansigtet end pso da der ikke var en bar plet og finde.
Indtil viderer er jeg heldig og “kun” ramt af en hud der er tynd meget rynket og godt kreppet med brune pletter overalt 🍀🤞🏻🍀
Undskyld søde Lise nu er det mig der har lavet Long skriv😅
Kh Charlotte
Lise Grosmann skriver
Charlotte Jansen: Og SIKKE et longskriv. Tusind tak for at fortælle denne grumme historie. Jeg sidder og føler mig heldig, at jeg slap med kulbuelys og måske deraf lidt hudkræft, der kan fjernes. Jamen, jamen Charlotte <3
Man bruger jo stadig PUVA, men man er unægtelig blevet noget klogere på alt det andet, du/din hud har været igennem. Lige nu er der nok ingen, der har lyst til at blive henvist til behandling i Israel men jeg sidder og tænker, at man vel ikke kombinerer med tjære. Jeg har været ved Det Døde Hav og i det übersalte vand, men det var på en presserejse, og jeg kan huske noget med, at særlige forhold gør sig gældende i forbindelse med UV-strålingen, fordi Det Døde Hav ligger flere hundrede meter under havoverflade og der er nogle særlige atmosfæriske forhold, der tilsammen gør risikoen for forbrænding væsentlig mindre.
I forbindelse med det, sygeplejersken fortalte dig, indsætter jeg nederst et link, så eventuelt interesserede kan læse, at psoriasis er meget mere end en hudsygdom. Jeg kan huske, at da jeg var barn, så advarede min mormor mig mod at bruge hendes søsters håndklæde, for hun havde noget, der smittede - og det noget var den psoriasis der så er gået videre til min mor og mig. Jeg er taknemlig over, at jeg først har fået egentlige problemer her sent i livet og ikke som dig har været plaget som barn. Og jeg har aldrig - bank under bordet! - haft så svære problemer som dig. Jeg har det, der kaldes invers psoriasis, som holder til i fugtige hudområder, og jeg holder det nede med den Daivobet, som lægen har givet mig.
En stor kærlig hilsen til dig og tak igen for at fortælle, jeg er virkelig chokeret - Lise
https://www.netdoktor.dk/sygdomme/psoriasis/psoriasis-er-mere-end-en-hudsygdom.htm
Anneka skriver
Fy kan du så tale pænt om (lille) Lise! 👶🍊🧡
Vi havde en orange højfeltsol i barndomshjemmet. Kan huske den der specielle nærmest knitrende lugt :/ og huden blev rød. ‘Den skal blive rød før den bliver brun’ sagde de voksne
🙂
Lise Grosmann skriver
Anneka: Hihi, men hun var et lille skvat med evig halsbetændelse og evigt jo ikke engang for sjov. Og ja, de knitrede de der ‘sole’.
Anneka skriver
..Højst en bette pjevs! 👶 🧡
(Skvat er så nedgørende …vi vil ikke ha’ det!)
🌞
Lise Grosmann skriver
Anneka: Åhhh – be’ om at måtte skrive det ‘I looove you’. Kærlig hilsen den gamle ‘bette pjevs’
Anneka skriver
🤗hihi jo selvfølgelig
I lige meget måde 🧡🍊 både bette og store pjevs
Lise Grosmann skriver
Anneka: <3
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Du har godt nok aldrig været et skvat 🤗🤗
Kan godt huske da jeg var barn, ude i solen altid, ingen solcreme og heller aldrig rød, bare dejlig brun!
Hjalp det lysterapi?
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Åhhh kære Karin, hvor er du bare <3 Og du har ret i det med, at man faktisk bare blev dejlig gylden sådan helt stille og roligt og ikke skoldet. Det siger jo noget om, at der kunne være noget holdbart i det med hærdning - som jo er så moderne på andre områder som f.eks. vinterbadning.
Jeg har overhovedet ingen erindring om andet end at sidde over for sådan nogle spruttende 'apparater' med små sorte briller på.
