Når man har mere end to aminosyrer, som er proteinernes byggesten, så er man et peptid og har man flere end 50, så er man et protein. Sådan forenklet. Peptider styrer sårheling (og dermed ny kollagen), immunforsvar, vækstfaktorer, melagonesis (produktionen af pigmentceller), glykation, hormoner…… Alt. De er specialtropper. De regulerer biokemiske processer og inddeles i fire familier ‘carrier’, ‘signal’, ‘neurotransmitter’, ‘enzyme-inhibitor’. Peptider er selvfølgelig vidt udbredt inden for medicinen.
Længde og funktion hænger sammen. Altså det peptiderne kan udrette. Stimulere kollagendannelse, have afslappende Botox-effekt, øge hudens fugtniveau, beskytte og forbedre antioxidant forsvar og forbedre robusthed over for inflammation. Nogle af peptiderne er så små, at de kan trænge ind i huden. Men de kan også igangsætte processer ved at binde sig til overhudsceller, som så påvirkes til at sende andre signalstoffer (cytokiner) som igen stimulerer fibroblasterne (cellerne i læderhuden).
Set ud fra det, så er Point jo et perfekt navn og i øvrigt er pHformula specialister i peptider. Og så meget andet, men lige her gælder det hudplejespecialisterne og tidens it-ingrediens peptider. I forbindelse med lanceringen af Point over for pressen deltog pHformulas stifter Petru van Zyl for at gøre os klogere på, hvordan man kan styrke kommunikationen mellem cellerne og ad den vej påvirke mange funktioner. Og selvfølgelig er peptider ikke eneste middel i de komplekse formler.
Der er indtil videre fire produkter i Point-serien – Extra Firm, Multi Protect og Age Reverse. Navnene siger, hvad hudforbedringsmålet er og peptider og andre ingredienser er valgt derefter. Find forhandler HER.
Navnet Point går på “To the Point Results” og “The point is to make a difference”, og det er dobbelttydigt, fordi denne spanske familieejede pharma-ceutical virksomhed også støtter foreninger for ALS-patienter. Målet er at kunne gøre det i alle lande og midlet er at opfylde ønsker for patienter og familie.
Pernille S. skriver
Kære Lise
Tak fordi du tog dig tid til at svare mig. Hvor er det svært, når jeg får at vide at jeg sagtens kan benytte AVST1 cremen også om dagen, med solbeskyttelse over. Nu lytter jeg til dig, og nøjes med aftenbrug!
Venter stadig på regn her… Aftenknus. Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det er ikke nemt, man skal bare Google for at blive forvirret. Jeg indsætter et link til en nylig artikel på EWG, en uafhængig amerikansk organisation, med yderligere henvisning til forskellige studier/undersøgelser. Som du vil se, så konkluderer de faktisk, at i hvert fald solcremer ikke bør indeholde A-vitamin, fordi der ifølge dem og studier, de henviser til, er risiko for toksisk reaktion ved UV-bestråling. Man skal huske, at der gælder forskellige regler i USA og Europa. God læsning og kærlig hilsen……http://www.ewg.org/sunscreen/report/the-problem-with-vitamin-a/
Pernille S. skriver
Og, forresten…. Super fin artikel du har skrevet. Taaaaak!
Pernille 🙂
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det er mig, der takker <3
Pernille S. skriver
Kære Lise
Har bemærket at HeLene fortæller hun i sommerperioden holder igen med bl.a. A vitamin. Jeg bruger Environ morgen aften som min behandler har anbefalet mig. Er jeg/hun galt afmarcheret? Skal tilføje, at jeg om dagen også anvender solbeskyttelse!
