Næ, jeg har ikke haft en hård weekend, ikke på den måde som billederne antyder i hvert fald, og jeg har heller ikke planer om en hård højtid. Jeg stødte på ‘Skyn Iceland’ i weekenden i søgningen på noget andet hos Nord Brand, og jeg tænkte – hov, vi har vist alle i vores K-beauty rus glemt, at Skyn Iceland var lidt af en pionér og stadig i front med alskens relief-patches. Som de her ‘før’ for at hente det bedste frem og ‘efter’ for at rette op på skaderne. For huden er en sladrehank, når vi får for lidt søvn og for meget af den gærede druesaft og mad, der som et af sine problemer har, at det er stærkt syredannende. HUSK at spise råkost!
Sarah Kugelman, kvinden bag Skyn Iceland, var et sted i sit liv og med sin hud, så hun søgte tilflugt på Island. Og som navnet antyder, så er ingredienserne hentet i den barske natur deroppe, hvor de senere selv blev berømte for nogle ganske særlige dråber i en lille flakon. Skyn Iceland er baseret på det rene vand fra islandske gletchere, der som kildevandet, vi kender fra de franske doktorserier Avène og La Roche-Posay, har en afbalancerende effekt på huden og gør rigtig godt, når den er stresset og irriteret.
Men der er selvfølgelig også hentet stærke antioxidanter og pollutionbekæmpere fra de overlevelsesdygtige planter og buske i den rene natur. Samt andre gør-godt-ekstrakter, herunder essentielle fedtsyrer. Og så har jeg altid elsket emballagerne og deres fortælling. Og da jeg besøgte siden faldt mit blik på de her, Face Lift Bag, de lyder lige som det, mit ansigt har brug for.
Og når I nu klikker HER, så tag også lige et kig på de andre serier, de har i hus. Skønne Miller Harris for eksempel, der har flere Vetiver dufte <3 samt escentric molecyles, Bond No 9. Og StriVectin (stærkmærkecremen, der endte i ansigtet), Marvis tandpasta og mundskyl, som man nok kan få brug for i den kommende tid. Og grooming til kæresten fra Neville o.a.
Og så har de Aromatherapy Associates, og hvis I vil have mere end den lille flaske lavendel, så er det her, I skal gå hen. Til en af tidens dygtigste aromaterapeuter, engelske Geraldine Howards, der kommer de 30 procent æteriske olier i, der skal til for at virke gennem hud og sanser.
Måske har du lige nu brug for en af disse: Support Breathe til os med evighedsforkølelse (=bihulebetændelse), De-Stress Mind for at kunne holde styr på det hele og fokusere og Relax Deep fordi vi har brug for det men ikke altid selv kan finde ind i sjælens rolige hjørne.
PS: Der er også andre typer produkter med aromaterapeutisk effekt, body oils for eksempel.
God mandag alle sammen, husk hue og vanter, det er bare så blæsende og koldt.
HeLene skriver
Jeg var glad for det jeg brugt fra Skyn men det var lang tid siden faktisk, de eyepatches var state of the art. Synes mærket har forsvundet lidt fra mange hylder (eller blevet flyttet til siden af andet?), de har haft det både i magasin og i sephora, men måske er det kommet igen nu når jeg ser der er mange flere produkter?
Har faktisk blevet ret glad for masker igen nu hvor jeg har meget stress, og så lige Lisa Eldriges video one week of masks som var inspirerende. Det er også noget med det her vejr og årstiden som passer til at pakke sig ind i både sheet og tæppe og varmt the og så lidt rulleri. Jeg har jo lige skaffet den store roller fra BS nu oh, oh, oj, oj, jeg vil have to så jeg kan bruge dem samtidig som de gør i videon, så god den er så kold og lækker. Fortryder jeg ikke skaffet den før. Er vild med den, Det er nok risiko for at jeg overanvender den faktisk.
Noterer mig de nye fra Skyn på arket, lige ved siden af Benton snail bee high content sheet mask som jeg så gerne ville prøve men som blev udsolgt mit foran øjnene på mig til black friday…
Lise Grosmann skriver
HeLene: Det var det nemlig, state of the art, de eyemasks, da de kom. Jeg havde glemt det og blev minde om det. Ikke at der er det mindste i vejen med alle de skønne masker og andet, vi har fået fra Korea-siden og ikke mindst beumonde, men der var altså nogen for flere år siden, der også gjorde i klistremasker.
Og så skulle du bare vide, hvor glad jeg er for, at du er glad for The Body Shops store roller, hvis det er mig, der har lokket til at købe. Den er nemlig lige nøjagtig så dejlig, som du beskriver. Udfordringer er jo bare, at vi ikke har hænder nok, når vi også skal pakke os ind og drikke te og så’n. Men jeg synes, at TBS til overskueligt penge, har skabt et par rigtig gode ‘beautyredskaber’ her.
PS: Benton skal Marie nok sørge for at få i shop igen.
Pernille S skriver
Jeg bruger ind i mellem Skyn’s Artic Face Mist, som er fyldt med et multivitamin kompleks. Den e rigtig dejlig! Kh Pernille
Lise skriver
Pernille S: Ja, mists havde de også før andre. Det er en fin serie. Kh Lise
Eva B skriver
Skyn Iceland…der er så mange fine mærker, jeg frygter jeg aldrig når at få huden i! Sikke en fjollet frygt at have 🙂
Faktisk har jeg engang haft en øjencreme fra Skyn Iceland; det var ligesom at smøre en sky på øjenpartiet. Ret lækkert.
Nu skrev jeg lige lidt sammen m folkene fra Xellence den anden dag, og vi glemte da helt at komme ind på det skønne mærke under dine sensibel-tekster. Det er også perfekt til sensibel hud, og du har også nævnt dem før. Jeg har haft stor glæde af særlig SOS cremen til halspleje, og min mand til håndpleje. Næste gang, jeg får en sensibel reaktion i ansigtet, griber jeg SOS’en. Vidste i, at ansigts – og øjencremens krukke er sort keramik ! De siger det er det bedste at komme produktet ned i, det forstår jeg ikke helt. Umiddelbart ligner det en old-School krukke. Men smuk er den, den ville gøre sig godt på toiletbordet sammen m Purely Professionels hvide emballage, ikke Karin VS? Om de så lige passer sammen ingrediensmæssigt er en anden sag, jeg ikke har undersøgt. Kan bare lige se det sort/hvide for mig….
Tak for hueråd, Lise. Det har sine fordele at studere, vi har mange studiedage hjemme i varmen ????????????⛈????
Lise Grosmann skriver
Eva B: Jeg skal ud i det nu med vovse og øj, hvor vi bliver våde begge to. Øv ):
Ja, det er ret fjollet at bekymre sig om alle de mærker/produkter, man ikke har haft huden i. Tænk på, at jeg, der laver det, jeg gør, end ikke har haft huden i Deciem. Plus meget af det andet, I shopper på nettet. Men jeg har haft huden i mere end de fleste (; Også et par Skyn-masker.
Xellence-serien er alle tiders både udvendig og indvendig men jeg har ikke hørt historien om sort keramik. Godt, at vi står hinanden bi med det, vi opsnapper.
Der er noget bandage ved alle de SOScremer, som jo har forbillede i gamle dages Cold Cream. Lige som Skin Food nok har inspireret. Og aldrig svigter, når huden hysser. Min er klemt godt flad efterhånden.