I går havde jeg en prøve på juledagene, der venter forude med al den mad, mit system slet ikke er vant til – og for meget af den. Jeg føler mig træt og tung på trods af min letvægt – og jeg ser 10 år ældre ud, fordi huden også har mistet gejsten. Det har jeg ikke råd til, for hvorden ser jeg så ikke ud før årets sidste aften!
Hud er en sladrehank. Kendte billeder på det er, at huden kan blive bleg, når vi er bange, og rød, når vi er ophidsede. Og når vi ikke får søvn nok og spiser for meget og forkert, så bliver huden gusten og får væskeansamlinger. Fordi cirkulationen i blod-og lymfekar fungerer dårligt og syre-basebalancen ikke er i balance. Søg for at få noget råkost ind imellem, og når du koger grøntsager, så drik gerne kogevandet, det er basedannende. Og lige nu har rigtig mange af os syreoverskud i kroppen pga. af julebordets mange kødproteiner.
Allertydeligst ses træthed omkring øjnene, hvor synet af mørke rande og væskeansamlinger ikke gør én feststemt. Årsagen til sårbarheden er, at huden er meget tynd og den er ’løst bundet’, hvilket er vældig praktisk, når man betænker den livlige mimik. Det er hud, der skal kunne bevæge sig.
Jeg anbefaler en øjenmaske! Er du til køkkenkosmetik, så kan du afprøve teposer. Du skal vælge sort te, fordi den indeholder koffein, der stimulerer cirkulationen og dræner væske, mens tannin dæmper inflammation og tilløb til irritationer.
# Start med at lægge teposerne i varmt vand i et par minutter, fordi opvarmningen hjælper til at frigøre koffein og tannin.
# Tag dem op og klem vandet ud af dem (så det ikke siver ind i øjnene på dig).
# Læg dem på køl.
# De kølige teposer lægges over øjnene i 10 minutter.
Er man ikke til køkkenkosmetik, så findes der superfine øjenmasker derude med indbygget eye relief. Jeg fik selv glæde af min Julie P øjenmaske og har ofte haft gavn af Skyn Iceland Hydro Cool Firming Eye Gels (tjek også deres Relief Eye Pen). Lauder’s Stress Relief og Bliss energizing eyemask er også gode ’kvik-mig-straks’. Og så er der udglattende masker som dem fra Shiseido og Clarins. Kildevand ikke at forglemme. Næsten lige så lavpraktisk som teposerne. Sæt den i køleskab og mist et par vatrondeller våde og du har en kølende øjenmaske, som også lindrer irritation – mens rande og væskeansamlinger nok ikke hører til specialet.
FAQ Vores hud har sit eget tavse sprog, som ikke bare fortæller om fysisk helse men også om vores følelsesmæssige tilstand. Engang var vi mennesker klogere på nogle områder end vi er i dag, hvor vi er så betagede af teknologiens formåen, og dengang indgik hud (og negle) som diagnose’redskab’, når man skulle vurdere en persons fysiske og mentale tilstand. Huden er stadig et perfekt ’meddeleorgan’!
Foto: PR, fotomontage: Jørgen Frandsen
Eva B skriver
Du må lade være med at smage på det hele Lise
Lise skriver
Så sandt, så sandt Eva….men modet rækker ikke til at prikke i en råkostsalat under julesamkvem (; Så i socialt samværs vigtige ærinde røg der en del ned! Det skulle jo nødig hedde sig, som de gamle sagde…..
Lise skriver
Husk at fortælle, om Earl klarer sagen Christina (; Jeg må indrømme, at selv om jeg bestemt kender til poser, så har jeg ikke stor erfaring med at dække dem med teposer (; Men logikken lyder rigtig og naturen ER genial.
Christina Hansen skriver
Nogen burde opdrage den hud, banke i bordet og slå det fast, at det er forbudt at sladre.
Mon en mundkurv af Earl Grey kan sætte en lyddæmper på?
Det må testes 🙂