Sommerknus
Pernille
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Man kan godt bruge sin A-vitamin om aftenen men så bare være ekstra opmærksom på solbeskyttelse. Det samme gælder peeling, som HeLene også fortæller, at hun skruer ned for. Når det yderste af huden fjernes, så bliver barrieren svækket. Når man får sol er øget tykkelse af overhuden en af de måder, huden naturligt beskytter sig. I dag bliver det regnvejrsknus (;
HeLene skriver
Åhå, spændende, er det krukker? Har du prøvet? Jeg bruger pt deciems ordinary buffet som har en mundfuld peptider (tror jeg). Om det virker kan jeg ikke sige men det er en behagelig serum ting som koster billigt =) Jeg hør gerne mere om peptider, hvilke er stjernerne?! Perfekt til sommer tænker jeg da de ikke gør noget ravage og man ikke skal passe ekstra på huden som med avitamin och syre. Hvad med vitamin c-kræver det også hys med solfaktor eller er det godt at bruge om sommeren som antioxidant? Hvad med at kombinere? Vitamin c om dagen under solcreme og peptider om natten, eller modsat er det bedre? Holder pause med a-vitamin og aha nu her i sommer tiden…
Jeg er så oppe og køre fordi jeg fik en sen eftermiddag i solen, og nu har de lovet regn i 7 dage. Nå men så kan man male møbler og sortere sin kosmetik? 😉 Og hænge på instagram? <3
Lise Grosmann skriver
HeLene: Ja, sjovt nok med et brand som pHformula, at de holder fast ved krukker. Jeg har – meget passende – iført mig Extra Firm og vil nu afvente et mindre lift (; Det er der jo desværre ingen creme, der magter, men måske kan peptiderne få snakke godt for en let opstramning. Den føles i øvrigt fantastisk på huden.
Jeg har ikke som mange af jer haft huden i ordinary buffet’en, men peptider købes jo hos ingrediensleverandører, så dem kan alle komme til at bruge. Men jeg vil tro, at der er forskel på pris og derfor er det nok ikke alle, der formulerer med ethvert peptid. Og nej, ingen ravage i forhold til sol.
C-vitamin er en rigtig god idé at have under solcremen – lige som andre antioxidanter – fordi UV-strålerne skaber kaskader af frie radikaler.
Åh ja, det var en dejlig dag i går, godt, du fik nydt den. Her har syvdagesregnen taget sin start. Altså bortset fra, at vi ved, at vi skal være taknemlige for hver dag, så ville vi også godt be’ om lidt sommer. God dag kære
HeLene skriver
Ja, nu har jeg lige lagt en bestilling på ordinarys matrixyl 10% men jeg aner ikke om den er anderledes end buffet-en. Det stod noget om vertikale rynker, dybe rynker eller lign, så jeg tænkte min bekrymringsrynke i panden skulle få lidt ekstra tæsk. Jeg har brugt den alt for meget… Nu må vi se om det virker mer eller bedre end buffet. Og så skifter jeg orden efter at have læst dit svar, c-vitaminen kommer på om morgenen under spf og så peptiderne til aften. Jeg har taget pause med syre og a-vit fordi jeg har begyndt at lidt forsigtig være i solen med arme og ben, for at få d-vitamin. Og med de somre vi har for tiden må man altså arbejde lidt for at finde 7-10 minuter med solskin, eller i det mindste være hurtig og smutte ud og smide tøjet strategiske steder før fru Sol smutter igen =) LOL
Har du set Lise at deciems andre mærke har en hyaloronic gel til kroppen? Er den ikke som lavet til dig? http://chemistrybrand.com/product/hyaluronic-concentrate
Lise Grosmann skriver
HeLene: Ja, det har du vist – rynket panden en del i den sidste tid. Jeg har ikke prøvet produkterne, men matrixyl regnes for et af de mest effektive kosmetiske komplekser. Udviklet af L’Oréal. Vi hører gerne, om det virker.
Antioxidanter om dagen og genopbygning om aftenen, det lyder ikke helt tosset.
Heller ikke, at du er begyndt at tage lidt sol på arme og ben. Det bør alle. Vi kan bruge solcreme i ansigtet og på hænderne, som konstant er udsat for lys og så hente vitaminerne på så store hudområder som muligt i kort tid nogle gange om ugen.
Jeg læste for nylig, at tilskud af D-vitamin foreløbig kun vides at afhjælpe kalkmangel men f.eks. ikke fungere beskyttende over for brystkræft, som er en af de risikøer ((; man løber ved ikke at være på optimalt niveau.
Jeg må vist kigge nærmere på det Deciem, for du har ret….hyaluron all over, så kan det ikke blive bedre. I øvrigt har jeg været heldig at prøve Bioeffect body, som jo også er høj på hyaluron. Godeftermiddag kære