Knus og tak kære
Karin Winther skriver
Du har så fuldstændig ret med den sol ! Det er et kærlighedsforhold af den komplicerede slags, men efterhånden bliver det nemmere at navigere i ud fra viden !
Den skade der er sket på min hud, burde egentlig være værre, set i forhold til “stegeriet” på min lækre sten i vandet på Kreta. En sten der var som formet til min krop, og jeg havde olivenolie/citronsaft i flasken ! I årevis. Jamen jeg elskede det, og følte mig supersund og strålende i al min gyldenhed. Og ungdommelighed ☺️😎
Nu er det jo efterhånden mange år siden man lærte bedre. Heldigvis ! Jeg har arbejdet udendørs det meste af mit arbejdsliv med børn !
Men som med så meget andet her i livet, er der forskellige holdninger også til soldyrkelse. Så man ser stadig alle de forskellige former for soldyrkelse derude ! Det er sku ligesom med rygning ! Der er ingen undskyldning for at være uvidende i vore dage, og alligevel trives unoderne .
❤️
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: TAK for den sidste sætning for nej, der er faktisk ingen undskyldning i dag for at være uvidende og begå unoder. Tosset soladfærd giver jo næring til så meget (salgsfremmende ofte) vrøvl. Og vrøvl fordi vi jo altså er udviklet gennem millioner af år til at leve under den sol, det er et kærlighedsforhold vi faktisk ikke kan leve uden (;
HVOR ER det en fin historie om stenen og Kreta og en ung og solgylden Karin <3 Og du har helt sikkert ret i, at dit arbejde udendørs har forebygget, at Kreta's sol virkelig fik sat grumme spor.
God aften kære
Karin Winther skriver
❤️
Og du bygger på livshistorien om det lille skvat Lise ( og jeg holder med Anneka i, at “kan du så tale pænt til vores Lise “😁)
Jeg læste lige i avisen at forlagene har lukket for at modtage manuskripter fra folk, der synes de vil være “forfattere” her under Corona !
Så du har masser af tid 😍📖🖋
Lise Grosmann skriver
Karin Winther: Er du klar over, at jeg sidder her og er meget rørt og mangler alle de smiley/emojis, der kan vise min stemning <3 Tusind tak for hvert et sødt ord, men jeg tror ikke, at nogen gider læse om Nord Vest Lise, det lille skvat ((;
Karin winther skriver
❤️❤️❤️
Kis skriver
Kære Lise – ja jeg er også af den årgang, hvor ingen tænkte på solcreme til børn – måske Nivea, når der var gået galt. Som ung var det bare med at blive brun hurtigst muligt – heldigvis havde jeg som studerende ikke råd til solarier 🙂
Nu har jeg samme farve som skummet mælk året rundt og et par dråber af Clarins glow-booster kan gøre underværker..
Kan du foreslå en god solcreme der kan bruges som primer under makeup? Og måske en god sommer foundation? Huden reagerer bare anderledes når det er varmt.
Lys, sol og udeliv er bare så skønt, og det skal vi nyde så længe vi kan.
Solskinshilsner fra Kis
Lise Grosmann skriver
Kis: Kære Kis, ja Nivea når det var gået galt – du har helt ret. Nu er du yngre end mig kan jeg læse, for der var ikke solarier, da jeg var ung kun højfjeldssol. Men faktisk tiltalte det mig ikke og jeg har aldrig været i solarium og i øvrigt var jeg heller ikke nogen solsteger. Måske fordi sol havde været så naturlig en del af min barndom. Og i dag kan jeg slet ikke klare at lægge mig i andet end den tidlige forårssol, der bare luner lidt.
Jeg er jo vild med Avène B-Protect SPF 50+, der giver lidt farve, og ofte bruger jeg bare den (den fedter ikke). Og ellers lægger jeg min Embryolisse CC over, og den har SPF 20. Shiseido Waso oil free Color Smart Day Moisturizer SPF 30 kan jeg også rigtig godt lide, og det ‘color smart’ er, at den giver lidt farve. Lige som Avène sker det, når man smører den ellers hvide creme på huden.
Solskinshilsener også herfra og lige om lidt siger den tak for i dag…